Psykisk vold førte til dobbelt-drab og en forfærdelig barndom

Alexes forældre var unge og stormende forelskede, men efterhånden blev faderen stadig mere aggressiv og kontrollerende. I 1995 dræbte han Alex's mor. Da han havde afsonet sin straf, mødte han Freyja og fik forældremyndigheden over sønnen. Alex voksede nu op i en krigszone med en far, der stort set altid var vred, manglede empati og til sidst dræbte Freyja. I en dokumentar på TV2 Øst vil Alex råbe systemet op

KvindedrabAlex Mogensens stedmor Freyja blev myrdet den 2. februar 2021. Mordet kunne måske være undgået, hvis systemet havde hjulpet familien og haft mere viden om partnervold. Foto: TV2 Øst 

”Det var en stormende forelskelse. Hun var kun 17, og han var 23, og de var meget glade for hinanden. Der var seks års aldersforskel, og det kunne man godt mærke. Flemming var mere voksen. Han kunne godt lide at komme hjem til os. Og når vi havde været i byen, til familiefester for eksempel, så elskede Flemming, at vi satte os i køkkenet og snakkede. Vi kunne snakke hele natten og have det sjovt. Kristina var som regel den, der endte med at gå i seng først, og så fortsatte Flemming og jeg et par timer mere.”

Det fortæller Jette Hansen. Hun er mor til Kristina, som blev myrdet af svigersønnen Flemming Mogensen, og hun er mormor til Alex Mogensen, der som dreng mistede sin mor. Han boede hos sine bedsteforældre, mens hans far Flemming var i fængsel, og efterfølgende fik hans far uden videre forældremyndigheden over ham, hvilket han den dag i dag ikke forstår. Hans far magtede ikke at påtage sig det ansvar og var mere eller mindre konstant vred og temperamentsfuld. Derfor måtte Alex gå på listefødder. Faderen havde mange skænderier med sin kæreste Freyja Egilsdottir, som blev Alexes stedmor. Imidlertid endte det med, at faderen også dræbte hende den 2. februar 2021, efter at hun havde forladt ham. Hun blev 43 år.

Faderen havde et stort temperament
Alex har valgt at fortælle sin historie til TV2 Øst i dokumentaren 'Far slog min mor og stedmor ihjel', og den barske fortælling er blandet med vrede, for han mener, at mordet på hans stedmor Freyja måske kunne være undgået, hvis hans far havde fået den rette hjælp. Først og fremmest er han vred over sin oplevelse af, at han – og resten af familien – i hele perioden har stået alene med en kæmpe udfordring: Faren.

I dokumentaren husker Alex tilbage på sin barndom, og han beskriver sin far med disse ord:

”Sur. Og vred. Han havde et stort temperament, og der skulle ikke meget til at få ham op i det røde felt. Han var ikke nødvendigvis sur på nogen, men sur på verden og nok også sig selv. Man kunne tabe noget bestik på gulvet, og så var han oppe i det røde felt. Det var som om, man hele tiden skulle træde virkeligt forsigtigt. Der har været utallige episoder, i bilen eller bare derhjemme, almindelige dagligdagsproblemer, hvor hans vredesudbrud måske hjalp ham, men forpestede hans omgivelser."

Systemet afviste at hjælpe faderen
"Jeg synes ikke, min far har fået den hjælp, han skulle bruge for at komme videre i sit liv, efter han dræbte min mor i 1995. Og han fik heller ikke hjælp, inden han dræbte min stedmor den her gang. Jeg forstår ikke, hvordan de kunne tage chancen og afvise ham, særligt kort før Freyjas død. Det giver ingen mening", fortæller Alex i dokumentaren.

Ifølge dokumentaren er der ikke tvivl om, at noget skal ændres, så andre i lignende situationer får hjælp eller bliver stoppet, og den journalist, der står bag dokumentaren, Irene Nørgaard, skriver blandt andet:

"Jeg ved, at han tvivler på, om det nytter at stå frem og fortælle. Om noget overhovedet kan forandres til det bedre. Hans tillid til systemet, som han kalder det, kan ligge på et meget lille sted. Men han gør det alligevel. For det skal frem, at velfærdssamfundets sikkerhedsnet har alt for store huller, når en mand med problemer som Alex’ far har kunnet slippe gennem maskerne.

Alene det faktum, at faren kom ud fra fængslet og uden videre fik overdraget forældremyndigheden over det barn, hvis mor han slog ihjel. Eller det faktum, at faren henvendte sig i psykiatrien og bad om hjælp til sine sorte tanker om selvmord, depression og vrede og blev afvist seks uger før, Freyja blev dræbt. Et mønster, der gik igen op til begge drab står tydeligt. Hvis man ellers kigger efter. Alex er førstehåndsvidne til det, han i dag kan se, var en forudsigelig katastrofe. Og ifølge ham kunne Freyja måske have været her stadig, hvis farens udfordringer var blevet taget alvorligt."

Mandlig dominans er hovedårsag til kvindedrab
PhD-afhandlingen fra 2020 Drab i Danmark 1992 - 2016 af retsmediciner Asser Hedegård Thomsen afdækkede samtlige 1417 drab begået i Danmark i 25 år. Forskeren konkluderer, at:  

  • Over halvdelen (56%) af de dræbte kvinder i perioden (298 kvinder) blev slået ihjel af deres nuværende eller tidligere partner. 
  • 85% af ofrene for partnerdrab var kvinder. For de kvindelige ofre var partnerens motiv overvejende jalousi og/eller skilsmisse.  
  • Generelt udgør partnerdrab 26,7 % af alle drab i perioden, hvilket gør det til den største enkeltstående drabs-type i Danmark.  

I 2020 har Justitsministeriet også offentliggjort en rapport om drab i Danmark fra 2012-17, hvor det også dokumenteres at det ikke er psykisk sygdom men mandlig dominans, der er hovedårsagen til disse drab.