Systemvold: Når psykisk vold forklares som en ligeværdig konflikt

Hvis du er – eller har været – udsat for psykisk vold, kan det være ufatteligt svært at møde sagsbehandlere i det offentlige system, som ikke gennemskuer, at der er tale om partnervold.  Fejlagtigt kan sagsbehandleren tro, at det er en gensidig og ligeværdig konflikt, hvor begge bærer brænde til bålet

Dommer dreamstime xs 53292384

”I må da kunne tale sammen og finde en løsning som voksne mennesker.”

Den sætning må mange voldsudsatte kvinder – og mænd – lægge øre til, når de står midt i en rødglødende skilsmisse med et såkaldt ’højt konfliktniveau’.

Til trods for at udenforstående måber, når de hører din fortælling, er virkeligheden, at det er umuligt at nå til enighed med din ekspartner. Derfor kan skilsmissen trække ud i evigheder med gensidige beskyldninger, kampe om børnene og en bodeling, der aldrig finder sin løsning og trækker ud i uger, måneder og år til skade for børnene.

Selv om det udefra set kan virke som en konflikt mellem to mennesker, der bekriger hinanden og ikke vil gå på kompromis, behøver det ikke at være tilfældet. Hvis din ekspartner udsætter dig for psykisk eller økonomisk vold, er der ikke tale om et fælles ansvar for konflikten, men derimod om en magtkamp, hvor din voldelige ekspartner forsøger at styre, kontrollere og måske hævne sig på sin dig.

Selv om du måske er opdraget til at tænke, at det offentlige system er et professionelt sikkerhedsnet, så kan du komme ud for, at systemet netop på dette punkt kommer til kort, ikke gennemskuer problematikken og ikke tror på dig, men i stedet på din partner.

Drømmen om konfliktmægling
Der er stor enighed blandt eksperter og almindelige danskere om, at konflikter mellem forældre kan skade de børn, der er fanget midt i ildkampen. Derfor tilbyder velmenende sagsbehandlere i kommunernes familieafdelinger konfliktmægling og familieterapi, ligesom skilsmissesystemet trækker tilsvarende tilbud op af skuffen.

Selv om ønsket om konfliktmægling lyder både forlokkende og logisk, er det skønne spildte kræfter, hvis din ekspartner udsætter dig for alt fra psykisk og økonomisk vold, til stalking og trusler. I den situation vil den voldelige part nemlig udnytte alle muligheder for at styrke sin egen magtposition på din bekostning. Derfor vil han eller hun også gerne manipulere med sagbehandlere, dommere, venner og familiemedlemmer, så du kommer til at stå i et dårligt lys. Måske iscenesætter han eller hun sig som Guds gave til kvinder og børn, mens du bliver castet i rollen som den psykisk ustabile og uansvarlige.

Den voldelige partners mål med konfliktmøder og familieterapi er ikke at løse konflikterne, men at styrke sin egen magtposition. Derfor kan familieterapi og konfliktmægling blive et teaterstykke, hvor den voldelige partner iscenesætter sig selv som samarbejdsvillig, mens han eller hun i virkeligheden bruger systemet til fortsat at krænke og begå overgreb på dig uden hensyn til jeres fælles børn. Denne iscenesættelse finder ikke kun sted i Danmark, men også i andre lande.

Ofrene er kvinder, mænd og børn
Det kan være meget ubehageligt som offer for psykisk og andre typer af partnervold igen og igen at skulle sidde ansigt til ansigt med den voldelige partner. Ved ikke at gennemskue magtspillet og tage stilling, bidrager sagsbehandlere til at krænke offeret og begå yderligere overgreb på den voldsudsatte.

Ifølge det norske site Psykopaten.info er problemet det samme i Norge: Systemet ønsker at mægle, og velmenende sagsbehandlere ser uenigheder som konflikter, er bange for at tage parti og forstår simpelthen ikke, at et overgreb fra en psykisk voldelige ekspartner ikke er en konflikt, men netop et overgreb. Det handler kort sagt ikke om en diskussion mellem to rationelle mennesker med en fælles interesse i at løse konflikten til alles - herunder barnets - bedste.

”Man kan undre sig over, hvorfor systemet ikke tager denne type vold alvorligt, når forskningen på området er utvetydig; psykisk vold er særdeles nedbrydende. I værste fald er den dødelig. Mange ofre har fortalt om følelsen af at blive drevet til selvmord”, skriver Psykopaten.info, hvis formål det er at hjælpe ofre for mennesker med psykopatiske træk.

Forældre uden empati
Der verserer ifølge Psykopaten.info en holdning blandt fagfolk om, at man kan være en god forælder til trods for sadistiske træk, manglende empati og manglende impulskontrol:

”Her snakker vi om en person, som aktivt bruger herskerteknikker og kontrollerende adfærd overfor andre mennesker. Det er et menneske, som bruger nedvurdring og manipulation for at opnå fuld kontrol over en anden. En, som er immun overfor andres lidelser.”

En sådan person kan ifølge den norske hjemmeside ikke være nogen god omsorgsperson for et barn, og det er barnet, der må leve med konsekvenserne:

”Dette har vi også set i sager, hvor der er tale om grov fysisk mishandling, seksuel vold og økonomisk vold. Hvad er grunden til, at fagfolk mener, at en person med så dårlig kontrol over sit indre følelsesliv er i stand til at tage hånd om et lille barn og udviklingen af barnets følelsesliv? Kan sådan en forælder rumme de uforudsigelige og voldsomme følelser – som vi ved, at børne kan have – på en tryg og imødekommende måde?”, lyder spørgsmålet på den norske hjemmeside.

Fysisk magtmisbrug påvirker et menneskes følelse af frihed, tryghed og selvværd, mens psykisk vold og manipulation er en direkte nedbrydning af offerets selvfølelse. Den voldelige partner kæmper for at tilegne sig definitionsmagten i forholdet. Det sker særligt ifølge den norske hjemmeside ved at miskreditere sin partners troværdighed.

Kilde: Psykopaten.info

Bøger, der kan hjælpe dig, hvis du er udsat for psykisk vold:

Signe Hegestand bogomslag uden kant Slip fri af psykopatens kler