Psykisk vold: Når jeg ikke kan glemme alt det forfærdelige - hvad gør jeg så?

BREVKASSE: Den psykiske vold kan forfølge dig også efter, at du er kommet ud af forholdet. Det skriver psykoterapeut Maja Saxkjær i et svar til en kvinde, som stadig kæmper med alvorlige eftervirkninger af volden

Maja Saxkjaer"Når vi oplever noget farligt, reagerer vi instinktivt med enten kamp-, flygt- eller frys-reaktioner", skriver psykoterapeut Maja Saxkjær i et svar til en kvinde, som har svært ved at finde ro efter psykisk og fysisk vold.

Powerkvinderne har fået et spørgsmål fra en kvinde, som har svært ved at komme videre og finde tryghed efter at have levet i et voldeligt parforhold. Psykoterapeut Maja Saxkjær skriver i dette brevkassesvar, hvorfor det kan være så svært at komme videre efter psykisk vold, og hvorfor det kan være nødvendigt at søge professionel hjælp.

Brevkasse: Hvad gør jeg, når jeg er sluppet væk fra narcissisten?

Kære brevkasse,

Hvad med bagefter? Når vi er sluppet væk fra narcissisten? Når vi skulle forestille at være kommet videre med vores liv? Når alt ser godt ud udadtil, men når alt, hvad jeg har oplevet, stadig dukker op i mit hoved, og jeg bliver ustabil? Når det ikke altid er nok at læse et “statement”, som sidder lige i skabet og tænke “det er mig”....”dét har jeg oplevet”. Når jeg får “et akut maveproblem”, hvis jeg får ny info om ham, som jeg ikke selv har opsøgt. Når jeg tisser i bukserne af skræk, hver gang jeg ser ham i bybilledet. Når jeg bliver klogere for hver dag med ny viden om, hvad han helt nøjagtigt har gjort ved mig.

Hvad gør jeg, når jeg kan se og høre, at bank og ejendomsmægler er viklet ind i hans løgne. Han er ikke udredt, men udfra hvad jeg har oplevet og mærket på egen krop og sind, er hans personlighed skjult, grandios narcissistisk.

Han har dækket sig ind under at være spirituel med indsigt i min sjæl og i mit sind. Han så sig selv som “Den nye Messias”. Han har hjernevasket mig, så jeg ikke har vidst, hvad der var op og ned efter hans lommepsykolog-samtaler med mig.

Han elskede at forskrække mig. Hans mål var at få mig til at græde...og så grine ad mig bagefter og fortælle, hvor pylret jeg var. Han flyttede ud af soveværelset og i telt ude på vores mark, for han kunne ikke sove ved siden af mig, da han sagde, at “min sorte energi gav ham ondt i ryggen”.

Han fritog sig selv for renovering af vores ejendom, for han så det som en del af min personlige udvikling, at jeg skulle renovere sammen med tømreren. Han havde lange telefonsamtaler med ekskærester, “for de var de eneste, som var dybe nok til at forstå ham”.

Han og hans psykolog var blevet enige om, at jeg havde borderline. Det råbte han ind i mit hoved en eftermiddag, hvor jeg brød ud af hans kontrol. Han så sig selv som “den forfinede araberhest”, og jeg var bare “arbejdshest”. Jeg måtte sælge alle mine møbler for at bevise, at jeg ikke var materialistisk, og at jeg var dyb nok til at være i et forhold med ham. Derfor boede vi i fælles hus, men kun med hans møbler.

Da han slog mig, sagde han ikke undskyld. Han “beklagede” og forklarede sig med, at det blev han nødt til, da jeg var hysterisk. Han kaldte det et “pædagogisk værktøj”. Han “uddrev” sorte dæmoner af mig og væltede mig omkuld i græsset. Han satte sig overskrævs på mig, holdt mine arme nede og messede og råbte sindssyg volapyk.

Han ville anerkendes. Han forlangte, at jeg anerkendte ham mindst én gang om dagen, og det skulle gøres på en bestemt måde. Altså han bestilte en slags leverance hos mig, som blev voldsomt akavet for mig at udføre, da det ikke kom ærligt og ægte fra mig.

NÅR JEG IKKE KAN GLEMME ALT DET FORFÆRDELIGE. Hvad gør jeg så?

Svar:

Kære du,

Tak for dit brev – det var stærk læsning.

Din beskrivelse af din ekskærestes behandling af dig lyder i den grad kontrollerende og ødelæggende, og jeg kan kun forestille mig, hvor forfærdeligt det har været for dig.

Du beskriver at have været udsat for både psykisk og fysisk vold i dit parforhold - begge dele er strafbart.

At du nu vælger at række ud efter hjælp med dit brev, ser jeg som et stærkt ønske om at blive fri for fortidens forfølgelser – godt gået!

Du skriver, at du har fået lidt forståelse for det, du har været igennem, i nogle af de mange forskellige statements, der florerer på eksempelvis nettet, hvor overlevere af psykisk vold ofte deler erfaringer. Det kan være fint at møde genkendelse og bekræftelse hos andre, der har oplevet noget tilsvarende som en selv. Og ja - det kan også give nogle aha-oplevelser, som kan føles vigtige især i situationer, hvor tvivlen og forvirringen over det, som er sket, er alt for overvældende.

Min holdning er, at dette på ingen måde kan stå alene.

Når jeg læser dit brev, læser jeg, at du søger fred fra fortiden. Du beskriver, at dine minder martrer dig, og det samme gør tankerne om at møde din ekskæreste i byen og i værste fald stå ansigt til ansigt med ham igen.

Det virker også til, at du er i afmagt over, hvad du skal gøre for at hjælpe dig selv?

Når vi oplever noget farligt, reagerer vi instinktivt med enten kamp-, flygt- eller frys-reaktioner. Det er en sunde og naturlige reaktioner. Reaktionerne er overlevelsesstrategier, som har til formål at beskytte os mod det, der føles truende eller farligt for os. Men hvis det nærmest er en permanent tilstand at være i kamp-, flugt- eller frys-tilstanden, kan det medføre psykiske konsekvenser som stress, depression og angst.

Du ved muligvis, at mange kvinder og mænd, der har været i forhold med psykisk eller fysik vold, udvikler PTSD-symtomer, og mange får også stillet diagnosen PTSD.

Hvis man lider af PTSD, vil man opleve at være i konstant psykisk alarmberedskab. Man bliver let irriteret, vred eller ked af det og kan fare sammen og få det ene chok efter det andet. Fornuften fortæller måske, at faren er drevet over, men tanke- og følelsesmæssigt - og ikke mindst kropsligt - er det en helt anden sag. Der kan være tale om svære former for hukommelses- og koncentrationsbesvær, og det kan også være rigtig svært at få sin søvn. 

Mit råd til dig er at søge professionel støtte hos en, der har erfaring med at følge kvinder og mænd igennem de traumatiske oplevelser, der sidder fast efter et psykisk og fysisk voldeligt forhold.

Oplevelserne lagrer sig nemlig ikke kun psykisk, men også i kroppen. Derfor kan det være en god ide at arbejde med de chok og traumer, der sidder i kroppen.

Når man har været i en psykisk og følelsesmæssigt nedbrydende relation, har man brug for hjælp. Når man er blevet skræmt og manipuleret med i en grad, så ens selvfølelse føles porrøs, er det vigtig at finde en støtte, der kender til de mange subtile og komplekse skader, der følger med, når man har været udsat for det, du beskriver.

Der ligger ofte et længerevarigt og dybdegående terapeutisk arbejde, før der igen kan være plads til at føle ægte, indre tryghed og en styrket selvfølelse. Man kan sige, at vejen ud – er vejen igennem.

Pas godt på dig selv – og de bedste ønsker på rejsen.

Maja Saxkjær, psykoterapeut

Læs mere om Maja Saxkjær her >>

Få personlig rådgivning >>