Graviditet, dårlig økonomi og brud øger risikoen for at blive udsat for partnervold

Det er nødvendigt, at flere sagsbehandlere i kommunerne bliver opmærksomme på partnervold. Lev Uden vold har i april 2021 udgivet en håndbog, som blandt andet rummer såkaldte 'risikofaktorer' for, at et menneske bliver udsat for partnervold

Voldsrisiko dreamstime s 52001329Flere kvinder end mænd er udsat for partnervold, og blandt andet kan økonomiske udfordringer medvirke til, at den voldsudsatte ikke forlader en voldsudøvende partner af frygt for ikke at kunne forsøge sig selv.

Det kan være svært som udenforstående at gennemskue, om et menneske er udsat for partnervold. Emnet er tabuiseret, og derfor kan både offer og krænker forsøge at skjule volden i mødet med kommunens sagbehandlere.

Derfor har organisationen 'Lev uden vold' i april 2021 udgivet en håndbog til sagsbehandlere i kommunerne: 'Hvordan opsporer og håndterer jeg sager om partnervold?'. Formålet med håndbogen er at gøre den enkelte sagsbehandler opmærksom på såkaldte 'risikofaktorer' for partnervold og klæde ham eller hende bedre på til at hjælpe såvel offer som krænker. Håndbogen er udviklet med sparring fra Mandecentret, LOKK, Danner, Mødrehjælpen og Dialog mod vold.

Ifølge håndbogen er et menneske i større risiko for at blive udsat for partnervold, hvis han eller hun er ung. Risikoen er også højere, hvis du er kvinde og i forbindelse med graviditet og brud. Psykosociale udfordringer som angst, PTSD, depression, selvmordstanker og misbrug være risikofaktorer, ligesom risikoen for at blive udsat for vold er højere, når den voldsudsatte har et begrænset socialt netværk, dårlig økonomi, lav uddannelse eller arbejdsløshed. Økonomiske udfordringer kan medvirke til, at den voldsudsatte ikke forlader en voldsudøvende partner af frygt for ikke at kunne forsøge sig selv. En risikofaktor er også, hvis en kvinde har en anden etnisk baggrund end dansk, og i det hele taget er risikoen for at blive udsat for partnervold højere for kvinder end for mænd.

Lev uden volds håndbog peger på i alt 7 risikofaktorer, og her er det nødvendigt at poientere, at det ikke hænger sådan sammen, at fordi du er kvinde og døjer med angst, så er du også et let offer for partnervold. Det handler alene om, at risikoen for at blive udsat for partnervold højere end normalt, hvis en eller flere af de 7 risikofaktorer er i spil.

Risikofaktorer for voldsudsættelse

  • At være kvinde: Både national og international forskning viser, at kvinder er i højere risiko end mænd for at blive udsat for partnervold, og at kvinder er i højere risiko for at blive udsat for grov eller dødelig vold.
  • At være ung: På tværs af national og international forskning ses ligeledes, at der er en øget risiko for at blive udsat for vold, jo yngre man er. Risikoen er højest i årene, hvor man typisk får sine første erfaringer med at have en kæreste, og i årene, hvor man stifter familie.
  • Graviditet eller nylig fødsel (som kvinde): International forskning fremhæver graviditet og nylig fødsel som en risikofaktor for at blive udsat for partnervold samt for en øget risiko for dødelig vold.
  • Psykosociale udfordringer: Både national og international forskning viser en sammenhæng mellem psykosociale udfordringer og en øget risiko for at blive udsat for partnervold. Psykosociale udfordringer kan være misbrug eller psykiske lidelser såsom angst, PTSD, depression og selvmordstanker. En forklaring på denne sammenhæng kan være, at misbrug og psykiske lidelser kan svække den voldsudsatte persons evne og motivation til at beskytte sig selv, og alkohol- eller stofindtag kan ydermere svække den voldsudsattes dømmekraft.
  • At være enlig og fraskilt (som kvinde): Dansk og international forskning peger på, at risikoen for partnervold øges, hvis en kvinde er enlig eller fraskilt. Det betyder, at nogle voldsudsatte kvinder udsættes for partnervold af en tidligere partner.
  • Begrænset socialt netværk: International forskning fremhæver, at et begrænset socialt netværk og isolation kan øge risikoen for at blive udsat for partnervold. En årsag kan være, at et begrænset socialt netværk kan betyde, at den voldsudsatte person mangler støtte til at kunne beskytte sig selv mod vold eller forlade den voldsudøvende partner, fx et midlertidigt sted at overnatte, hvis vedkommende forlader partneren.
  • Begrænsede socioøkonomiske ressourcer: Både national og international forskning viser en sammenhæng mellem begrænsede socioøkonomiske ressourcer og en øget risiko for voldsudsættelse. Det kan fx være arbejdsløshed eller lavere uddannelsesniveau. Økonomiske udfordringer kan medvirke til, at den voldsudsatte person ikke forlader en voldsudøvende partner af frygt for ikke at kunne forsøge sig selv.
  • At være kvinde med anden etnisk baggrund: National forskning fremhæver kvinder med anden etnisk baggrund som en særlig sårbar gruppe, da de kan have sværere ved at række ud efter hjælp.
  • Risikoen for partnervold er størst ved et nyligt brud: Internationale undersøgelser viser, at risikoen for partnervold er størst i forbindelse med separation eller skilsmisse. Det er også på dette tidspunkt, at risikoen for partnerdrab er højest. Det er derfor vigtigt, at fagpersoner har en skærpet opmærksomhed, hvis den voldsudsatte part forlader den voldsudøvende partner.
  • Kvinder er i større risiko for at blive udsat for vold under graviditet og i de første år efter at have født: Internationale undersøgelser viser, at kvinder er i større risiko for at blive udsat for partnervold i perioden omkring fødsel og i de første år efter fødsel. Det kan være i denne periode, at partneren for første gang er voldelig over for kvinden, eller volden begynder at eskalere i hyppighed og/eller karakter.

    Vold under graviditet medfører en øget risiko for dødelig vold mod kvinden, skader på fostret eller spontan abort, og det er en signifikant indikator for vold i fremtiden mod både moren og barnet. I nogle tilfælde vil partneren udnytte kvindens fysiologiske og følelsesmæssige sårbarhed under graviditet og fødsel til at udøve vold mod kvinden som fx slag eller spark mod maven eller ved at begrænse kvinden i at kunne amme barnet (også kaldet reproduktiv vold). Sundhedspersonale skal være opmærksom på: Manglende fremmøde til kontrol. Uforklarlige graviditets-komplikationer, fx flere spontane aborter, vaginal blødning, seksuelt overførte infektioner eller tidlig fødsel. Påtrængende tilstedeværelse af partneren. 

LÆS OGSÅ: Vold i barndommen og misbrug øger din risko for at udsætte din partner for vold >>

Kilde: Hvordan opsporer og håndterer jeg sager om partnervold?