Overlærer Andersen udsætter Misse Møhge for 'lovebombing'

I den populære tv-serie Matador, lever Misse Møhge sammen med sin dominerende mor, Fru Fernando Møhge. Moderen styrer sin ydmyge, usikre og nervøst anlagte datter med hård hånd. Da fru Fernando dør, og Misse arver en formue, går der ikke længe, før den tyranniske overlærer Andersen dukker op hos Misse med blomster, komplimenter og frieri

Misse brullyp den danske filmskatMisse Møhge er lykkelig for at blive gift med overlærer Andersen, som i starten bombarderer hende med blomster, komplimenter og invitationer for sidenhen at vise sine mere tyranniske og manipulerende sider.

Hvis du har set Matador, har du også mødt enkefru Fernando Møhge, som med en dyb stemme beordrer sin datter Misse til at skubbe hende omkring i byen Korsbæk i kørestol. Fra sin kørestol kommanderer hun med datteren med sin stok på trods af, at hun godt selv kan gå. Da den aldrende frue dør efter at have slået en tysk soldat med sin stok under besættelsen, føler Misse sig meget alene i verden. Datteren har boet sammen med sin mor hele sit liv, og derfor forekommer lejligheden hende både stor og tom med sine fire værelser.

Misse er en del af byens bedre borgerskab, og hun kommer blandt andet hos bankdirektør Varnæs og frue. Misse arver en stor sum penge fra sin afdøde mor og har nu alle muligheder for at nyde livet. Problemet er bare, at der inden længe dukker en kavaler op. Det er den pensionerede overlærer Andersen, der forstår at charmere sig ind på enlige kvinder i byen.

Hr. Andersen har en smuk buket blomster i hånden, da han dukker op på fru Violet Winters danseskole, hvor Misse i en menneskealder har akkompagneret dansene på et klaver. På bedste vis kondolerer den tidligere overlærer. Misses hjerte smelter i mødet med denne tilsyneladende uselviske mand, som er så betænksom også at lægge hendes overfrakke galant om hendes skuldre og tilbyde at følge hende hjem. Det kunne blive starten på en lykkelig kærlighedshistorie, men virkeligheden er, at hr. Andersen først og fremmest har til hensigt at smide slæberne ind hos Misse for at få gratis mad og måske en god bid af hendes formue.

Amoriner og manipulation i luften
De fleste borgere i Korsbæk har gennemskuet, at overlærer Andersen ikke er den flinkeste mand i byen. Det er ikke første gang, at han forsøger at charmere en kvinde for siden hen at udnytte hende og presse citronen. Som om det ikke er galt nok, er overlæreren både grov og manipulerende overfor Misse.

Misse er så vant til at adlyde ordrer fra sin mor, og derfor ligger det hende ikke fjernt at tilpasse sig en så dominerende mand som den pensionerede overlærer. På den måde fortsætter Misse med at sætte sit eget lys under en skæppe. Godt nok inviterer hr. Andersen hende i starten ud at spise og forkæler hende, men det varer ikke længe, før han viser sit sande ansigt, og på det tidspunkt er Misse nærmest fanget i hans net. Nu skruer han både sine forventninger og sin kritik op.

Den tidligere overlærer forlanger, at Misse mod sin vilje skal købe smør- og sukkermærker hos tjener Bolt, selv om hun ikke viser alle tegn på ubehag ved at skulle bryde loven. Som den charmør og tyran, Andersen er, får han serveret den mad hos Misse, som han ønsker sig. Samtidig betaler han ikke en krone, hverken for at bo eller spise Misses mad, for som hun siger til fruerne i byen, så beder man ikke en mand om at betale. Det er en kvindes pligt som en god husmoder.

Kåben og den afdøde hustru
Overlærer Andersen forlanger ikke kun at få maden serveret. Han forlanger også, at Misse Møghe er sparsommelig med sine egne penge. Da hun på et tidspunkt forelsker sig i en smuk, lun kåbe og køber den i Skjerns Magasin, forlanger den tidligere overlærer, at hun skal levere den tilbage. Den har kostet 90 kroner, og Misse kan købe en kåbe af hr. Andersen, som har tilhørt hans afdøde hustru. Den kan hun få for 50 kroner, og så sparer hun 40 kroner. Den gamle kåbe er ganske udmærket, påpeger overlæreren, og han forsømmer aldrig en chance for at rose sin afdøde hustru, så Misse kan føle, at hun taber i den sammenligning.

Der er ingen tvivl om, at Misse er ked af at overtage den gamle kåbe fra en afdød kvinde, og samtidig er hun ked af at levere den nye kåbe tilbage til butikken. Som så mange gange før er Misse i syv sind. Det med kåben er kun en af mange episoder, som hun har med Andersen. Han er en hustyran, som en af byens fruer påpeger. Samtidig forstår han at rage til sig, og det gør han også, når han sammen med Misse er gæst i bankdirektør Varnæs’s hjem. Til trods for at flaskerne i barskabet er få på grund af krigen, drikker den pensionerede overlærer store mængder af en kop, og på den måde fremstår han i alles øjne som en sand snylter.

Kun Misse ser det gode i den pensionerede overlærer, og derfor bærer alle over med ham og inviterer ham med indenfor i det gode selskab. Selv om mennesker omkring Misse er overraskede, er der nogle, som genkender et mønster, idet Misse er vant til at blive trynet - først af sin mor og nu af hr. Andersen.

Frieriet og dødsfaldet på altanen
Den pensionerede overlærer frier til Misse Møhge, som siger ja. Hun ser måske en pæn kavaler, mens resten af Korsbæk ser en snylter, der både udnytter Misse og altid har været en barsk herre. Mens han var i lærerfaget, gav han eleverne striber på kroppen med slag fra sin pegepind. Derfor var han frygtet af børnene.

Brylluppet mellem Misse og overlæreren bliver fejret hos familien Varnæs, og med til brylluppet er hr. Andersens nevø, som virker lige så usympatisk som sin onkel. Meget tyder på, at familien Andersen først og fremmest ser ægteskabet som en mulighed for at få fingre i Misses formue. 

Misses redning bliver, at overlærer Andersen på et tidspunkt i ægteskabet bliver nærgående, hvilket resulterer i, at Misse låser ham ude på altanen om natten. Kulden og de mange timer på altanen resulterer i en lungebetændelse, som tager livet af den tidligere overlærer. Han dør samme dag som Adolph Hitler. Til nevøens fortrydelse viser det sig, at Misse stadig har særeje, hvorfor familien Andersen ikke kommer til at arve.

Misse er en fri kvinde og kan nu kalde sig ”enkefrue ligesom lille mor”, som hun selv udtrykker det. Det var nok Misses held, at hun ikke fik så lang tid sammen med overlærer Andersen, for god mod hende – det var han ikke. Han var kritisk, dominerende og ligeglad med Misse, mens hun gjorde alt for at please ham.