Jeg har mistet mine børn til min psykisk voldelige eksmand

Christine fortæller her sin historie om, hvordan hun har mistet kontakten til begge sine piger, fordi hendes psykisk voldelige eksmand har haft succes med at vende børnene imod hende med falske anklager om vold

PIGER

Jeg blev skilt fra en mand, der udøvede psykisk vold mod mig, da vores børn var et og tre år gamle. Børnene kom heldigvis med mig, da jeg flyttede. Min eksmand benægtede, at han havde udsat mig for psykisk vold, og at han havde sagt og gjort de ting, jeg fortalte. Samtidig havde jeg aldrig haft synlige tegn på volden, idet det var psykisk terror.

Samlivet med ham var fyldt med bebrejdelser, skyld, løgne, social isolation og trusler. Hvis jeg ikke gjorde, hvad han ønskede, kunne han blive meget ubehagelig. Hvis han ville have sin vilje i en beslutning, var det ofte emner, han ønskede at samtale om i bilen, hvor han råbte ubehageligheder – både skældsord og bebrejdelser – indtil jeg overgav mig.

Hvis jeg ikke overgav mig så let, holdt han ind til siden og ville have mig til at stige ud af bilen. Samtidig fremsatte han en trussel om, at jeg ikke ville få børnene at se igen. Børnene sad og græd på bagsædet, og jeg overgav mig endnu en gang.

Min datter stillede sig imellem os
Da min ældste datter var 2½ år gammel, stillede hun sig på et tidspunkt imellem sin far og mig og råbte "hold op far". Da blev jeg klar over, at det ikke var til børnenes bedste, at jeg blev i det ægteskab. - tværtimod. Jeg blev klar over, at den usynlige vold var særdeles synlig for selv så små børn.

 Jeg måtte flygte på krisecenter, hvor børnene og jeg blev mødt med stor forståelse og genkendelse af den psykiske vold, jeg havde oplevet. Men den psykiske vold fortsatte - nu gennem børnene.

Allerede kort tid efter skilsmissen begyndte min eksmand at påstå, at jeg forsømte mine børn, at de var beskidte og angiveligt fortalte om episoder, hvor jeg skulle slå dem. Han søgte Statsforvaltningen, som i dag hedder Familieretshuset, om ændring af forældremyndighed og bopæl.

Statsforvaltningen igangsatte en børnesagkyndig undersøgelse, som ikke ændrede på, at børnene boede hos mig. Vi havde fortsat fælles forældremyndighed.

 ”Far græder, når jeg ikke er hos ham”
Min ældste datter fortalte mig efter første samværsweekend, da hun var knap 3½ år, at "far græder, når jeg ikke er hos ham". Hun følte sig ansvarlig og spurgte ham flere gange i telefonen, om han nu græd, mens hun var hos mig.

Børnene boede hos mig i syv år, før han startede en sag om vores børn op. I den periode inddrog han i stigende grad børnene i sine manipulationer. Han vendte især den store mod mig. Op til retssagen overinvolverede faderen i stigende grad min ældste datter.

Han sagde ifølge børnene, at jeg ville forhindre dem i at se ham, og at jeg ville føre retssag mod ham. Dette var ikke sandt. Faktisk var det ham, der startede en sag. I Statsforvaltningen bad jeg om hjælp til os forældre.

Mine børn fortalte mig gennem mange år, at far sagde nogle ting, og det var ting, som jeg ikke mener, at børn bør være inddraget i. Men han benægtede altid og mente, at det var i børnehaven og senere skolen, at de lærte at sige "far siger mor slår", "far siger vi bor grimt", "far siger op i røven med mor".

Børnenes voldsomme reaktioner
Den ældste af børnene blev udadreagerende og slog og sparkede mig, og vi havde mange konflikter efter samvær.

Min eksmand lavede underretninger til kommunen, og mennesker omkring ham lavede også underretninger. Kommunen kunne se, at der var behov for hjælp til os forældre, men kunne ikke pålægge ham at deltage i familierådgivning, da han boede i en anden kommune.

Skolen begyndte at reagere på børnenes mistrivsel, og skrev blandt andet til kommunen, at børnenes far havde lavet en alliance med den ældste datter mod mor. Skolen observerede, at vores ældste datter ændrede sprog og holdning omkring konflikter efter weekend med far.

Et eksempel på, at min datter ændrede fortælling, udsprang af en episode, hvor min datter og jeg var uenige om hendes lektielæsning. Denne episode beskrev hun for læreren før weekenden hos far. Efter weekendsamvær med sin far beskrev hun samme episode, men nu med dramatiske ord som ’knytnæveslag’, og at hun skulle ’forsvare sig mod mig’.

Læreren bemærker, at historien ændrer sig flere gange, og pigen kan heller ikke huske placeringen af det påståede knytnæveslag. Skolen mente, at dette krydsfelt gav trivselsproblemer for børnene, som kom i loyalitetskonflikt.

Svært ved at passe skolen
Børnene havde svært ved at følge med i skolen, når deres tanker og overskud blev brugt på at overleve hverdagen.

Jeg forsøgte at få hjælp til os forældre, men ingen steder var der hjælp at hente, idet min eksmand ikke ville deltage. Vi skulle være enige, før vi kunne få hjælp, var tilbagemeldingen fra Statsforvaltningen.

Statsforvaltningen advarede os imod at presse børnene, fordi resultatet kunne blive, at de ville hoppe i skyttegraven og fravælge den ene forældre. Eller det vil sige – jeg opfattede det som en advarsel, men min eksmand fik måske en ide til at vinde en retssag om børnene.

Kommunen prøvede at hjælpe os forældre ved at kalde til møder. Her sad min eksmand altid tilbagelænet med korslagte arme og ventede, til mødet var færdigt, for dette havde i hans optik ikke noget med ham at gøre. Jeg har forsøgt at få kommunen til at give os et tilbud, men kommunens tilbud er frivilligt, og eftersom min eksmand ikke mente, det havde noget med ham at gøre, kunne kommunen ikke tilbyde ham noget.

Kommunen iværksatte en paragraf 50-undersøgelse
Da børnene mistrivedes, iværksatte kommunen en såkaldt paragraf 50-undersøgelse for at finde ud af, hvad der var galt. Konklusionen af undersøgelsen var klar:

Farens overinvolvering gav børnene trivselsproblemer. Et par uger efter, at paragraf 50- undersøgelsen blev tilsendt, tilbageholdt faren min ældste datter, så jeg til sidst måtte have Fogedrettens hjælp til at få hende udleveret.

Hun kunne nu til Fogedretten fortælle om voldsepisoder, som nu var vendt til, at hun forsøgte at forsvare sig mod vold udøvet af mig. Jeg genkender ikke historierne, som også flere gange ændrede indhold undervejs i forløbet.

Hun blev ikke udleveret til mig.

Retssag om forældremyndighed og bopæl
Lige efter tilbageholdelsen af min ældste datter, anlagde hendes far en retssag om forældremyndighed og bopæl. Min yngste datter fortalte mig, at “far bliver ved med at stille de samme spørgsmål, til man svarer det han gerne vil høre. Han siger, at jeg skal vælge mellem mor og storesøster”. Hun gav også op inden retssagen sluttede i byretten. Retssagen blev altså afgjort af, at børnene gav op og ikke ud fra en egentlig vurdering af forældre evner.

Byretten udpegede en børnesagkyndig psykolog til at lave en rapport til brug for retssagen. Psykologen mødte op i mit hjem fem uger efter, at min eksmand havde tilbageholdt min ældste datter efter samvær.

Psykologen havde min datter med, som tydeligt viste, at hun havde svært ved at være herhjemme. Psykologens rapport endte med at beskrive, at der er noget galt med relationen mellem mor og datter. I forbindelse med retssagen sagde psykologen, at hun ikke mente, at det lå indenfor rapportens rammer at afdække, hvad der var galt i relationen mellem mor og datter.

Byretten nægtede at lave en forældrekompetenceundersøgelse, som måske ville kunne have afdækket, hvad der var galt. Byrettens afgørelse blev derfor, at begge børn skulle bo hos deres far, og at han skulle have fuld forældremyndighed, fordi vi havde samarbejdsvanskeligheder.

Jeg ankede til Landsretten
Jeg ankede byrettens afgørelse, idet jeg mente, at faderens rolle i forhold til børnenes udsagn og adfærd ikke blev afdækket, og jeg mente ikke, det var en god forældreegenskab at skubbe den anden forælder ud af børnenes liv.

Jeg mener, at børnene blev manipuleret til at vende sig imod mig. Kommunen skrev desuden til Landsretten, at de mente, der burde laves yderligere undersøgelser, idet de havde oplevet, at min eksmand havde svært ved at sætte børnenes tarv før sine egne interesser, og at han havde mangel på empati.

På trods af kommunens meget klare udtalelse om faderens problemer i forhold til børnene valgte Landsretten at stadfæste byrettens dom. Dommerne vurderede, at børnene var præget af konflikterne mellem forældrene. Efterfølgende vurderede de, at børnene skulle have bopæl hos deres far, fordi de nægtede at have kontakt til deres mor.

Har ingen kontakt med mine børn
Konsekvensen af sagen har været, at faderen har formået at få mine børn til at afvise at have kontakt med mig. Samtidig siger han, at han ikke vil tvinge sine børn til samvær med deres voldelige mor.

Jeg mener Ikke, at børnenes tarv er blevet varetaget i denne retssag, hvor en 10-årig kan føle sig ansvarlig for en flytning og dermed også ansvarlig for, at hendes 8-årige søster nu også bor hos deres far.

Børn kan efter min bedste vurdering ikke selv tage stilling til, om det er til deres eget bedste at begynde af hade deres mor, eller om det i virkeligheden er en konflikt mellem mor og børn, der er iscenesat af deres far.

Jeg mener, at systemet har svigtet mine børn, idet det i retssagen ikke blev belyst, hvilken indflydelse min eksmands årelange, negative kommentarer til børnene om mig har haft for deres forhold til mig.

En svær situation for børnene
De årelange negative kommentarer, som børnene har måttet lægge øre til, når deres far har talt dårligt om mig, er efter min bedste vurdering til skade for børnene.

Min eksmands tilbageholdelse og påvirkning af vores ældste datter har selvsagt bragt hende i en utroligt svær situation, hvor hun var presset til at fortælle sin fars – og ikke sin egen – version af historien omkring vold.

Der blev ikke vurderet på vores forældreevner, idet der ikke blev gennemført en undersøgelse af vores forældrekompetencer.

Min eksmand vandt børnene ved at anvende psykisk vold i form af trusler og hjernevask, og hverken byretten eller Landsretten gennemskuede ham.

Jeg har ikke set mine piger i 5 år.

Christine vil gerne være anonym, og derfor fremgår hendes rigtige navn ikke. Hvis du også gerne vil dele din historie om psykisk vold med andre, er du velkommen til at sende en Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Vi garanterer også dig 100 procents anonymitet.