Sexisme i gymnasiet: Behov for at ændre kultur og forestilling om køn

Ny undersøgelse af gymnasier peger på en kultur med kønsstereotyper og sexisme. Ambitiøse og engagerede piger beskrives for eksempel som ’bossy’og ’for meget’, mens det konstateres, at drenge med samme karaktertræk er ’fødte ledere’

gymnasiet dreamstime s 121498508Kønsstereotyper lever i bedste velgående i gymnasiet, hvor synet på køn er , at piger skal være sexede, men ikke 'for' sexede, mens drenge skal være dovne, aggressive og gøre karriere.

7. september 2022

Piger, der skal være sexede, men endelig ikke ‘for’ sexede. Drenge, der forventes at være både dovne og aggressive og gøre karriere. Skoler, der mangler planer for at håndtere seksuel chikane og et system uden krav til, at de gør det.

Det billede tegner sig i en ny undersøgelse fra KVINFO, som har læst 1.565 beskrivelser af elever i blå bøger, interviewet ledere på seks gymnasier og gennemgået viden, love og regler på området. Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

”Eleverne bruger stereotyper og sexisme i beskrivelserne af deres klassekammerater, og der laves sjov med overgreb. Samtidig er rammerne for at forhindre sexisme, forskelsbehandling og overgreb utilstrækkelige. Vi skylder de mange tusinde unge på gymnasierne, at de hver morgen kan møde i skole til en tryg hverdag,” siger Henriette Laursen, direktør i KVINFO – Danmarks videnscenter for køn og ligestilling.

Ambitiøse piger er 'bossy' og 'for meget'
I de blå bøger, som indgår i undersøgelsen, beskrives drenge og piger forskelligt og kønsstereotypt. Ambitiøse og engagerede piger beskrives for eksempel som ’bossy’og ’for meget’, mens det konstateres, at drenge med samme karaktertræk er ’fødte ledere’. Eller ved at klassekammeraterne giver udtryk for, at kun et vist niveau af seksuel aktivitet er acceptabelt for piger, mens det i drenges tilfælde ses som underligt eller problematisk, hvis de ikke er meget seksuelt aktive.

”Vi er naturligvis klar over, at blå bøger er en kras genre fuld af satire og efter al sandsynlighed også overdrivelser. På baggrund af analysen af de 1.565 elevprofiler spørger vi alligevel, om de indeholder vigtig viden. De tendenser, vi finder i de blå bøger, er bekræftet i andre undersøgelser af køn og kultur, sexisme og seksuel chikane,” siger Henriette Laursen.

Samtidig peger undersøgelsen på mangler i reglerne for gymnasiers arbejde med trivsel og mod seksuel chikane og i viden om, hvordan situationen reelt er på landets gymnasier, der lægger klasselokaler til flere end 150.000 elever.

Uønsket seksuel opmærksomhed
Ifølge den seneste trivselsmåling fra Børne- og Undervisningsministeriet har 14 procent af eleverne oplevet uønsket seksuel opmærksomhed. Tallet bør dog ifølge KVINFO læses med forsigtighed.

Forskning og andre undersøgelser viser, at der underrapporteres om problemets omfang, når der udelukkende stilles et overordnet spørgsmål, som det er tilfældet i trivselsmålingen. Hvis der spørges konkret og letforståeligt, svarer op imod 33 procent af kvinder og 25 procent af mænd på arbejdsmarkedet i Danmark, at de har oplevet seksuel chikane og krænkelser.

I KVINFOs interviews med seks gymnasier svarer flertallet, at de ingen procedure har for, hvordan de håndterer sager om seksuel chikane.

KVINFO anbefaler blandt andet, at Børne- og Undervisningsministeriet undersøger omfang og karakter af seksuel chikane og ændrer undervisningsmiljøloven, så den omfatter, at gymnasier har pligt til at arbejde mod seksuel chikane. Gymnasierne anbefales at udarbejde procedurer for håndtering af sager om seksuel chikane og at arbejde vidensbaseret for at forebygge seksuel chikane.