Samtykkelov: Gerningsmanden går fri i 88 procent af alle voldtægter og voldtægtsforsøg

Ny samtykkelov indskærper, at sex skal være frivillig, og at der skal være samtykke fra begge parter. Håbet er, at den nye lov vil gøre det lettere for voldtægtsofre at stå frem og melde overgrebet til politiet. I dag er det kun cirka 12 procent af gerningsmændene, der får en dom

17. december 2020

Sex uden samtykke er voldtægt. Det har et enigt Folketing i dag besluttet med vedtagelsen af den såkaldte samtykkelov. I fremtiden er det voldtægt, hvis man har samleje uden at have fået samtykke.

Ofte er det svært at bevise, at en voldtægt eller et voldtægtsforsøg har fundet sted, fordi det er sket under fire øjne. Samtidig er selve voldtægten traumatiserende, og nogle kvinder føler skam og bliver i tvivl om, hvorvidt de selv har gjort noget, der kunne misforstås. Dertil kommer, at det kan være både hårdt og grænseoverskridende at gå til politiet og måske – måske ikke – blive troet for derefter at deltage i en retssag, hvor intime detaljer skal deles.

Ifølge Det Kriminalpræventive Råd begås over halvdelen af dømte voldtægter og forsøg herpå af en partner eller ekspartner, en ven, en bekendt eller et familiemedlem, og det er kun en mindre del af alle voldtægter og voldtægtsforsøg, som fører til domfældelse. Det betyder i praksis, at alt for mange gerningsmænd går fri eller bliver frikendt, selv om de har begået overgreb.

Frygten for ikke at blive troet
Det Kriminalpræventive Råd anslår, at gennemsnitligt 11.400 kvinder årligt er  blevet udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg i perioden 2017-2019. 67 procent af voldtægterne eller forsøg på det er sket i et privat hjem. I 2019 modtog politiet 1.662 anmeldelser for voldtægt eller voldtægtsforsøg. 298 af anmeldelserne handlede om overgreb på børn under 12 år. I 2019 faldt der 314 domme for voldtægt. Heraf var de 108 domme vedr. børn under 12 år.

Når vi trækker overgreb på børn under 12 år ud af regnestykket, er der faldet dom i 1.364 sager om voldtægt eller voldtægtsforsøg i 2019. Med 11.400 voldtægter eller voldtægtsforsøg årligt betyder det, at gerningsmanden kun er dømt i cirka 12 procent af tilfældene af voldtægt eller voldtægtsforsøg. Med lidt simpel hovedregning kan vi derfor konkludere, at voldtægtsmanden går fri i 88 procent af alle voldtægter eller voldtægtsforsøg. 

Den nye samtykkelov kan få den betydning, at kvinder føler sig taget alvorligt og ikke i samme grad som i dag bliver mødt med mistro af systemet. Det kan på sigt få flere kvinder til at anmelde en voldtægt eller et voldtægtsforsøg til politiet.

Det handler om anerkendelse
”Samtykkeloven vil gøre, at Danmark endelig lever op til de internationale, menneskeretslige forpligtelser.”

Sådan lyder det fra Helle Jacobsen i DR Nyheder. Hun er seniorrådgiver på køn hos Amnesty International Danmark. Helle Jacobsen mener, at det er vigtigt, at ofre for voldtægt og voldtægtsforsøg føler sig anerkendt.

”Loven vil sikre, at alle menneskers ret til at træffe beslutninger om deres egen krop og deres egen seksualitet endelig bliver respekteret af systemet. Det er et kæmpeskridt for ligestillingen i Danmark, fordi voldtægt er en kønsbaseret forbrydelse, som først og fremmest rammer kvinder. Forhåbentlig kan loven også gøre op med den store grad af straffrihed, vi stadig har i et land som Danmark på voldtægtsområdet."

Helle Jakobsen håber, at voldtægtsofre med den nye lov vil blive mødt mere respektfuldt. Systemet og bevisbyrden vil være den samme, så det er stadig anklagemyndigheden, der skal løfte bevisbyrden. Det, der vil blive ændret, er bevistemaet: I stedet for det store fokus på, hvorvidt et offer har afværget voldtægten og kæmpet imod, vil der nu fremadrettet skulle være fokus på, om der var samtykke.

Seniorrådgiveren påpeger, at den nye lov ikke kan stå alene. Der er brug for undervisning i samtykke i skoler og på uddannelsesinstitutioner, ligesom politi, jurister og dommere og andre fagfolk skal opkvalificeres.

Træder i kraft 1. januar 2021
”Det er en banebrydende dag for ligestillingen i Danmark, at vi nu har fået en ny samtykkelov. Nu bliver det klart, at hvis ikke begge parter samtykker til sex, så er det voldtægt. Vi skal have ændret samfundets forståelse af, hvad voldtægt er, og en ny samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse er en milepæl i den indsats”, udtaler justitsminister Nick Hækkerup (S) i en pressemeddelelse.

Samtidig lanceres flere initiativer, der skal forbedre forholdene for voldtægtsofre. Initiativerne bygger bl.a. på anbefalinger fra en ekspertgruppe, der har set på, hvordan man kan forbedre ofre for voldtægts vilkår i retssystemet.

Loven træder i kraft den 1. januar 2021.

Aktuelle tal om voldtægt

  • Gennemsnitligt er 11.400 kvinder årligt blevet udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg i perioden 2017-2019. 
  • 49 % af overgrebene er fuldbyrdet tvangssamleje
  • 67 % af voldtægterne eller forsøg på det er sket i et privat hjem
  • I 2019 modtog politiet 1.662 anmeldelser for voldtægt eller voldtægtsforsøg. 298 af anmeldelserne handlede om overgreb på børn under 12 år
  • I 2019 faldt der 314 domme for voldtægt. Heraf var de 108 domme vedr. børn under 12 år
  • 6 % af den danske befolkning – både mænd og kvinder – har på et tidspunkt i løbet af deres liv været udsat for tvungen sex
  • 4 % af den danske befolkning – både mænd og kvinder – har på et tidspunkt i løbet af deres liv været udsat for forsøg på tvungen sex
  • I et livstidsperspektiv er ca. 16% af ofrene mænd mens 84% af ofrene er kvinder.