Børn kan miste sig selv, hvis de vokser op med psykisk vold
Hvis du er vokset op med en psykisk voldelig forælder, ved du, hvor utrygt det er at leve i et hjem, hvor du aldrig ved, hvordan stemningen er, når du kommer hjem fra skole. Den psykisk voldelige forælder kan være så grænseoverskridende og kontrollerende, at der ikke er plads til, at barnet tør være sig selv
Skuespiller Henning Jensen har skrevet bogen ’En skidt knægt’, som har høstet flotte anmeldelser. Her fortæller han om barndomsoplevelser, der var gennemsyret af vold og psykisk terror, hvor han var stikirenddreng i forældrenes stillingskrig.
Der er mange børn, som vokser op i utrygge hjem, hvor stemningen kan skifte som vinden blæser. Det kan være hjem med vold, alkoholmisbrug, økonomisk stress eller alvorlig psykisk sygdom. I sådanne hjem kan der være lykkelige stunder og en fin facade, men bag hjemmets fire vægge kan stemningen skifte som et lyn fra en klar himmel. Konsekvensen er, at børnene risikerer at gå rundt på listefødder og forsøger at stabilisere humøret hos den psykisk voldelige forælder.
Lev Uden Vold definerer psykisk vold som gentagne handlinger, der nedgør, ydmyger, krænker, manipulerer eller isolerer en person med det formål at kontrollere eller begrænse personen. Ifølge Mødrehjælpen har det store konsekvenser for et barn at vokse op i et hjem med vold. Det gælder, uanset om barnet er vidne til, at en forælder eller søskende udsættes for vold, eller om barnet mærker volden på egen krop.
Vold kan være fysisk med lussinger eller skub, men den kan også være psykisk. Selvom psykisk vold ikke efterlader synlige mærker, kan følgevirkningerne være mindst lige så alvorlige, som hvis barnet udsættes for fysisk vold. Psykisk vold påvirker barnets udvikling og kan sætte dybe spor i barnets psyke. Oplevelserne kan på den måde præge barnet helt op i dets voksenliv.
En barndom med kontrol og psykisk terror
Skuespiller Henning Jensen har skrevet bogen ’En skidt knægt’, som har høstet flotte anmeldelser. Her fortæller han om barndomsoplevelser, der var gennemsyret af vold og psykisk terror, hvor han var stikirenddreng i forældrenes stillingskrig. Hans mor skammede sig over ham. Hun kaldte ham en ”skidt knægt” over for naboer og venner, og langsomt nedbrød hun sønnen med daglige ydmygelser og udskammelser.
I et interview med Berlingske fortæller Henning Jensen, at han den dag i dag – i en alder af 79 år – ikke har forsonet sig med sin nu afdøde mor, som både var styrende og kontrollerende også i hans ungdom:
”Hendes adfærd satte en gang for alle gang i et hadende blus inde i mig, som lå som en trussel mellem os livet ud.”
Den populære skuespilller fortæller, hvordan hans mor altid i mindste detalje ville høre, hvad han havde lavet. Hun udfrittede ham om alt.
”Hver eneste dag, jeg kom hjem fra skole, blev jeg krydsforhørt, og hun blev ved med at opretholde denne kontrol over mit liv… Resultatet var, at der ikke var noget, der kun var mit eget.”
Det utopiske idealbillede
Henning Jensen fortæller i bogen, at han ikke altid brød sig om at fortælle sin mor sandheden og ikke så nogen anden udvej end at give sig til at lyve:
”Jeg digtede et utopisk idealbillede af mig selv, som jeg var nogenlunde sikker på, svarede til hendes uopfyldelige forventninger. Jeg malede et portræt af det perfekte barn, som jeg trak hen over sandheden som et overføringsbillede.”
Den slags løgne er ifølge skuespilleren ikke noget, der styrker ens egen selvfølelse, men tværtimod udhuler den.
”Jeg havde tvedelt mig selv mellem en ikke-eksisterende utopi og de faktiske realiteter. Jeg kunne efterhånden ikke bære hendes millimeterkontrol over mig og var efterhånden revnende ligeglad med, om det jeg sagde, var løgn. Alligevel fik hun sin gevinst – min dårlige samvittighed.”
Den sunde forælders falliterklæring
Skuespiller Henning Jensen fortæller i sin bog kærligt om sin far, der som så mange andre forældre i utrygge hjem ikke formåede at beskytte sin søn mod den psykiske og fysiske vold og terror.
I dag er det 25 år siden, at det blev forbudt for forældre at slå deres børn, og siden 2019 har også psykisk vold i nære relationer været strafbart. Alligevel melder flere end hver femte elev i 8. klasse om at have været udsat for fysisk vold i hjemmet inden for det seneste år. Det viser en undersøgelse fra 2022, der er gennemført af Børns Vilkår. Næsten hver fjerde elev melder om at have været udsat for en eller flere former for psykisk vold.
Gældende for både fysisk og psykisk vold er, at det har store konsekvenser for den mentale trivsel hos de børn og unge, der udsættes for den. En signifikant højere andel af de elever, der har været udsat for vold, har ifølge undersøgelsen lavt selvværd (29 pct.) sammenlignet med de øvrige unge (13 pct.). Der er også en højere andel, der føler sig ensomme, ligesom 17 pct. af de unge, der har været udsat for vold, er blevet mobbet i klassen. Det er en fire gange så stor andel som de elever, der ikke har været udsat for vold.
Når myndigheder overser volden
Den psykiske vold er usynlig, og derfor er der en alvorlig risiko for, at den ikke bliver opdaget, hverken af venner, bekendte - eller af kommunens familieafdeling, sagsbehandlere i Familieretshuset eller dommere.
I forbindelse med en skilsmisse er volden svær at bevise, og derfor er der en risiko for, at børnene får bopælsadresse hos en psykisk voldelige forælder, som samtidig kan udsætte dem for manipulation, trusler og forældrefremmedgørelse, så børnene tager afstand fra den anden forælder.
Allerede i januar 2019 – få måneder før psykisk vold blev gjort strafbart – forudså strafferetsprofessor Trine Baumbach fra Københavns Universitet, at kriminalisering af psykisk vold ville blive en udfordring for anklagemyndighed og domstole. Til Berlingske udtalte professoren:
”I nogle sager vil det være svært at føre beviser, fordi der modsat fysisk vold ikke er nogle synlige mærker af psykisk vold.”
”Desuden vil psykisk vold typisk være noget, der udspringer af uoverensstemmelser i familien eller mellem nære relationer. Og der vil ofte ikke være mange vidner til det.”
Læs også:
Mit liv som datter af en psykopat
O-Sense
