I Kina lægger krænkerne sag an mod offeret – det sker også i Danmark

Det kan lyde absurd, men i Kina er det ofte påståede krænkere, der lægger sag an mod deres ofre. Krænkerne bruger injurielovgivningen for at beskytte sig selv. Samme problematik oplever vi i Danmark, når det gælder kvinder, som er udsat for psykisk partnervold: Trusler om sagsanlæg får dem til at tie

Kina dreamstime s 219873346 En undersøgelse af 83 kinesiske retssager om sexchikane fra perioden 2018 til 2020 viser, at det kun i seks sager er offeret, der har anlagt sag. I de resterende 77 sager er det den påståede krænker, der har startet en retssag, som giver offeret mundkurv på.

Af Anne-Mette Barfod, Powerkvinderne

I kinesiske retssager er det ofte krænkerne, der lægger sag an mod dem, de har krænket. Ja, du læste rigtigt. Når sager om seksuelle krænkelser ender for en domstol i Kina, er det i de allerfleste tilfælde de påståede krænkere, der søger om erstatning.

Darius Longarino, der forsker i kinesisk retspleje ved Yale, har ifølge Weekendavisen undersøgt 83 kinesiske retssager om sexchikane i perioden fra 2018 til 2020. Heraf var der kun seks sager, hvor den krænkede part sagsøgte krænkeren. I alle de 77 andre sager var det lige omvendt – krænkeren sagsøgte den krænkede, typisk for injurier.

Det kan lyde absurd, men samtidig er det en problematik, som mange kvinder oplever i Danmark, når de kommer ud af et voldeligt parforhold. Hvis de står frem og fortæller om volden, risikerer de nemlig at blive mødt med trusler om injuriesager. På den måde får kvinderne mundkurv på. Den voldelige ekspartner anklager dem for at tale usandt, og som om det ikke er nok, risikerer kvinderne også at blive mødt med skepsis i det familieretslige system i sager om forældremyndighed og samvær, hvis de fortæller om volden.

Den psykiske vold er svær at dokumentere
Psykisk vold blev gjort strafbart i Danmark den 1. april 2019 med en særlig paragraf i straffeloven, men kun få krænkere er blevet dømt. Op til vedtagelsen af loven gjorde flere voldsfaglige eksperter det klart, at psykisk vold er ligeså ødelæggende som fysisk vold. Problemet er bare, at det er svært at bevise, hvis du har været udsat for psykisk vold, fordi den voldsform ikke efterlader blå mærker på kroppen, men usynlige mærker på sjælen.

Uanset om vi taler voldsudsatte kvinder, hvis ekspartner anklager dem for injurier, eller om vi taler om kinesiske kvinder, der har været udsat for seksuelle krænkelser, er problematikken langt hen ad vejen den samme: Truslen om at få en injuriesag på halsen kan få selv den stærkeste kvinde til at tie. Eller som den kinesiske forsker i retspleje udtrykker det i Weekendavisen:

”Det er virkelig svært for den krænkede part at vinde den slags sager, medmindre der er en rygende pistol, som for eksempel en video eller et screenshot af krænkende adfærd. Så i de seneste mange år har det været mest almindeligt at se personer anklaget for at være krænkere bruge loven til at beskytte sig selv.”

Powerkvinderne er flere gange blevet kontaktet af kvinder, som gerne vil stå frem med deres historie om psykisk vold, men som ikke tør, fordi ekspartneren får sin advokat til at true med en injuriesag. Powerkvinderne har også måttet trække en artikel tilbage af samme grund.

Følg Powerkvindernes Facebookside om psykisk vold >>