Mit hjerte græder for voldsramte kvinder, som skal igennem et mareridt af en skilsmisse

Der var altid noget galt med mig, syntes han. Jeg var krævende, materialistisk, egoistisk. Vi blev skilt, efter at han havde forsøgt at kvæle mig. Jeg var stadig ung, og meget naiv. Jeg troede at kommunen, statsforvaltningen, familieretshuset, politiet og andre myndigheder var til for at hjælpe, skriver Frederikke

Skilsmisse dreamstime xs 30374865

Af Frederikke, som gerne vil være anonym

Jeg er en dårlig rollemodel for mine børn, skriver psykologen i sin vurdering af mig efter en omfattende forældre-kompetence-undersøgelse. Årsagen er, at jeg tillod min eksmand at udsætte mig for vold og andre overgreb i løbet af vores syv år lange forhold. Overgreb som slag, spark, skub, kvælning, og voldtægt. Dertil kommer den psykiske vold.

Jeg mødte min eksmand, da vi begge var studerende. Han var karismatisk, veltalende og intelligent, og jeg var meget fascineret af ham. Vi havde det godt sammen i starten af vores forhold. Vi var unge og havde endnu ingen forpligtelser. Overgrebene startede først, efter vi fik børn – specielt efter jeg blev færdig med min uddannelse og fik mit første job, mens han havde svært ved få afsluttet sin uddannelse. Det skabte en ubalance i vores forhold, at jeg var kommet i gang med et voksenliv, mens han hang fast i ungdomslivet.

Han mente, at der var meget galt med mig
Der var altid noget galt med mig, syntes han. Jeg var krævende, materialistisk, egoistisk, når jeg bad ham deltage i ansvaret for vores økonomi, for vores hjem og for vores børn. Og når jeg afviste sex, pressede han mig. Han havde ret til min krop, sagde han. Fordi vi var gift. Mange gange lod jeg ham gøre, hvad han ville. Andre gange kæmpede min krop imod, og jeg slog, kradsede og bed for at få ham til at stoppe. Mens min datter lå i sin seng i værelset ved siden af og græd.

Når jeg ikke direkte gjorde eller sagde noget forkert, så var det min stemme og mit tonefald, der var noget galt med. Jeg har en ubehagelige stemme, sagde han. Så jeg holdt op med at tale, men også det blev han vred over. Du ignorerer mig, skreg han, mens han pressede mig op ad væggen med den ene hånd om min hals.

Vi blev skilt, efter at han igen havde forsøgt at kvæle mig. Mine børn var vidne til overgrebet, og det ramte mig virkelig hårdt at se mine to små børn stå der med skræmte øjne, mens deres far sad henover mig med hænderne om min hals.

Mødt med mistro, afvisning og anklager
Skadestuen lavede en underretning til kommunen, og jeg meldte ham til politiet. Han fik 30 dages betinget for det overgreb. Han skulle også betale mig et mindre beløb i erstatning, men i forbindelse med bodelingen, fik han indføjet erstatningen, sådan at jeg reelt skulle betale ham tilbage. Han kunne have krævet hvilket som helst beløb, og jeg ville have betalt ham for at slippe fri, men lige præcis det beløb, min erstatning, nøjagtig på kroner og øre, kunne jeg ikke betale. Så hans far, min tidligere svigerfar, indvilligede i at betale erstatningen tilbage.

Jeg var stadig ung, og meget naiv. Jeg troede at kommunen, statsforvaltningen, politiet og andre myndigheder var til for at hjælpe. At der var en færdig pakke, en køreplan, som automatisk ville sikre, at jeg og mine børn kunne få hjælp til at komme videre og få bearbejdet vores oplevelser.

I mange år blev jeg ved med at insistere på vores ret til hjælp. På trods af at jeg gang på gang er blevet mødt med mistro, afvisning, og anklager, så er min personlighed sådan, at jeg altid møder andre mennesker med åbenhed og tillid i en naiv tro på at sagsbehandlere, psykologer, advokater og dommere er gode mennesker, som ønsker at hjælpe mig og mine børn. Men virkeligheden er en anden.

Min eksmand er begavet og overbevisende
Min eksmand er højt begavet. På trods af sine manglende resultater i studie- og arbejdslivet, er han lykkedes med at overbevise myndighederne om, at han er succesfuld, har styr på sit liv og er en god far. Han er altid velforberedt, veltalende og fremfører sine synspunkter på en rolig og overbevisende måde.

Jeg har ikke samme evner. Selvom jeg er intelligent, dygtig til mit arbejde og har styr på mange andre dele af mit liv, så bliver jeg følelsesmæssigt påvirket af de mange anklager, af kontakten - både direkte og indirekte - til min eksmand. For hvert møde, hver retssag, hver underretning bliver jeg mere og mere usikker, angst og nedbrudt.

Der har været mange underretninger i løbet af årene. De fleste kommer fra min eksmand, men en del kommer også fra andre af hans familiemedlemmer, sågar hans nye kæreste, som jeg aldrig har mødt, og som kun har mødt børnene ganske få gange.

Sygeliggjort og i konstant alarmberedskabet
Det er udmattende med alle de sager, der kører hos offentlige myndigheder, og jeg er i konstant alarmberedskab. Efter hver retssag håber jeg, at nu er det sidste gang, nu kommer der ikke flere sager. Og i perioder har der også været ro. Indtil der pludselig ikke er ro mere.

Han anerkender, at han har været voldelig, men fremfører, at han bare reagerede på mine angreb. Han har givet mig forskellige diagnoser, for eksempel borderline. Derudover har han diagnosticeret mig med münchausen by proxy, fordi jeg insisterede på at få min datter udredt for ADHD. Jeg har en PTSD-diagnose, men er ellers sund og rask, men kommunen tillægger min eksmands vurderinger stor vægt. Især i forhold til min datter, som har haft det svært hele sin barndom. 

Mine børn har været anbragt to gange – begge gange på baggrund af underretninger fra min eksmand. Ved seneste anbringelse var mine børn i familiepleje hos deres farmor og farfar. Igennem 10 måneder så jeg dem sammenlagt 20 timer – overvåget- mens min eksmand var sammen med børnene næsten hver dag. Jeg kunne end ikke tale i telefon med dem, da deres farmor overvågede alle samtaler. 

Han fik fuld forældremyndighed over vores datter
At have anbragte børn er som at leve i en alternativ virkelighed. Kommunen agerer politi, anklager, dommer, bøddel, og man kan end ikke få at vide, hvad man er anklaget eller dømt for. Det hele var løse anklager mod enten mig eller børnene. Min søns forbrydelse var det udefinerbare ’mistrivsel’ og ’alternativ virkelighedsopfattelse’, fordi han tillod sig at sige sin far og farmor imod. Mens min forbrydelse var ’manglende samarbejdsevne’ kombineret med ’sygeliggørelse’ af min datter, som altså stadig som nu næsten voksen har ubehandlet ADHD og angst.

Efter anbringelsen lykkedes det min eksmand at få fuld forældremyndighed over min datter, mens jeg lykkeligvis fik min søn tilbage. Der er stadig en aktiv sag, da vi ikke kan blive enige om hans samvær med min søn. Så der venter snart endnu en retssag. Forhåbentlig vil denne være den sidste.

Mine børn tilhører den første generation, som er vokset op med den nye forældreansvarslov. Min søn er født samme år som loven trådte i kraft, så de har været en slags prøvekaniner for et eksperiment. Et eksperiment hvor man på gammeltestamentelig vis har forsøgt at skære børnene midt over i ligestillingens navn. Til stor skade for voldsramte mødre og børn.

Mit hjerte græder for mødre og børn
Mine børn er teenagere nu – min datter er 17, og dermed kan vi snart se enden på mareridtet. Men mit hjerte græder for de mødre og børn, der nu står i starten af eller midt i deres mareridt.

Min sag løber over 11 år plus de år, der gik, før jeg blev skilt. Jeg har været i retten omkring 11-12 gange og venter på ny retssag i løbet af i år. Jeg har haft cirka 15 forskellige sagsbehandlere i kommunen og har haft sager i både forskellige kommuner, hos Ankestyrelsen, Ombudsmanden, Statsforvaltningen/Familieretshuset, byretten og landsretten.  Min eksmand er dømt for vold, så der har også været involveret skadestue, politi og straffesager i både byret og landsret i starten af min sag.

Mit sagsforløb har således varet næsten hele mine børns barndom. Vi har et familieretligt system, som tillader fraskilte fædre at drive rovdrift på mødre og børn i årevis, fuldstændigt konsekvensfrit, og ofte også med myndighedernes hjælp.

Frederikke vil gerne være anonym, og derfor fremgår hendes rigtige navn ikke. Hvis du også gerne vil dele din historie om psykisk vold med andre, er du velkommen til at sende en Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Vi garanterer også dig 100 procents anonymitet.