Verdensstjernen Plácido Domingo fejrer rund fødselsdag i skyggen af anklager om sexchikane

Verdensstjernen Plácido Domingo har netop fejret sin 80-års-fødselsdag. Efter en succesrig karriere, faldt han ned fra stjernehimlen på grund af anklager om sexchikane

Sole mioPlácido Domingo sang i 1994 'O sole mio' i London som en af de tre verdenstenorer. Efterfølgende er han faldet ned fra stjernehimlen efter anklager om sexchikane. Du kan se klippet på YouTube.com

Han var den mest magtfulde mand i den internationale operaverden, sangeren Plácido Domingo. I hvert fald blandt dem, der havde offentlig stjernestatus. En gennemført gentleman, når man interviewede ham, og en mand med enorm magt. Lige indtil det for halvandet år siden gik galt.

Det skriver Politikens musikredaktør Thomas Michelsen i anledning af den spanske operastjernes 80-års-fødselsdag.

Som så mange ældre mænd i kulturbranchen blev Domingo ramt af anklager fra fortiden om sexchikane, og verdens mægtigste operastjerne faldt fra sin høje tinde som et af de mest prominente ofre for #MeToo-bevægelsen.

Det var en enestående sangerkarriere, der dermed i realiteten sluttede. I hvert fald i USA, hvor Metropolitan-operaen i New York annoncerede, at de ikke ville se Domingo igen. Domingo, der tidligere havde været chef for operaen i Washington, måtte gå af som chef for operaen i Los Angeles. Han indså selv, at han ikke længere kunne gå på scenen i USA, hvor hans magtbase var.

Domingo var en af de tre verdenstenorer, som du kan se en video med her >>