Alt for Damernes forsider fortæller 75 års kvindehistorie i ord og billeder

Det populære ugeblad ’Alt for Damerne’ fejrer 75-års jubilæum, og der er sket en stor udvikling i kvindens rolle fra dengang i 1946, hvor det første ugeblad gik i trykken og til i dag, hvor ligestilling, diversitet og selvrealisering er på forsiden

VINTAGE dreamstime s 45520816

Du kan læse kvindehistorie i tykke bøger, men det er også muligt at få et overblik over, hvordan kvindens rolle har udviklet sig i samfundet ved at kigge på forsider på dameblade. Det gør Rikke Dal Støttrup, der er chefredaktør på Alt for Damerne i et indslag i Aftenshowet på DR. I anledning af ugebladets 75-års jubilæum har Støttrup udvalgt nogle forsider fra arkivet hos magasinproducenten Egmont, som hver især har en historie at fortælle om kvinder og kvindeidealer gennem tiden.

”Når man går ned i disse arkiver, bliver man suget ind i en tidsraket – en rejse gennem årtier, hvor det går op for en, hvor meget der er sket, siden ens mormor var ung.” Der er nemlig ifølge chefredaktøren sket rigtig meget i løbet af de 75 år. I 1946 gik kvinderne hjemme og syltede og lavede mad til, når mandens chef kom til middag. Samtidig skulle kvinder dengang holde den slanke hvepsetalje og være yndige:

”Kvinderne måtte ikke skille sig for meget ud. De var mere til pænt brug.”

Alle tiders frikvarter
”Damebladene giver mig et frikvarter, og det er skønt at spejle sig i, hvordan andre har det”, siger forfatter Sara Blædel, som også er i studiet i Aftenshowet: ”Selvfølgelig læser jeg dameblade.”

Til daglig tænker Blædel ikke så meget over, at damebladene i virkeligheden er en form for tidsbillede, men det står tydeligt frem, når chefredaktøren fra Alt for Damerne trækker forsider frem fra forskellige årtier. Ifølge Rikke Dal Støttrup har Blædel fat i noget centralt, når hun kalder damebladene for et ’frikarter’:

”Vores fremmeste formål er at være denne her pause i hverdagen for travle kvinder og være inspiration og eskapisme samtidig med, at vi skal prøve at gå ind i, hvad der rør sig ude ved fronten.”

Årtiers fokus på vægttab er slut
Der er ingen tvivl om, at Alt for Damerne har gennemgået store forandringer gennem tiden, og i dag konkurrerer ugebladet med Femina om at bringe historier om alt fra ligeløn til vold mod kvinder og selvaccept. Det står i kontrast til en ellers smuk forside fra 1979 med teksten ’1-2-3-kuren, som gør dig slankere, sundere og kønnere’. Her ser vi et billede af en nøgen kvinde, som står på en vægt med ryggen til:

”Forsiden sprang i øjnene, fordi man slår så hårdt på det med at tabe sig, og det er også noget af det, man forbinder kvindeblade med”, påpeger Rikke Dal Støttrup.

”Fra 1979 og op igennem 1980’erne og -90’erne har det handlet om den ene kur efter den anden, som vi har importeret fra USA. Vi har skrevet side op og side ned om emnet, og her må jeg bare sige: Det gør vi ikke mere. Det er 3-4 år siden, vi overhovedet har brugt ordet ’slankekur’.”

Sundhed og diversitet er hot
I stedet for at skrive om slankekure, skriver Alt for Damerne i dag mere om sundhed og om, hvordan vi som kvinder kan ruste vores krop bedst muligt til det liv, vi lever. Derfor er modellerne ifølge chefredaktøren heller ikke så tynde, som de var tidligere, og samtidig er der et stigende fokus på diversitet.

Som et eksempel på udviklingen i retning af mere diversitet, trækker Rikke Dal Støttrup en forside frem, som viser ’9 fantastiske kvinder’, der gjorde en forskel i 2009. Her ser vi unge, festklædte kvinder i smukke, røde kjoler, og det er ikke kun det faktum, at kvinderne har gjort en samfundsmæssig forskel, der er større end at sylte et glas asier, som er i fokus:.

”Det er en juleforside”, fortæller chefredaktøren og peger på, at disse 9 kvinder har fået en makeover, hvilket var en stor ting op igennem 1990’erne og i nul’erne. ” Forsiden viser samtidig ni slanke, hvide kvinder, som ifølge chefredaktøren ligner hinanden utroligt meget i deres fremtoning.

”Det ville man ikke gøre i dag. I dag ville vi tænke over, hvem de repræsenterede, og vi ville tænke, at vi også skal have en, der har en anden farve og en, der har en anden facon.” Der er ifølge Støttrup ikke tale om ’kvotificering’: ”Vi kan bare se, at de er for ens.”

Tiden kan løbe fra damebladet
Når vi kigger i krystalkuglen, kan vi spørge os selv, om tiden er ved at løbe fra ordet ’dameblad’. Kunne Alt for Damerne ikke være mere unisex og henvende sig til alle, der gerne vil have et frikvarter og inspiration til hverdagen. Allerede i dag har bladet en hel del mandlige læsere, som også synes, at det er rart med en pause og nogle letfordøjelige artikler.

Chefredaktør Rikke Dal Støttrup mener imidlertid fortsat, at det giver god mening med et dameblad, og at ordet ’dame’ er noget, vi godt kan være stolte over at være. Når det er sagt, nærmer kvinders og mænds universer sig i stigende grad hinanden:

”Euroman har gadgets, og det har vi også, og dem vil vi også få flere af over tid”, påpeger Støttrup og tilføjer:

”Måske skal Euroman også have makeup, for vi ser flere og flere mænd, der bruger makeup.”

Ifølge chefredaktøren vil tidens forsider på Alt for Damerne hele tiden forandre sig med nye budskaber, og sandsynligvis vil de forsider, vi ser i dag virke både gammeldags og stereotype, når vi ser tilbage på dem om 30 år:

”Ja, jeg håber da ikke, at udviklingen stopper her.”

TAG TESTEN: Kan du gætte, hvornår disse forsider af Alt for Damerne er fra >>

Lørdag den 2. oktober holder Alt for Damerne en 75-års jubilæumsfest, hvor du har mulighed for at deltage. Festen foregår i Foyeren i Den Kongelige Opera, København, og billetprisen er 264 kroner inkl. administrationsgebyr. Der er 'skønhedstalk', 'modetalk', 'boligtalk'og 'sundhedstalk' på programmet og derudover musik og 'Det Store Guldknapshow med kendte kvinder på catwalk’en og Maria Barfod som DJ'. På den måde er fokus fortsat på emner, der traditionelt optager kvinder. Dog er der også uddeling af den såkaldte 'Søstersindspris', som går til en kvinde, der bakker andre kvinder op, og dermed fokus på kvinders omsorgsgen. Programmet varer fra kl. 14.00 til 17.30.