powerkvinderne

Derfor vinder psykopaten forældremyndigheden

Mange ofre for psykisk vold oplever, at de kommer til kort i mødet med kommunen og det familieretslige system. I værste fald mister de kontakten til deres børn, fordi det lykkes den psykisk voldelige partner at iscenesætte sig selv som sympatisk og få ekspartneren til at fremstå som psykisk syg

Af Anne-Mette Barfod

Både mødre og fædre har oplevet, hvordan de efter et psykisk voldeligt parforhold, er løbet panden mod en mur i mødet med kommunens familieafdeling og det familieretslige system. Her står de overfor den mand – eller kvinde – som systematisk har nedbrudt og truet dem. I stedet for at blive mødt med sympati, risikerer det at blive mødt med mistroiske blikke og mistillid.

En af årsagerne til, at kærlige forældre kan risikere at miste forældremyndigheden - og i sidste ende kontakten til deres børn - er ifølge økonomisk mentor Lone Eriksen, at vi lever i et materialistisk samfund, hvor penge er magt, og hvor vi måler hinandens succes og troværdighed på, hvor mange penge vi tjener. En succesrig karrieremand eller -kvinde vil derfor være i stand til at forblænde ikke bare familie og venner, men også myndighedspersoner. Det gælder ikke mindst, hvis han eller hun har psykopatiske træk:

”Den psykopatiske partner er god til at iscenesætte sig selv og opbygge et billede af, at han eller hun har styr på livet og kan tage sig af børnene på allerbedste vis. Hvis det er faderen, der har psykopatiske træk, formår han ofte også at skabe et billede af moren som psykisk syg og følelsesmæssigt ustabil. Han er superdygtig til at få skabt lige præcis den fortælling, som passer ind i de offentlige myndigheders univers.”

Mange penge har en signalværdi
”Hvis en voldelig mand har en flot karriere og tjener gode penge, kan han iscenesætte sig selv som en vindertype med personligt overskud. Hvis han samtidig er akademiker eller måske ligefrem advokat, vil han være rigtig godt klædt på til at analysere situationen og vælge en effektiv og rationel strategi. Det formår den voldsudsatte ikke i samme omfang, fordi hun ofte vil være nedbrudt og i sine følelsers vold”, påpeger Lone Eriksen.

”Hvis det er faderen, der formår at iscenesætte sig selv som alletiders far, og han samtidig kan flashe en smart bil og en dyr bolig som beviser på, at han har styr på sit liv, så vil han allerede her vinde terræn i sin kamp om børnene. Det gælder specielt, hvis moderen ikke i samme omfang kan fremvise dyrt tøj og en guldrandet løncheck. I den situation kommer han til at fremstå som et overskudsmenneske, mens moderen kommer til at fremstå som den svage part.”

Lone Eriksen påpeger, at moderen måske har det, der er allervigtigst for et barn, nemlig indlevelsesevne og kærlighed, men disse egenskaber vægter ikke højt i et materialistisk samfund som det danske, hvor det maskuline paradigme vægter højt, og vi hele tiden ser boligprogrammer og følger kendte mennesker, der ligner en million og har materiel succes i livet.

”Grundlæggende følger opmærksomheden den, der har det materielle i orden. Det er ikke noget, vi tænker over. Det er helt ubevidst. Det ligger i vores kultur. Det er sådan det er. Vi værdsætter mennesker ud fra deres materielle status og kendiseffekt, indtil vi lærer dem at kende.”

Familieafdelingen i kommunen og Familieretshuset har ifølge den økonomiske mentor ikke mulighed for at lære forældrene godt at kende, så derfor er det lettest at forholde sig til den ydre fremtoning:

”Hvis en far eller mor har psykopatiske træk, så ser sagsbehandlerne ikke disse træk ved første øjekast. De har jo ikke boet sammen med ham eller hende et halvt år eller længere. Det er først, når der er gået fra et halvt til flere år, at de psykopatiske træk viser sig. Det er først der, man oplever, hvad der er inde bag den polerede facade.”

Maskerne falder bag lukkede døre
”Min gamle tante sagde altid om succesrige mennesker: ’Vi ved ikke, hvordan de er at leve sammen med’. Når døren bliver lukket, falder maskerne, og den reelle person kommer frem’. Der er en sandhed i disse ord, for sagsbehandlerne ser kun masken. De ser ikke, hvordan den psykopatiske far eller mor i virkeligheden er, og hvor truende, grænseoverskridende og nedladende han eller hun kan være.”

Lone Eriksen har rådgivet mange kvinder, som er kommet i økonomisk uføre efter skilsmissen fra en psykopatisk mand:

”Jeg hører igen og igen, hvordan en sådan mand kan være god til at belægge sine ord, så det passer ind i den fortælling, som myndighederne gerne vil have. Det kan eksempelvis være ved at udtrykke et tilsyneladende dybtfølt ønske om at samarbejde med moderen om børnene. Hvis faderen har sat sig ind i, hvordan systemet fungerer, ved han præcis, hvad sagsbehandlerne gerne vil høre, og hvordan de skal smøres. Den fortælling, som i første omgang bliver sendt til Familieretshuset kan være et stort blufnummer, som allerede fra starten stiller den voldsudsatte kvinde i et dårligt lys.”

Evnen til at iscenesætte sig selv og fortælle en historie, der spiller godt sammen med myndighedernes ønskefortælling, fører i yderste konsekvens til, at den psykopatiske far eller mor vinder en stor fordel. Hvis en voldsudsat mor møder op, som den hun er, og fortæller ærligt om volden og kærligheden til sine børn, så står hun dårligt overfor ham.”

Når voldelige forældre vinder forældremyndigheden
”Ofte er det svært at bevise, at du har været udsat for psykisk eller økonomisk vold. Hvis der ikke ligger en dom, og hvis politiet ikke har været inde over, træffer myndighederne beslutning om bopæl, forældremyndighed og samvær ud fra parternes forskellige personlige fortællinger og den dokumentation, der ligger i sagen”, lyder det fra den økonomiske mentor, som beklager, at penge har så stor magt i sager om forældremyndighed - også fordi den økonomisk stærke partner kan betale sig til advokatbistand.

”Nogle mennesker kan lynhurtigt sætte sig ind i jura og få skrevet og fremstillet sagen, så de brænder igennem som gode og samarbejdsvillige forældre. På den måde er det ikke nødvendigvis den kærlige forælder, der bliver bopælsforælder, men den forælder, der er bedst til at iscenesætte sig selv.”

Lone Eriksen sammenligner det med, når vi er ude at handle:

”Hvis jeg er kommet ind i en butik og har en dårlig hårddag, oplever jeg, at servicen er mindre god. Hvis jeg derimod virker tjekket, får jeg ekstra opmærksomhed. Det betyder så meget for andre menneskers syn på os, hvordan vi præsenterer os selv.”

Hvis en voldsudsat kvinde eller mand er ude i et følelsesmæssigt stormvejr i forbindelse med en skilsmisse, så risikerer han eller hun at miste sine børn:

”Så er du ikke i topform, og du har måske ikke fået sat håret. Hvis du samtidig står over for en psykopatisk ekspartner, så formår han eller hun at bruge sin rationelle hjerne meget effektivt. Det kan virke som en stærk kontrast til den kvinde, der er i sine følelsers vold.”

Vi tager ubevidst mænd mere alvorligt end kvinder
”Penge, det rationelle, det materielle, magten – alt dette er den maskuline energi, mens følelserne tit tilskrives kvinderne. Vi har et samfund, der er bygget op omkring den maskuline energi. Det er det maskuline, der bliver værdsat. Det feminine bliver ikke værdsat i lige så høj grad. Det ser vi også i familielivet, hvor alt det, kvinder yder i forhold til børn og hjem, ikke bliver værdsat.”

Som tidligere bankrådgiver har Lone Eriksen en grundig forståelse for pengenes magtsprog:

”Da jeg var ansat i en bank, oplevede jeg den maskuline, rationelle energi, og det gav en ubalance i jobbet, men det giver også en ubalance i hele samfundet. Derfor håber jeg, at vi kan blive opmærksomme på, at det at være kærlig, empatisk og nærværende og have omsorg for andre er en mindst lige så stærk værdi som penge, forbrug og selviscenesættelse.”

Kvinder er stadig mindre værd end mænd
”Når en kærlig og omsorgsfuld mor mister forældremyndigheden til en voldelig ekspartner og i værste fald kontakten til sine børn, er det et udtryk for den kultur, vi lever i. Det er en kultur, vi har bygget op siden 1960’erne. Det har traditionelt været sådan, at mænd har højere værdi end kvinder. Kvinder er stadig ikke ligestillede med mænd. Vi ser det også lige nu med #MeToo og med disse gamle ronkedorer, der bliver fyret på grund af noget for 20 år siden. Selv om disse ronkedorer har krænket kvinder, bliver skytset rettet mod ofrene. Det er nøjagtig det samme, vi oplever i det familieretslige system, når sagen står mellem en omsorgsfuld mor og en krænkende far.”

Desværre er kampen om børnene også et pengespil, hvor en kærlig mor kan blive blanket af, fordi hun har været udsat for økonomisk vold og måske står uden en krone på lommen efter skilsmissen:

”Hvis en mor står med 80.000 kroner efter skilsmissen og eksmanden har et godt job og 4 millioner i værdipapirer, så er det ham, der får al opmærksomheden - også i banken. Der er lukket for bankrådgiverens store hjerte i dag. Det har kreditafdelingen gjort. Tidligere hjalp man folk, når de havde brug for det – også uden sikkerhed. Det gør man ikke i dag. I dag er det svært at gå ned i en bank og oprette en konto.

Vi skal forstå advarselssignalerne
”Både som venner, familie og fagprofessionelle skal vi blive bedre til at forstå og gennemskue dynamikkerne i et voldeligt parforhold. Vi skal forstå, at en psykopatisk far eller mor har det som ål i mudder i sit rationelle element. Han eller hun har ikke nogen følelser, for hvis det var tilfældet, ville han sige, at alle børn har godt af kontakt til deres mor. I stedet tænker han, at han vil have hele kagen selv. Det er så uhyggeligt. Det er psykopater i jakkesæt, som formår at charmere sagsbehandlere”, påpeger Lone Eriksen.

”Det er et psykopatisk menneske, der fjerner børnene fra den anden forælder uden grund. Derfor er det så vigtigt, at sagsbehandlerne formår at se om bag facaden. Er han – eller hun – i virkeligheden for god til at være sand? Hvis den ene forælder hele tiden fremhæver den anden forælders fejl og beskylder den anden for at være psykisk syg, peger flaskehalsen så i virkeligheden på den forkerte?”

Et menneske, der kun er i stand til at se fejl hos andre, gør det ofte for at hævde sig selv og booste sin egen selvopfattelse. Hvis man er udsat for sådan nogle mennesker, så skal man ifølge Lone Eriksen virkelig stoppe op:

”Hvis en far får succes med at give moderen skurkerollen, vil han jo fortsætte fortællingen i forhold til børnene og fortælle dem, at deres mor er syg for at retfærdiggøre, at de har mistet kontakten til hende. Så fortællingen fortsætter i hele børnenes liv. De vil skulle leve med den. De vil få brug for psykologhjælp, når de bliver større. Det tænker en psykopatisk far ikke på, for han tænker kun på sig selv.”