Enhver muslimsk kvinde skal have frihed til selv at vælge, om hun vil tildække sin krop, eller om hun vil gå i jeans, en nedringet bluse eller en lårkort nederdel, mener journalist og debattør Mouna Daadouche
Af Mouna Daadouche
Tidens muslimske kvinde skal have friheden til selv at vælge, hvordan hun vil klæde sig - uden at blive fordømt af mørkemænd, der forlanger at kvinden skal skjule sig selv i tørklæder og gevandter. Det handler om friheden til selv at sammensætte sin garderobe og dermed friheden til at træffe det grundlæggende valg mellem en konservativ eller en liberal tilgang til religion.
I den liberale tilgang til religion er den muslimske kvindes seksuelle frigørelse i centrum - fremfor dyrkelsen af det fromme og det jomfruelige. Netop friheden til selv at vælge sin garderobe bør i mine feministiske og medmenneskelige øjne være en essentiel, universel og fundamental rettighed for alle muslimske kvinder ikke - bare i Danmark, men i hele verden.
Hver enkelt kvinde skal have frihed til selv at vælge, om hun vil tildække sin krop, eller om hun vil gå i jeans, en nedringet bluse eller en lårkort nederdel.
Kvinder i en brydningstid
Ofte oplever vi et sammenstød mellem den religiøse og den seksualiserede, frigjorte kvindekrop. Den frigjorte kvindekrop kendetegner den vestlige verdens traditioner, mens den tildækkede krop kendetegner den muslimske kulturs traditionelle ønske om kvindens ”renhed”.
Imidlertid bør det ikke være sådan, at muslimske kvinder skal vælge mellem en af disse to yderpoler: Valget mellem at være ”luder” eller at være ”ren”. Den muslimske kvinde kan være seksuelt frigjort både i sin påklædning og adfærd - og samtid forlange respekt for at være den kvinde, hun er.
Fordømt af mørkemænd -og kvinder
Det sker tit, at muslimske kvinder som mig, der tør at tage den feministiske kamp for seksuel frigørelse og kvinders frie valg i det offentlige rum, bliver fordømt og foragtet af både mørkemænd og mørkekvinder derude.
Disse kvinder og mænd ser muslimske kvinders frihed som en trussel mod religionen. Min feministiske kamp som liberal og frigjort muslimsk kvinde er derfor ikke kun rettet mod patriarkatet og mandschauvinisternes undertrykkelse af kvinder. Kampen er i lige så høj grad rettet mod mine tildækkede medsøstre, der peger fingre af mig, fordi de derved kommer til at fremstå som religionens hellige vogtere.
Disse mørkemænd- og kvinder fortolker min påklædning og min måde at fremhæve eller blotte min krop på som både syndig og uanstændig.
Kravet om jomfruelighed
Ud over den strenge dresscode, som muslimske kvinder ofte bliver mødt med, bliver mange kvinder i de mere religiøse kredse påduttet et strengt mødomskrav: De skal værne om deres jomfruelighed og dyd og undgå at vække mændenes begær.
Når en muslimsk kvinde tildækker kroppen, handler det om at afseksualisere den, så den ikke vækker mændenes lyster. Kvinden og hendes krop skal være symbolet på det rene og det urørte.
Den muslimske, seksuelt frigjorte kvinde, der vover at vise sin krop frem, bliver af mørkefolket betragtet som den urene kvinde, der vækker mændenes seksuelle begær. Dermed bliver hun i nogle muslimske kredse et symbol på den syndige kvinde. Det er en slags dualitet mellem den hellige muslimske kvinde og den urene og syndige muslimske kvinde. En dualitet, der har skabt meget splittelse blandt muslimske kvinder.
Skyldfølelse over friheden
Ofte har muslimske kvinder døjet med skyldfølelse, når de har forsøgt at leve det frie liv. De har frygtet at bliver fordømt og forkastet af deres muslimske bagland. Det er på tide, at muslimske kvinder får ejerskab over deres egen krop og tager opgøret med patriarkatets, mandschauvinismens og de religiøse fanatikeres seksuelt undertrykkende lænker.
Vores kroppe er vores ejendel. Vi skal som kvinder erobre vores grundlæggende ret til ejerskab over egen krop, vores frie, seksuelle valg og vores måde at leve vores liv på.
Jeg bliver kaldt for luder, når jeg poster billeder, hvor jeg er letpåklædt. Når jeg råber højt og siger min mening, bliver jeg udsat for sexistiske krænkelser.
Stærke, modige kvinder
Jeg væmmes bogstaveligt talt ved ordet ”luder”, og jeg væmmes lige så meget over det seksuelle hykleri, der fortsat hersker alt for mange steder i de muslimske miljøer.
Igen er det mændenes syn på kvinders kroppe, der er afgørende for, hvordan vi må og burde klæde os. Det hænger dårligt sammen med, at mange unge muslimske kvinder i dag overhaler mændene på de videregående uddannelser – og dermed i stigende grad slet ikke er afhængige af mænd, hverken som religiøse overhoveder, smagsdommere eller forsørgere.
Det er en hård kamp at stå frem, og vi har brug for, at stadig flere muslimske kvinder tør melde sig under fanerne. Vi har som moderne, muslimske kvinder hver især krav på at blive respekteret som de stærke, modige og selvstændige kvinder, vi er.
