Psykoterapeut: Det er ikke din skyld, hvis du er udsat for psykisk vold

Det er svært at hjælpe kvinder, som er udsat for psykisk vold. Mange tror nemlig, at det er deres egen skyld, at de er udsat for den dårlige behandling. Derfor lægger de hele deres liv i hånden på det menneske, der trækker dem ned. Sådan lyder det fra psykoterapeut Anna Gjerluf

Anna 2

Den psykiske vold er gift for dig, fordi du mister troen på dig selv og dit eget værd. Du ved ikke, at du er blevet forgiftet, før du stort set ikke er i stand til at trække vejret mere. Du går måske som på nåle med hjertet oppe i halsen, og du føler dig utryg, når din partner er i nærheden. Du ved nemlig aldrig, hvornår han eller hun næste gang vil tale grimt til dig, true dig, kritisere dig eller nedgøre dig.

”Hvis du er udsat for psykisk vold, begynder du at tvivle på, om du overhovedet er god nok. Du bliver måske kritiseret for at hjemmet roder, at der ikke er støvsuget, at du ikke ser godt nok ud og i det hele taget er forkert. Listen kan være lang, og måske lægger du øre til din partners kritiske stemme og misbilligende blikke år ud og år ind. Til sidst kan du komme til at tro på, at du er tæt på uduelig.”

Sådan lyder det fra psykoterapeut Anna Gjerluf, som påpeger, at jo flere gange en løgn bliver fortalt, desto mere er vi tilbøjelige til at tro på den:  

”Når du igen og igen får at vide, at du ikke lever op til forventningerne, og at der er noget galt med dig, så tror du måske selv på det til sidst og vender alle problemerne indad. Du ser slet ikke, at du i virkeligheden er udsat for psykisk vold, og at det er din partner, der forgifter dig og dit liv og trækker dig ned med sine ord og handlinger.”

Underhund i forholdet
”I starten af det psykisk voldelige forhold bliver du ofte sat op på en piedestal, så du tror, at du har mødt manden eller kvinden i dit liv. Men efterhånden kommer de små hints, som fortæller, at der er noget galt. Du bliver måske spurgt: ’Skal du virkelig ha’ den kjole på?’, når du har pyntet dig, fordi I skal i byen.”

Selv om du kan lide kjolen, får spørgsmålet fra din elskede dig til at tvivl på, om den overhovedet klæder dig, eller om du virkelig ligner en sæk kartofler i den. Du kan ifølge Anna Gjerluf komme til at føle, at du ikke ser godt nok ud, og at du et eller andet sted bare ikke lever op til forventningerne.

”Problemet med den psykiske vold er, at offeret typisk påtager sig skyld og tager kritikken til sig. Mennesker, der er udsat for psykisk vold, føler ofte, at de skal tage sig sammen og præstere bedre for at gøre sig fortjent til respekt og kærlighed. Måske tænker du, at hvis du bare tog dig sammen, så ville alt nok være anderledes og bedre.”

Med til at få dig til at føle, at du ikke er ret meget værd, er din partners kropssprog, som over tid kan blive stadig mindre kærligt:  

”Du kan opleve, at din partner agerer anderledes. Han eller hun værdiger dig ikke et blik og ser igennem dig, så du føler dig usynlig og værdiløs. På den måde kan du føle, at du bærer skammens ansigt. Du får samtidig taget rettigheder fra dig.”

Svært at hjælpe
Det er Anna Gjerlufs erfaring, at det kan være svært at hjælpe ofre for psykisk vold, netop fordi mange tror, at de selv er skyld i deres egen ulykke.

”Samtidig er det ufatteligt svært for den voldsudsatte at samle overskud til at gøre noget ved sin situation, fordi kroppen mere eller mindre permanent er i alarmberedskab. Du er bange, og det er din partner, der har magten i forholdet. Du kan derfor komme til at føle dig som en slags underhund.”

Hvis din partner gør dig utryg, er det ikke sundt for dig at være i forholdet. Derfor har du ifølge Anna Gjerluf brug for at lære at passe bedre på dig selv:

”Du er måske ikke vant til at stå op for dig selv. Du er ikke vant til at mærke dig selv og værne om dine egne grænser. I stedet er du optaget af, hvordan andre ser dig. Du kan i virkeligheden gå med en konstant følelse af ikke at slå til.”

Problemet er ifølge psykoterapeuten, at vi som mennesker kan vænne os til meget.

”Vi kan vænne os til den dårlige behandling, ligesom en frø kan vænne sig til at sidde i en gryde, mens vandet bliver varmet op til kogepunktet, indtil den dør af det. Problemet er, at du gradvist lader det ske.”

Barndommens smerte
Anna Gjerluf har mange stærke kvinder i sin konsultation, som er udsat for psykisk vold. Det er kvinder, der måske allerede fra barnsben har lært at præstere og skabe en facade udadtil, der signalerer, at her har vi styr på hele molevitten. Hun peger på, at næsten alle, der lever i psykisk voldelige forhold, har noget med sig i bagagen fra barndommen:  

”Måske er du blevet skadet tidligt i livet, så du har udviklet det, vi i terapiverdenen kalder en utryg tilknytningsstil. Det kan blandet andet betyde, at du er ydrestyret og søger andre menneskers anerkendelse i stedet for at finde trygheden i dig selv.”

Alle mennesker har ifølge Gjerluf en større eller mindre smerte med hjemmefra, og der er vildt meget frustration bag vold.

”Derfor er det nødvendigt, at du spørger dig selv: Hvad er det for en gentagelse, jeg oplever i mit parforhold? Hvorfor lægger jeg hele mit liv i hænderne på et menneske, der trækker mig ned?”

Træd et skridt tilbage
Mange ofre for psykisk vold rækker ikke ud til venner og familie for at få hjælp. I stedet kæmper de ifølge Anna Gjerluf en brav kamp for at få hverdagen til at hænge sammen i familien:

”Der er mange kvinder, som udadtil er velfungerende, som er udsat for psykisk vold. Det er karrierekvinder og rigtig mange er fra det bedre borgerskab. De forventes at være stærke kvinder. Vi skal jo klare os selv. Vi skal klare vores børn. Derfor polerer vi facaden og fortæller ikke til andre, hvis han råber ad os. Måske kan han også være sød, men hvis han eksempelvis drikker, skifter han karakter, og så er han en person, når han er fuld og en anden, når han er ædru. Nogle gange siger han måske også, at det er din skyld, at han drikker, og du tænker, om han måske har ret.”

Selv om du er under beskydning og lever med din partners humørsvingninger, er du måske en kvinde, der får familien til at fungere alligevel, fordi du er vant til at præstere.

”Det kan være, at du er vokset op med en mor, der har drukket, svigtet eller krænket dig, mens alt udadtil fremstod helt perfekt. Derfor har du lært at producere et glansbillede udadtil, også selvom alt i dig er kaos.”

Hvis du kan genkende dig selv, er det nødvendigt, at du træder et skridt tilbage og ser dit liv og dit parforhold lidt udefra:

”Hvis det var din veninde, der levede under de forhold, som din partner byder dig, hvad ville du så sige til hende? Ville du ikke opfordre hende til at komme væk og sige, at hun fortjener bedre?”, spørger Anna Gjerluf. Hun mener, at det er et vigtigt spørgsmål at stille sig selv.

”Løsningen er at flytte sig væk. Du skal have plads til at mentalisere, så du kan se, hvad der foregår i dit parforhold. Det er du ikke i stand til, når du står midt i en tsunami.”

Vi skal være der for hinanden
Eftersom det kan være utroligt svært at finde ud af, hvad der er op og ned i et psykisk voldeligt parforhold, har mennesker, der er udsat for psykisk vold, brug for hjælp udefra. Derfor har Anna Gjerluf en opfordring til de mange venner og veninder, som er vidner til - eller har mistanke om - den psykiske vold:

”Vi skal som veninder blive bedre til at kigge på vores kære og turde snakke sammen. Hvis en af vores veninder trækker sig, ikke virker glad og aflyser aftaler, så er det måske fordi, hun har det svært. Tal om det. Kig på dine veninder. Spørg hvordan de har det. Vi skal turde blive ved med at stille spørgsmål. Det er næstekærlighed.”

Desværre går der ifølge Anna Gjerluf tit alt for lang tid, før en kvinde – eller en mand - kommer ud af et psykisk voldeligt forhold, og alt for mange får ikke den hjælp, de har brug for:

”Psykisk vold er nedbrydende, og det kræver mere end 12 psykologtimer at komme op igen. Du kan være traumeramt resten af livet efter psykisk vold. Derfor skal du hele tiden være vågen og passe på dig selv.”

Læs mere om psykoterapeut Anna Gjerluf >>