10 grunde til at kvinder betaler højere renter end mænd på stort set alle typer af banklån

Kvinder betaler statistisk set mere for at låne penge end mænd. Uanset om det er billånet, lån til en andelsbolig eller et forbrugslån, betaler kvinder i gennemsnit en højere rente for det samme produkt end mænd. Det viser tal fra banksammenligningsportalen Mybanker.

Vi har talt med Powerkvindernes samarbejdspartner, økonomisk mentor Lone Eriksen om, hvorfor kvinder skal punge mere ud for banklån, end mænd skal. Lone Eriksen har tidligere selv arbejdet som bankrådgiver, og derfor har hun indblik i, hvordan priserne på alt fra forbrugslån til billån bliver fastsat internt i bankerne.

Ifølge den økonomiske mentor, er der 10 vigtige grunde til, at kvinder betaler højere renter end mænd:

  1. Kvinder tjener i gennemsnit mindre end mænd: Når banken skal lave en kreditvurdering af en kunde, så sker det blandt andet ud fra kundens indtægter. Når kvinder i gennemsnit tjener mindre end mænd, løber banken en højere risiko ved at låne penge ud til kvinder. Eftersom størrelsen af renten afspejler bankens risiko, bliver renten i gennemsnit højere for kvinder end for mænd. I praksis betyder det, at hvis du som kvinde skal have et lån, og din indtægt er lav, så får du tilbudt en højere rente, end hvis du er højtlønnet. Ifølge Lone Eriksen er årsagen også, at banken helst vil have kunder med høje indtægter. Det er ifølge den økonomiske mentor ikke kun et problem for kvinder, men et generelt problem for lavtlønnede.
  2. Kvinder affinder sig ofte med bankens forslag: Kvinder går ikke til kamp for en lav rente. På den måde er mange kvinder for flinke og har for stor tillid til, at de bliver rådgivet på bedste vis i bankfilialen. De glemmer, at bankrådgiveren først og fremmest skal tjene penge til banken. Det er altså ikke kvindens interesser, der primært er fokus på, men bankens. Mange kvinder affinder sig ifølge Lone Eriksen med en passiv rolle, hvor de stoler på, at bankrådgiveren siger det rigtige og varetager deres interesser. Det er ikke bankens gebet at sikre kvinden en fair rente.
  3. Kvinder kan være økonomisk umodne: "Det kan lyde hårdt, men mange af de kvinder, jeg rådgiver, har styr på stort set alt i deres liv – bortset lige fra økonomien. De opfører sig nærmest lidt umodent, når det kommer til penge", påpeger Lone Eriksen.
    "Det kan vi ikke direkte bebrejde kvinderne, for vi lærer ofte ikke vores piger at forhandle med bankerne, stille krav, lægge budget og optimere privatøkonomien. Det er traditionelt noget, mænd tager sig af, og mange kvinder læner sig op ad deres partnere, når det gælder privatøkonomien. Derfor handler det om at blive opgraderet på økonomien, så flere kvinder føler sig trygge i mødet med bankrådgiveren. Kvinder skal kort sagt klædes godt på til at forhandle."
  4. Vi har pengehistorier med fra vores mødre: Kvinder har traditionelt været underlegne i forhold til mænd, når det gælder privatøkonomien. Selv om ens mor måske har været skoleinspektør eller tandlæge, så kan hun godt have været økonomisk umoden. Denne umodenhed fortsætter og går i arv gennem generationer, indtil vi som kvinder opgraderer os og tager ansvar for vores egen økonomi:
    "Det er så vigtigt, at vi som mødre viser vores piger, hvordan vi styrer vores økonomi, for ellers risikerer vi at give vores pengehistorie videre i arv til kommende generationer", lyder det fra Lone Eriksen.
  5. Kvinder tør ikke stille spørgsmål og forhandle: Pæne kvinder taler ikke om penge, og mange kvinder føler ikke, at de er i øjenhøjde med bankrådgiveren. De føler sig mindre værd og ved ikke rigtig, hvad de skal spørge om.
    "De ved ikke, hvad der er normalt, og om de har en god eller dårlig økonomi sammenlignet med andre. Banken roser sjældent kundens økonomi, og mange kvinder tvivler på deres egen økonomiske formåen, også selv om de har en god løn. Denne tvivl og manglende selvtillid kan blokere for en effektiv forhandling om rentesatsen", påpeger Lone Eriksen.
  6. Kvinder kan have et fattigdomsmindset: Selv om mange kvinder i dag er vellønnede, kan vi alligevel godt ubevidst have det, Lone Eriksen kalder et ”fattigdoms-mindset”. Lønnen er måske høj, men efter skat er der alligevel ikke så meget på kontoen. Samtidig er vi mange, der sætter vores forbrug efter vores indtægt: Når indtægten stiger, bruger vi ganske enkelt bare flere penge. På den måde betyder pengevanerne, at der altid er overtræk på kontoen den 20. i måneden, fordi vi nærmest automatisk bruger flere, end vi tjener. Med et fattigdomsmindset har du ifølge pengementoren altid fokus på det, der mangler. Når du så endelig har penge, kan du komme til at købe og købe ting, som du måske slet ikke har brug for. Du øger kort sagt dit forbrug, fordi du er vant til, at der ikke er penge nok, så nu griber du chancen og lader dankortet gløde.
  7. Kvinder er ofte ikke så velkonsoliderede: Banken kigger på størrelsen af din pensionsformue og på friværdien i din bolig, når du anmoder om et lån. Disse tal er med til at fortælle banken historien om, hvor velkonsolideret, du er, og om du har penge, når du bliver gammel. En lille pensionsopsparing påvirker også rentesatsen på dine lån, for når banken ikke tror på dit økonomiske potentiale, ønsker den ikke at løbe en risiko. Derfor ryger renten opad på dit lån. Mænd har traditionelt en højere opsparing end kvinder, både når det gælder pension og anden form for formue. Det gør ifølge den økonomiske mentor mænd mere velpolstrede, så de kan få en mere attraktiv rente i banken.
  8. Banker stoler ikke så meget på kvinder, som de tror på mænd: Det er ofte mænd, der sidder på kreditkontorerne, og det går ifølge Lone Eriksen ud over kvinders økonomi.
    ”Det, jeg siger her, vil ingen bank indrømme, men det er den kultur, der hersker i bankerne: Hvis en kvinde eksempelvis vil låne 100.000 til at starte sin egen forretning op med, så bliver der set mere kritisk på hende, end hvis det var en mand, der bad om et iværksætterlån. Det gælder specielt, hvis kvinden vil starte indenfor et såkaldt blødt fag eller omsorgsområde."
    Man skal ifølge Lone Eriksen være benhård som kvinde for at gå i banken og bede om et lån til at starte en børnetøjsforretning, for det er simpelthen for feminint for mændene på kreditkontoret. Det er lettere at starte en forretning indenfor et traditionelt mandefag – eksempelvis et håndværksfag eller en it-virksomhed. Som Lone Eriksen udtrykker det:
    "Banken tør ofte ikke at låne penge til kvinders innovative ideer, og mænd fokuserer oftere på det traditionelle. På den måde går vi som samfund glip af kvinders nyskabelser. Bankerne forstår it-sproget meget bedre end omsorgssproget."
  9. Der mangler gennemsigtighed: Ligesom officielle lønstatistikker bidrager til at sætte spot på uligeløn, er der brug for undersøgelser, som den MyBanker har gennemført. Vi er ifølge Lone Eriksen nødt til at vide, at der rent faktisk er tale om en økonomisk ulighed i rentesatserne, før politikerne kan gøre noget og stille krav til bankerne om ligestilling mellem mænd og kvinder, når det gælder låneomkostninger.
  10. Kvinder kender ikke altid deres økonomi godt nok: Kvinder har en overordnet fornemmelse af deres økonomi, men mange kan ikke svare på, hvad der står på deres pensionsopsparing, eller hvad deres bruttoløn er, påpeger Lone Eriksen. Det duer ifølge den økonomiske mentor ikke, når du skal forhandle med din bank. Du skal vide helt præcist, hvad du har af penge, hvad du bruger dine penge til, og hvad du vil med dine penge:
    "Du skal virkelig være klædt godt på til mødet med din bank, undersøge markedet og også gerne indhente tilbud fra andre banker. Som kvinde skal man kende sin økonomi helt ind til knoglerne, så man ved mindst lige så meget, som banken."

Læs mere om Lone Eriksen >>