Janne har levet sammen med en mand, der udsatte hende for trusler, overgreb og voldtægt. I dag er hun sluppet ud af forholdet, men truslerne bliver ved – og hun er hver dag bange for, om han slår hende ihjel
Af Janne, der er udsat for stalking
Jeg vidste fra start, at han ikke var en af de gode drenge... jeg er jo også selv lidt af vildbasse.
Jeg blev længe sammen med ham, selv om forholdet var formålsløst. Inderst inde havde jeg besluttet med mig selv, at vi ikke skulle være sammen.
Alligevel gik der hurtigt fire dumme år i hans selskab.
Isoleret og bange
En søndag morgen mister jeg min mor, og det forandrer med et slag mit liv. Mit sidste skænderi med hende handlede om ham. Min mor mente, at jeg skulle gøre noget for at komme videre, og jeg vidste, at hun havde ret.
Efter fire år sammen med ham var jeg blevet mere og mere isoleret. Når man lever i et dårligt forhold, er det svært at have venner. Derfor var det først og fremmest ham, jeg havde i mit liv.
En killing som livline
Et par måneder efter min mors død, fandt han en killing på motorvejen. Vi kaldte hende ’Prinsesse’. Hun var lam på det ene ben. Hun og jeg reddede hinanden, og jeg fik en, som jeg kunne elske.
Et par måneder senere oplevede jeg for første gang, at han puttede hende i transportkassen og truede med at tage hende fra mig. Jeg valgte at kravle og tigge den dag. Det var første gang ud af mange... og jeg troede hver gang på, at han ville skade hende. Jeg kunne ikke komme mig over, at han brugte min kærlighed til hende mod mig.
Dødskørsel
Da han ikke synes, at det virkede mere at true mig med at gøre skade på min kat, var det mig, der skulle kastes rundt med.
Jeg har ikke tal på, hvor mange gange har jeg siddet i en bil med høj fart med ham ved rattet, mens han truede med død og alt muligt.
Han tvang mig til at have sex, mens han sniffede kokain og drak. Jeg græd tit, når jeg var på vej hjem, fordi jeg aldrig vidste, hvad der ventede mig.
Voldtaget
En nat havde jeg så meget brug for at græde og vaske mig efter endnu en kærestevoldtægt. Det var den nat, jeg vidste med mig selv, at jeg ikke kunne mere.
Der var allerede gået tre år siden min mors død, og jeg havde slet ikke sørget færdig, fordi alt konstant handlede om ham. Det gør det stadig. Selv om jeg gjorde det forbi for fem måneder siden.
Selv om jeg var et offer, er jeg stædig og modig. Stadig. Alligevel føler jeg stadig, at jeg står meget alene med hans trusler mod mig.
Svigtet af politiet
Hvordan kan det være rigtigt, at i det her velfærdssamfund - som jeg altid har bidraget til - vender mig ryggen, når jeg i fare?
Er det virkeligt tilladt at fremsætte dødstrusler dagligt mod et andet menneske? Jeg har endnu ikke oplevet, at han har fået lov til at sidde i sin celle i mere end seks timer. Selv om han har truet mig, sætter politiet ham hurtigt på fri fod - før han er blevet ædru eller nogenlunde fri af sin coke-rus. Han er sigtet for trusler på livet.
Jeg tænker hver dag, om denne dag mon bliver min sidste – om jeg mon når at trykke på alarmen, så politiet kan hjælpe mig, hvis han overfalder mig.
Om de når at komme…
Janne vil gerne være anonym, og derfor er navnet ændret. Hvis du også gerne vil dele din historie om psykisk vold med andre, er du velkommen til at sende en
