Min lille datter skal overnatte alene hos sin alkoholiserede far

Vi ønsker alle sammen, at vi trygt kan overlade vores børn til deres far eller mor, men virkeligheden er, at ikke alle forældre er i stand til at skabe tryghed omkring barnet. Alligevel fastsætter Familierethuset uovervåget samvær

Misbrug dreamstime s 206391083Når Familieretshuset fastsætter uovervåget samvær med en forælder, der ikke er i stand til at drage omsorg for barnet, står barnet helt alene uden støtte i utrygge situationer.

Alt for mange børn bliver udleveret til samvær med en forælder, som ikke er i stand til at drage omsorg for barnet. Det kan være forældre, der er voldelige, ude i et misbrug eller måske lider af en personlighedsforstyrrelse.

”Jeg har været i kontakt med mange forskellige kvinder, der har fortalt om ganske forfærdelige situationer, hvor myndighederne har tvunget dem til at udlevere deres børn til samvær, selv om det har været skadeligt for barnet.”

Det fortæller Lise, som gerne vil være anonym. Hun har en lille datter med en far, der er ude i et alvorligt alkoholmisbrug. Efter at have levet flere år i utryghed, valgte hun at forlade ham, men nu skal hun udlevere sin lille datter til samvær og endda til overnatning. Det har Familieretshuset besluttet.

”Jeg troede aldrig i mit liv, at jeg skulle opleve sådan et mareridt. For mig har det været voldsomt både at stå i en situation med misbrug og samtidig føle mig ude af stand til at varetage min lille datters tarv.”

Lise har to børn med to forskellige fædre, og hun har altid haft et godt samarbejde med faderen til den ældste. Alt gik let og smertefrit i Familieretshuset, og derfor havde hun stor tiltro til systemet, da hun mødte op for at træffe aftale omkring sin datters samvær. Imidlertid fik hun et chok, da hun helt uventet blev mødt med mistillid og kritik.

Mor kom på anklagebænken
Lise gik fra sin datters far i november 2020, og havde en god mavefornemmelse, da hun i februar 2021 tog til møde i Familieretshuset med sin søster som bisidder. Hun var sikker på, at Familieretshuset som en offentlig myndighed ville beskytte hendes datter. Virkeligheden blev en anden:

”Fra det øjeblik, jeg trådte ind ad døren, var jeg på anklagebænken. Min eksmand havde en advokat med til mødet, og der var også en børnesagkyndig og en jurist. Det var den børnesagkyndige, der var ordstyrer, og hun bad os om at fortælle om vores datter. Vi var enige om, at det er en sød, lille krudtugle. Derefter konstaterede den børnesagkyndige ret hurtigt, at der ikke havde været samvær, og at det var noget skidt.”

Lise forklarer den børnesagkyndige, at hun havde forsøgt at få en aftale i stand omkring samvær med sin datters far. Efter råd fra en af Familieretshusets egne konsulenter, har hun foreslået samvær en gang om ugen. Hun har samtidig foreslået, at hendes søster kunne være til stede under samværet, som - ifølge råd fra konsulenten i Familieretshuset - kunne finde sted på et neutralt sted.

”Derfor føler jeg selv, at jeg har været fremkommelig. Jeg har forsøgt at finde en løsning, hvor min datter kan se sin far uden at være alene med ham, hvis han er påvirket”, fortæller Lise, som er chokeret over den børnesagkyndiges facon overfor hende:

”Jeg sad nok nervøst på stolen, for flere gange bad hun mig om at styre mit kropssprog. Samtidig sad min eksmand og påstod, at vores datter er bange for mig. Den påstand er grebet ud af luften. Det er så langt fra virkeligheden. Det var en rystende oplevelse.”

Gik helt i sort
”Jeg troede, at Familieretshusets fornemste opgave var at varetage barnets tarv, men på dette møde gik det for første gang op for mig, at jeg nok ikke ville være i stand til at beskytte min lille datter. Jeg har levet sammen med hendes far, og jeg ved, hvor meget han kan drikke. Jeg ved også, at han tit og ofte går omkuld på sofaen og er nærmest bevidstløs. Jeg har set igen og igen, hvordan min datter forgæves har forsøgt at vække ham”, forklarer Lise, som slet ikke følte, at den børnesagkyndige tog hendes bekymringer alvorligt. I stedet tildelte den børnesagkyndige hende en slags skurkerolle:

”Min erfaring er ellers, at mennesker tror på det, jeg fortæller dem. Jeg er uddannet lægesekretær, og jeg er vant til at takle meget, men på dette møde gik jeg helt i sort. Jeg mærkede frygten komme snigende, fordi jeg af bitter erfaring ved, at det alt for ofte er alkoholen og ikke fornuften, der styrer min datters far.”

Lises søster rakte hånden op under mødet og sagde til den børnesagkyndige, at hun stadig gerne ville tilbyde sin hjælp, men hun blev bedt om at tie stille.

”Det blev ikke taget positivt, for så kunne det lige så godt være en anden. Samtidig viste det sig, at min eksmands advokat virkelig var på krigsstien. Hans advokat fik rigtig god tid til at fortælle og forklare, og blev på intet tidspunkt bedt om at tie. Ifølge hans advokat var det "helt grotesk", at han ikke har set vores datter mere. Advokaten begyndte nu at bruge ordet ’samværschikane’. Jeg kendte slet ikke ordet, men ved nu, at det er et stort fyord. Hvis du som forælder er mistænkt for samværschikane, kan du i værste tilfælde miste bopælsretten.”

Et alvorligt misbrug i garagen
”Min eksmand og jeg har været sammen i seks år. I starten boede vi i en lejlighed, men da vi senere flyttede i hus, blev det ret tydeligt for mig, at han var oppe på at drikke 10-20 øller om dagen. I starten tænkte jeg, at han nok bare var træt efter en lang arbejdsdag, og at det var derfor, han gik omkuld på sofaen. Men da vi først flyttede ind i huset, stod det klart for mig, at det er alkohol og ikke hårdt arbejde, der slår benene væk under ham og gør ham utilregnelig”, fortæller Lise.

”Han forsvinder ud i garagen, hvor han drikker, og hvor tomme ølflasker hober sig op. I årenes løb har jeg flere gange prøvet at tale med ham om, at det er for voldsomt, fordi han ikke er i stand til at tage sig af børnene eller køre bil. Han har altid selv fejet mine bekymringer af bordet med en påstand om, at alle håndværkere tager sig en fyraftensøl.”

I løbet af de seks år samliv sker der ifølge Lise en masse ting som følge af hans misbrug:

”Jeg får det psykisk dårligere og dårligere. En dag, da jeg kommer hjem fra arbejde, fortæller min store søn, at vores lille datter har været vågen og har skreget, men at han ikke været i stand til at få liv i hendes far. Sådanne episoder har efterfølgende gentaget sig mange gange. Min datters far er i øvrigt god til at skjule, når han har drukket. Du kan ikke altid mærke på ham, at han drikker de øller, som han gør. Andre ser det ikke. De ser en mand, der er flink og veltalende. Men han er også manipulerende."

Drak alkoholfri øl sammen med gæster
”Når vi havde gæster, kunne han finde på at tage en alkoholfri øl for at lade som om, han nærmest var afholdsmand. Men så snart gæsterne var gået, røg han ud i garagen, og så var jeg bare en dum kælling. Hverdagen med misbrug tæt inde på livet er en evig rutchebanetur”, påpeger Lise.

”Han er så manipulerende, at han ved, hvad han gør. Det er sådan noget, alkohol åbenbart gør ved mennesker. Han er aldrig mødt påvirket op hverken i børnehaven eller andre steder, så jeg har ikke ret mange vidner. Jeg har taget billeder af garagen, og der er tydelige billeder af, at der står tomme ølkasser. Jeg har også billeder, hvor man kan se, at der ligger øldåser ved siden af vores datters autostol i bilen. Det er bare så svært at bevise, at han er alkoholiseret - specielt når ingen i dagsinstitutionen har set ham beruset.”

Selv om Lise fandt modet til at forlade sin datters far på grund af misbruget, gik hun fra asken til ilden. For hende var det en voldsom oplevelse ikke at blive troet af den børnesagkyndige i Familieretshuset:

”Den børnesagskyndige sagde direkte til mig, at jeg jo ikke har nogen konkrete beviser, fordi han hverken er blevet taget for alkoholkørsel eller har været til læge på grund af sit misbrug. Hverken alle mine billeder eller udtalelser fra min søster vakte bekymring hos den børnesagkyndige. Hun løftede end ikke et øjenbryn, da jeg fortalte, at han også har kørt med børnene i bilen, selv om han har drukket. Min 14-årige nevø var på et tidspunkt med i bilen, og jeg foreslog ham som vidne, men det førte kun til, at jeg fik skæld ud af den børnesagkyndige, for det var forkert af mig at udsætte ham for det, mente hun.”

Ingen tager bekymringerne alvorligt
Familieretshuset fastsatte efter mødet uovervåget, kontaktbevarende samvær nogle timer to dage om ugen. Næste skridt er, at samværet skal udvides, så datteren fremover også skal overnatte alene hos sin far:

”De lyttede slet ikke til mig. Ingen test og ingen overvågning, og derfor er jeg blevet nødt til at udlevere hende til uovervåget samvær. De første mange gange græd hun og ville ikke fra mig. Det var svært at få hende ind i min eksmands bil", fortæller Lise og tilføjer:

"Han henter og afleverer hende hos mig. Det var mit ønske, for så kan jeg måske se på ham, hvis han er påvirket. Efter at samværene er kommet i gang, er vores datter begyndt at tisse i sengen. Hun er vågen mange gange om natten, og hun klister på mig og viger ikke fra min side. Hun er alt for ofte overladt til en far, som er utilregnelig på grund af sit misbrug, og jeg frygter, at hun tager skade på den lange bane, hvis jeg ikke er i stand til at bevise, at han drikker”, lyder det fra Lise.

”Jeg er noget chokeret over, at jeg ikke bliver bare en lille smule lyttet til, og at man slet ikke forstår mine bekymring for mit barn. Samtidig tør jeg ikke at lade være med at udlevere hende, for hans advokat har helt konsekvent fokus på at anklage mig for samværschikane. Men største frygt er, at myndighederne finder mig skyldig i chikane og flytter min datters bopæl over til ham”, påpeger Lise.

Ekstrem utryghed
”Jeg er ekstremt utryg, når hun er hos ham. Jeg har et par gange været forbi, for jeg kan slet ikke leve med, at hun nu er udsat for al den forudsigelige uforudsigelighed, som vi har oplevet allesammen igennem flere år. Min søn er startet i behandling for pårørende til alkoholikere, og det er min datter og jeg også, men det interesserer heller ikke Familieretshuset”, fortæller Lise, som bruger meget tid på at tænke og gruble over, hvordan hun bedre kan beskytte sin datter:

”Han er slet ikke i stand til at tage vare på hende, og derfor er jeg ganske enkelt nødt til at finde ud af, hvordan jeg får Familieretshuset til at lytte til mig. Selv om det lykkedes mig at slippe fri for alkoholtågernes utryghed, er min datter stadig spændt fast i den rutchebane, det er at leve sammen med en misbruger. Hun kan bare aldrig føle sig tryg. Både promillen i blodet og hans humør kører op og ned, og det er ganske enkelt frygteligt at være tæt på. For et lille barn må det være helt uoverskueligt.”

Lise er ikke moderens rigtige navn. Hun vil gerne være anonym både af hensyn til sagen og sin datter. Hun håber imidlertid, at denne artikel kan være med til at sætte fokus på, hvor alvorligt det er, når offentlige myndigheder ikke varetager barnets tarv og ikke undersøger sager til bunds, før der bliver truffet afgørelser om samvær.

LÆS OGSÅ: