Næsten hver syvende af os døjer med personlighedsforstyrrelser

Op mod 800.000 danskere - svarende til op mod hver syvende - går ifølge Sundhedsstyrelsen rundt med en personlighedsforstyrrelse. Et såkaldt ekstremt følelsesliv - som igen og igen bringer dem i konflikt med familie, kæreste, kolleger og - for nogles vedkommende - endda loven

Personlighedsforstyrrelser dreamstime s 172018679Selv om du ikke kan stille nogen diagnoser, vil du ofte kunne mærke på din egen reaktion, om du er sammen med en personlighedsforstyrret. Du bliver drænet og irritabel og føler dig utilstrækkelig i deres selskab.

Hvis du oplever, at mennesker omkring dig reagerer voldsomt eller har en bizar eller uforståelig adfærd, kan det skyldes, at der er tale om en form for personlighedsforstyrrelse. Op mod hver syvende dansker går rundt med en personlighedsforstyrrelse, og det gør det langt mere ’normalt’ at være paranoid, skizoid, tvangspræget eller følelsesmæssigt ustabil, end at have astma eller diabetes, skriver Berlingske.

Der er tale om almindelige karaktertræk og følelser, der blot hos den forstyrrede får et gevaldigt nøk op. Typiske karaktertræk hos de personlighedsforstyrrede tæller svært ved at styre sit temperament, trang til at være i centrum, overfølsom over for andres kritik og svært ved at mærke skyldfølelse.

Typisk meget drama
”Der er typisk meget drama omkring dem, fordi de render ind i så mange forskellige problemer,” forklarer psykolog Lotte Starch Sørensen fra distriktspsykiatrien på Frederiksberg til Berlingske.

Det går især galt, når de personlighedsforstyrrede møder andre mennesker.

”De bliver hurtigere følelsesmæssigt oprørte, fordi de føler sig misforstået, svigtet eller på anden vis afvist,” fortæller Lotte Starch Sørensen.

Blandt de forskellige personlighedsforstyrrelser, der findes, er borderline og ængstelig de mest udbredte. Trods drama og konflikter i hverdagen, går personlighedsforstyrrelsen dog mest ud over dem selv.

Kan spores helt ned i børnealderen
Personlighedsforstyrrelser er ikke noget, der pludseligt opstår.

”Det har som regel en lang historie. Ofte opdager vi det hos unge mennesker, men det kan som regel spores helt ned i børnealderen,” fortæller psykiater og overlæge Torben Heinskou i Berlingske.

Genetikken udgør 50 procent af de faktorer, der fører til en personlighedsforstyrrelse. Men også opvæksten tidligt i livet er afgørende.

”Det ser ud til at være en meget væsentlig faktor, om man har en tryg tilknytning til sine forældre. Har man oplevet grænseløshed eller overgreb i barndommen, er man disponeret for at få en personlighedsforstyrrelse,” forklarer psykiater Torben Heinskou.

Få kommer i kontakt med psykiatrien
Kun 3 procent af de 10-15 procent af danskerne, der har en personlighedsforstyrrelse, ender i egentlig behandling i psykiatrien. Resten går rundt og er udiagnostiserede mellem alle os andre.

Ofte vil man ifølge psykolog Lotte Starch Sørensen kunne mærke på sin egen reaktion, om man er sammen med en personlighedsforstyrret, da man nemt bliver drænet og irritabel og føler sig utilstrækkelig i deres selskab:

"Mange personlighedsforstyrrede spejler deres vrede over på andre. Derfor skal man selv være meget opmærksom på, ikke at lade sig ’smitte’ af den."

Generelt skal man bevare roen og undgå konfliktoptrapning, når man har med en personlighedsforstyrret at gøre, hvad enten det er en kollega eller fx familiemedlem.

De forskellige typer af personlighedsforstyrrelser
Der findes flere forskellige typer af personlighedsforstyrrelser, men der er et betydeligt overlap mellem dem.

Forstyrrelser i personlighedsstruktur inddeles i undertyper som anført nedenfor, men er alle karakteriserede ved afvigende mønstre for adfærd og oplevelse af andres adfærd, som afviger i forhold til normen på de fleste områder i livet. Adfærden er gennemgribende, unuanceret, utilpasset og uhensigtsmæssig. Adfærden går ud over patienten selv eller omgivelserne og har været der siden barndom eller tidlig voksenalder.

Symptomerne ved de forskellige forstyrrelser af personlighedsstruktur er ifølge Sundhed.dk:

Paranoid personlighedsstruktur

  • Denne type personlighedsstruktur er præget af mistænksomhed og mistillid
  • De er tilbøjelige til at tolke andres handlinger som fjendtlige eller fulde af foragt
  • De er følsomme for reelle eller indbildte krænkelser
  • Personer med denne forstyrrelse har ofte overdreven tro på egne kundskaber og evner. De undgår ofte nære forhold til andre
  • De søger efter skjulte meninger i alt og finder uvenlige hensigter bag det, andre gør
  • De er hurtige til at udfordre venners og families loyalitet, og de virker ofte kolde og fjerne i forhold til andre
  • De skyder gerne skylden på andre og bærer ofte langvarigt nag til andre

Skizoid personlighedsforstyrrelse

  • Personer med denne type personlighedsstruktur er sky, viser tilbagetrækning fra kontakt og viser få følelser
  • De foretrækker aktiviteter, som de kan udføre alene
  • De ønsker oprigtigt at være alene og har ikke noget hemmeligt ønske om popularitet
  • De søger gerne jobs som indebærer ringe social kontakt
  • Deres sociale færdigheder er som resultat heraf svagt udviklede. De har ikke behov for opmærksomhed eller accept
  • De opfattes nogle gange af andre som ret isolerede og svære at komme ind på livet af

Skizotypal personlighedsstruktur

  • Mange mener, at dette er en mild form for skizofreni
  • Vedkommende udtrykker evt. følelser der ikke passer til situationen, ræsonnerer måske på en for andre ulogisk måde og trækker sig evt. tilbage fra kontakt med andre
  • De tror af og til, at de har ekstraordinære egenskaber, eller at urelaterede hændelser er knyttet til dem på en eller anden vigtig måde. Dette kaldes magisk tankegang
  • De er ofte optagede af deres egne (som for andre undertiden kan virke sære) aktiviteter og har vanskeligt ved at koncentrere sig over længere tid. Deres tankegang er vanskelig at følge for andre

Narcissistisk personlighedsstruktur

  • Sådanne personer er ekstremt selvoptagede. I lighed med den histrioniske personlighedsstruktur (se nedenfor) søger de opmærksomhed og ros
  • De er udnyttende, har forestillinger om deres egen storhed, har manglende evne til indlevelse (empati) og nedvurderer generelt andre
  • De overdriver egne præstationer og betydning. De forventer, at andre skal anerkende dem som værende en ener
  • De udvælger deres venner meget omhyggeligt, fordi de mener, at ikke hvem som helst er værdig til deres venskab
  • De er optagede af at gøre et godt førsteindtryk, men har vanskeligt ved at opretholde langvarige venskaber eller forhold
  • De er som regel ikke interesseret i andres følelser og udnytter gerne andre

Dyssocial (antisocial) personlighedsstruktur

  • Denne personlighedsstruktur hed tidligere psykopati
  • Det er en almindelig misforståelse, at personer med dyssocial personlighedsforstyrrelse har dårlige sociale færdigheder. Men det modsatte er ofte tilfældet
  • Det typiske for disse personer er derimod deres mangel på samvittighed. De optræder socialt ansvarsløse og normløse, udnyttende, impulsive og hensynsløse
  • Personer med denne forstyrrelse er ofte kriminelle. De opfatter deres ofre som svage og mener, at de fortjener at blive snydt. De lyver ofte, og de stjæler eller bedrager
  • I mange tilfælde er de skødesløse med penge og gør ting uden at tænke over konsekvenserne
  • De er ofte aggressive, og de er meget mere optagede af egne end andres behov

Histrionisk (hysterisk) personlighedsstruktur

  • Disse personer er hele tiden på jagt efter opmærksomhed
  • De er dramatiserende, følelsesmæssigt ustabile og viser overfladiske følelser
  • De skal være i centrum af opmærksomheden hele tiden, og de afbryder ofte andre for at dominere samtalen
  • De bruger et svulstigt sprog til at beskrive oplevelser i hverdagen, og de søger hele tiden ros og anerkendelse
  • De kan klæde sig provokerende eller overdrive sygdom for at få opmærksomhed
  • De overdriver også venskab og forhold, og de tror, at alle elsker dem
  • De er ofte manipulerende

Emotionelt ustabil personlighedsstruktur

  • Denne struktur deles i impulsiv og borderline type
  • Disse personer er typisk impulsive og har svingende og stærke følelser. Deres selvopfattelse, dvs. deres fornemmelse af hvem de selv er, og hvad de står for, er svag. Det er som om, de ikke har nogle "indre kerne"
  • De oplever ofte en intens indre tomhed, som de vil gøre hvad som helst for at slippe af med. Mange gange dulmer de denne følelse med misbrug af alkohol eller stoffer
  • De kan være selvdestruktive på forskellige måder og indgår ustabile relationer med andre mennesker, som de ukritisk knytter sig stærkt til
  • Ofte har de mange partnere på kort tid
  • Deres humør skifter konstant og voldsomt, og de har ofte følelsesudbrud. Ofte udadreagerer de på stærke og ubærlige følelser og skader sig selv. Trusler om selvmord og selvmordsforsøg er hyppige
  • Deres tænkning er oftest mindre nuancerede end andres. De indgår ofte i intense, konfliktladede forhold til andre. De bliver hurtigt oprørte, når de ikke opnår det, de havde ønsket
  • De er intenst bange for at blive forladt eller svigtet af andre, fordi de derved bliver overladt til deres egen indre tomhed

Tvangspræget personlighedsstruktur

  • Personer med denne personlighedsstruktur er ekstremt optagede af orden
  • De er perfektionistiske, samvittighedsfulde, stive, optagede af detaljer og kontrollerende
  • Deres behov for at gøre alt "rigtigt" forstyrrer ofte deres produktivitet
  • De fanges af detaljer og mister det store overblik
  • De sætter urimelig høje krav til sig selv og andre, og de er ofte meget kritiske overfor andre, når disse ikke lever op til deres krav
  • De undgår at arbejde i teams og mener, at de andre er for skødesløse eller er inkompetente
  • De undgår at tage beslutninger, fordi de frygter at gøre fejl
  • De har ofte svært ved at udtrykke følelser

Ængstelig (evasiv) personlighedsstruktur

  • Dette er personer, som er karakteriseret ved social angst. Personer med denne forstyrrelse føler sig ofte utilstrækkelige
  • De undgår sociale situationer og søger jobs med ringe kontakt med andre
  • De frygter afvisning, er nærtagende og ængstelige for at de skal dumme sig overfor andre. De længes efter at blive holdt af og accepteret
  • De overdriver de mulige vanskeligheder ved nye situationer for at slippe for at deltage eller være med
  • Ofte skaber de fantasiverdener, som erstatter den virkelige verden
  • Til forskel fra skizoide personlighedsforstyrrelser længes mennesker med evasiv personlighedsstruktur efter at opnå sociale forhold til andre. Men de føler, at de er ude af stand til at klare det
  • De er ofte deprimerede og har lav selvfølelse

Dependent personlighedsstruktur

  • Typisk for denne personlighedsforstyrrelse er ønsket om at blive taget vare på
  • Der er tendens til at lade andre tage betydningsfulde beslutninger for dem
  • De er uselvstændige, overlader ansvaret til andre, er hjælpeløse og utrygge uden en partner
  • De klynger sig til andre og er bange for at miste dem
  • De forbliver ofte i forhold, selv hvor de bliver mishandlede
  • De er meget nærtagende overfor afvisninger
  • De føler sig ofte hjælpeløse og deprimerede

Kilder: Berlingske.dk og Sundhed.dk