Næsten 90 procent af mænd og kvinder i verden har fordomme om kvinder

GENDER SOCIAL NORM INDEX: Kulturelle fordomme om kvinder forhindrer ligestilling mellem kønnene på områder som politik, arbejde og uddannelse. Fordommene er et globalt fænomen, som også hersker i de nordiske lande

Stereotyper site

Hvor stort og tykt er glasloftet? Ny analyse tyder på, at det dækker alle aspekter af kvinders liv, og at det er konstrueret af ​​dybtliggende forudindtaget holdninger og fordomme omkring kvinder, der hersker hos både mænd og kvinder i hele verden.

Dette er konklusionerne bag det Gender Social Norms Index, som FN’s Udviklingsprogram UNDP har lanceret 5. marts 2020. Indekset måler, hvordan sociale overbevisninger forhindrer ligestilling mellem kønnene på områder som politik, arbejde og uddannelse. Det indeholder data fra 75 lande, som dækker 80 procent af verdens befolkning.

Ifølge indekset tænker omkring halvdelen af ​​verdens mænd og kvinder, at mænd er bedre politiske ledere. Over 40 procent tænker, at mænd er bedre virksomhedsledere, og at mænd har mere ret til et arbejde, når der er mangel på jobs. 28 procent mener, det er berettiget for en mand at slå sin kone.

Danmark er ikke med i indekset, men hvis vi kigger på lande, som vi kan sammenligne os med, er der stadig en god bid vej at gå, idet 51 procent af svenskerne, 41 procent af nordmændene og 51 procent af finnerne har fordomme om kvinder på mindst et vitalt område. I Tyskland er tallet 62 procent, mens tallet for Spanien er lidt over 50 procent. I flere lande verden nærmer tallet sig 100 procent. 

Kulturelle stereotyper
UNDP's analyse afslører, at på trods af årtiers fremskridt på ligestillingsområdet har næsten 90 procent af mænd og kvinder på verdensplan en forudindtaget holdning omkring kvinder. Det giver os ifølge FN's Udviklingsprogram et godt praj om de usynlige barrierer, kvinder står overfor i kampen for lighed, og hvad der skal til for at sprænge glasloftet.

Rapporten indeholder også informationer om, hvordan fordomme har ændret sig over tid i omkring 30 lande. De viser, at alt imens der er sket forbedringer i nogle lande, så lader det til, at holdninger i andre lande er forværret de seneste år, hvilket fortæller os, at vi ikke bør tage fremskridt for givet.

”Vi er kommet meget langt de seneste årtier for at sikre, at kvinder har samme adgang til livets grundlæggende behov som mænd. Vi har nået lighed i tilmelding til ​​grundskoleuddannelse og nedsat mødredødelighed med 45 procent siden 1990. Men kønsforskelle er stadig alt for åbenlyse på andre områder, især dem, der udfordrer magtrelationerne og er vigtigst i forhold til at opnå ægte ligestilling. I dag er kampen om ligestilling en historie om forudindtagede holdninger og fordomme” udtaler Pedro Conceição, chef for UNDP’s Human Development Report kontor.

Skævhed i magtforholdet
Rapporten analyserer, hvorfor der stadig eksisterer stor skævhed i magtforholdet mellem mænd og kvinder i vores økonomier, vores politiske systemer og vores virksomheder, på trods af fremskridt indenfor grundlæggende udviklingsområder som uddannelse, sundhed og lovgivning omkring kvinders politiske og økonomiske ret til deltagelse i samfundet.

For eksempel kan lige mange mænd og kvinder ofte stemme, men ikke desto mindre udgør kvinder kun 24 procent af verdens parlamentariske pladser, og der er kun 10 kvindelige regeringschefer ud af 193. Kvinder på arbejdsmarkedet er lavere betalt end mænd, og det er langt mindre sandsynligt for kvinder at være i ledende stillinger: mindre end 6 procent af administrerende direktører i Standard & Poor’s 500 virksomheder er kvinder, og selvom kvinder arbejder flere timer end mænd, er det mere sandsynligt, at dette arbejde er ulønnet plejearbejde.

”Det arbejde, som effektivt har sat en stopper for ulighed i sundhed og uddannelse, skal nu videreudvikles til at tackle noget langt mere udfordrende: de dybe og indgroede fordomme - blandt både mænd og kvinder – hen imod ægte lighed. Selvom de nuværende politikker er velmente, så er de også begrænsede” udtaler UNDP’s øverste chef Achim Steiner.

25-års jubilæet for Beijing-erklæringen
2020 markerer 25-års jubilæet for Beijing-erklæringen og Handlingsplan (Beijing+25), som er den hidtil mest visionære dagsorden for styrkelse af kvindernes rettigheder og muligheder.

UNDP opfordrer regeringer og institutioner til at bruge nye politiske værktøjer, der udfordrer fordomme, diskriminerende sociale normer og magtstrukturer. For eksempel gennem brug af skatter, der tilskynder en mere ligelig fordeling af børnepasning, eller ved at opmuntre kvinder og piger til at gå ind i traditionelt mandsdominerede erhverv som militæret og informationsteknologi.

“#MeToo, #NiUnaMenos, #TimesUp. #UnVioladorEnTuCamino. De mange demonstrationer verden over er drevet af unge feminister, og signalerer et behov for nye alternativer til en anderledes verden” udtaler Raquel Lagunas, UNDP’s ligestillingschef.

”Vi skal handle nu for at bryde barrieren af fordomme, hvis vi ønsker at se fremskridt med den hastighed og det omfang, der er nødvendig for at opnå ligestilling og indfri visionen for Beijing-erklæringen og verdensmålene for bæredygtig udvikling.”

Se hele rapporten >>

Om Gender Social Norms Indekset: Indekset viser hvordan social overbevisning forhindrer ligestilling på flere områder - politisk, uddannelsesmæssigt, økonomisk og fysisk integritet. Indekset er konstrueret på baggrund af svar på syv spørgsmål fra World Values ​​Survey, der bruges til at skabe syv indikatorer. Indekset er tilgængeligt for 75 lande, der dækker 81 procent af verdens befolkning. Tidsperspektiveret tendenser er tilgængelige for 31 lande, der dækker 59 procent af den globale befolkning.