Uncategorised

Ikke at tilgive kan være at stå på sin egen side

Hvorfor har vi en kulturel norm om, at vi skal tilgive mennesker, der gør os ondt, selv hvis de ikke siger undskyld og bliver ved med at skade os? Det spørgsmål stillede jeg mig selv, da den internationalt anerkendte psykolog Dr. Ramani sagde, at der er mennesker her i verden, hun aldrig vil tilgive

Tilgivelse er et komplekst og dybtgående emne, som berører vores følelser, kultur og personlige overbevisninger. I mange kulturer og religiøse traditioner er tilgivelse anset som en dyd og en vej til indre fred, og ofte har jeg hørt argumenter som: ’Du skal tilgive for din egen skyld’. Jeg har aldrig helt forstået argumentet, for vi kan vel ikke tilgive et andet menneske blot ved at beslutte os for at gøre det. Når et menneske har gjort os ondt, ligger det vel stadig og rumsterer i sindets afkroge – måske indtil den dag, hvor ligegyldigheden tager over, og vi ganske enkelt ikke længere har følelser for personen.

Når jeg i denne sammenhæng gør mig disse tanker om tilgivelse, handler det for mig om tilgivelse af voldsomme overgreb og ikke om de små hverdagstilgivelser, som jeg er stor tilhænger af.

I virkeligheden har jeg aldrig været så bevidst om begrebet tilgivelse. I stedet har jeg haft en ubevidst ide om, at det er godt at tilgive for at lægge dårlige oplevelser bag sig. Måske har jeg også tænkt, at det kan gøre os til bedre mennesker. Selv har jeg tilgivet mange gange i mit liv og måske fortalt mig selv: 'Han eller hun mente det nok ikke så slemt – ledsaget med indre argumenter og bortforklaringer'. Det kan være forklaringer som: ’Han eller hun har også haft det svært. Det må jeg rumme og forstå, og derfor må jeg også tilgive’. På den måde har jeg nok ubevidst set tilgivelsen som en form for imperativ. Det har jeg gjort indtil den internationalt anerkendte psykolog Ramani Durvasula, kaldet ’Dr. Ramani’, tonede frem i et interview med Lewis Howes. Det var en ganske almindelig aften med en kop kaffe i hånden, at hendes ord fundamentalt ændrede mit syn på tilgivelse og – skulle det vise sig – en god portion af mit verdensbillede.

Sociale normer og forventninger om tilgivelse
Som mennesker har vi en tendens til at forstå andres smerte og ønske at lindre den. Når nogen gør os ondt, kan vi ønske at give dem en chance for at ændre sig.

I vores samfund er der nogle normer og forventninger om tilgivelse. Vi lærer tidligt i vores liv, at det er godt at tilgive, og at det er negativt at bære nag. Mange af os har lært, at det er bære nag tærer på vores egen sjælefred og i det hele taget er dårlig stil. Når jeg skriver ordet ’sjælefred’, lyder det næsten som noget religiøst, og mange religioner fremhæver da også tilgivelse som en central værdi. I kristendommen lærer vi, at Gud tilgav menneskeheden gennem Jesus’ offer på korset. Dette kan helt ubevidst påvirke os, så vi føler, at vi skal tilgive, for selv hvis du ikke er religiøs, lever kristendommen som en usynlig del af DNA’et i vores kultur.

Men selv om den kristne Gud har tilgivet os mennesker, så er jeg nået til en erkendelse af, at det for os almindeligt dødelige ikke altid er en god ide at tilgive. Det betyder ikke, at vi skal gå og bære nag. Det betyder bare, at vi står på vores egen side, når et menneske eller en gruppe af mennesker har gjort noget, som vi oplever som: Utilgiveligt.

Om at tilgive det utilgivelige
Nogle mennesker mener, at tilgivelse er en vej til at helbrede sig selv. Ved at tilgive kan vi frigøre os fra byrden af smerte og vrede. Det er jeg som sådan ikke uenig i. Jeg har tilgivet meget, og det har jeg tænkt mig at blive ved med at gøre. Tilsvarende håber jeg, at mennesker omkring mig vil blive ved med at tilgive mig, hvis jeg kommer til at såre dem. Jeg er derfor ikke et sekund i tvivl om, at det kan skabe konflikt, svære følelser og ufred at holde fast i vrede.

Dr. Ramani har specialiseret sig i at hjælpe ofre for psykisk vold og er forfatter til bestselleren ’It’s not you’. Ramani har produceret mange videoer og podcasts, som internationalt har været en stor hjælp for alle de mennesker, som er udsat for psykisk vold – enten i parforhold, i familien eller på jobbet. Psykisk vold går i sin grundform ud på at få magt over andre ved at nedgøre, kritisere, udskamme, true – need I say more. Selv om denne form for vold er usynlig, er den ødelæggende, og alt for mange ofre for psykisk vold udvikler mentale lidelser som PTSD, angst, depression og stress.

Og nu kommer det store spørgsmål: Skal vi tilgive mennesker, der ødelægger os, ødelægger vores børn, ødelægger vores økonomi og vores liv? Skal vi med andre ord tilgive det utilgivelige? Og skal vi tilgive dem for vores egen sjælefreds skyld? Eller kan det at tilgive gøre os til halve mennesker frem for hele, fordi vi ikke er tro mod os selv?

Narcissistiske personligheder
Dr. Ramani taler i sine videoer konsekvent om psykisk voldelige krænkere som ’narcissister’, og netop dette ord har mange det svært med, mens andre elsker begrebet. Ordet stammer fra den græske mytologi, hvor den unge Narcissos forelskede sig i sit eget spejlbillede. På den måde tilhører begrebet oprindeligt os alle, og ikke kun psykiatere og psykologer, som har taget det til sig i forbindelse med diagnoser.

I Ramanis univers er en narcissist et selvoptaget menneske, der mangler empati og samtidig skader mennesker med sin psykisk voldelige adfærd. På den måde taler vi ikke diagnoser her. Vi taler om en narcissistisk adfærd, som kan være nedbrydende og grænseoverskridende, og som vi kan møde i mange forskellige sammenhænge.

I forbindelse med bogen 'It's not you', stillede talkshowværten Lewis Howes dette spørgsmål til Dr. Ramani:

Hvordan tilgiver vi sådan nogle mennesker?

Det interessant ved spørgsmålet er, at det er et spørgsmål, som jeg igen og igen har stillet mig selv, og da Ramani svarede, gik det op for mig, at spørgsmålet kan være det helt forkerte at stille. Det gik også op for mig, at der er mennesker, som jeg på det bevidste plan nok har tilgivet, men ikke på det ubevidste plan. Derfor har jeg forsøgt at kommunikere med dem, forsøgt at forklare, hvordan jeg har oplevet deres adfærd, og samtidig har jeg forsøgt at forstå dem og adfærden.

Mange mennesker er udsat for psykisk vold
Alt for mange mennesker er udsat for psykisk vold på forskellige arenaer i deres liv, og når jeg lytter til Dr. Ramani, må jeg sande, at jeg også har haft narcissistiske personer i mit liv, som har forvoldt mig og mine nærmeste voldsom skade. Det er nu gået op for mig, at jeg aldrig kommer til at tilgive disse mennesker. Særligt kommer jeg ikke til at tilgive dem, der har skadet mine nærmeste.

Denne erkendelse – eller beslutning, om du vil – fodrer en indre følelse af råstyrke. Ikke at tilgive er en stærk kraft, og jeg har indset, at jeg ikke behøver at være noget dårligt menneske, og at jeg ikke behøver at gå og bære nag. Jeg kan blot konstatere, at nogle mennesker har gjort noget, jeg finder utilgiveligt, og det ændrer mit syn på dem og mine forventninger til dem fremover. Det ændrer mit indre univers og min dialog med dem, for nogle af dem er stadig i mit liv, både direkte og indirekte.

”Jeg tilgiver dem aldrig”
”Jeg vil være ærlig med dig, Lewis. Jeg har nok haft en håndfuld narcissistiske mennesker i mit liv, som jeg ikke længere er i kontakt med, og jeg kommer aldrig til at tilgive dem. Jeg vil aldrig tilgive dem.”

Intervieweren Lewis er tydeligt overrasket over Dr. Ramanis udtalelser: "Kommer du ikke til at tilgive dem, selv hvis du ikke ser dem igen?" Og svaret er her et rungende ’nej’:

”Jeg tilgiver ikke. Jeg glemmer ikke. Erfaringen forandrede mig så meget, at jeg bliver nødt til at lære at eksistere i denne nye normal. Jeg måtte kravle ud fra under ruinerne. Jeg tvivler stadig på mig selv. Jeg føler mig stadig ikke tryg i verden. De tog min tryghed, hvordan i alverden skal jeg kunne tilgive det?”, spørger hun og fortsætter:

”Jeg har store problemer med tillid. Jeg er skrækslagen ved tanken om at møde en ny narcissist. Jeg slås stadig med triggere og natlige mareridt. Jeg ved ikke, hvem jeg er, og hvem jeg kan stole på. Nej, det er ikke noget, du bare uden videre kan tilgive. Det er livsforandrende, og du skal gøre lige præcis det, du har brug for at gøre, for at hele – uanset, hvad andre mennesker siger om dig.”

Lewis leder efter ordene og siger så, at det vigtigste vel også er at opnå fred i sjælen, hvortil Ramani svarer:

”Jeg oplever helt bestemt den ro. De mennesker, der ikke opnår den ro, er det mennesker, der bliver ved med at tilgive og igen og igen bliver sårede.”

Heling fra psykisk vold går ifølge Ramani ud på at blive sig selv, stå stærkt i sig selv og være autentisk. Og dit autentiske selv kommer måske aldrig til at tilgive:

”Og det er ok!”

Om at være autentisk
Når Dr. Ramani siger, at dit autentiske selv måske aldrig kommer til at tilgive, har ordene en interessant konsekvens. I det øjeblik, du siger til dig selv, at det, du har oplevet, er utilgiveligt, så kommer styrken, og den styrke har jeg talt med flere kloge mennesker om i den seneste tid.

Jeg kan mærke en styrke ved at kalde nogle af mine oplevelser i livet for ’utilgivelige’, og det interessante er, at jeg stadig kan være god mod mine medmennesker, også mod dem, der har gjort noget, der i mine øjne er utilgiveligt. På den måde kan jeg uden skam sige, at det der, det tilgiver jeg ikke.

Fra det sekund, jeg erkendte, at nogle mennesker i mine øjne har haft en utilgivelig adfærd overfor mig selv og mine nærmeste, ændrede dynamikken sig i mit indre. Jeg føler ikke vrede mod disse mennesker og heller ikke bitterhed. De har lært mig noget, selv om jeg virkelig gerne ville have været det foruden. Helt konkret er det mine forventninger til dem, der fundamentalt har forandret sig:

Jeg har ikke nogen forventninger til, at de fremadrettet vil ændre sig. Jeg har ikke nogen forventninger til, at ’vi må kunne tale om det’, som ellers altid har været mit mantra. Jeg bruger ikke længere tid og kræfter på at få dem til at forstå, at jeg føler, at de har skadet både mig og mine nærmeste. Jeg siger blot til mig selv, at jeg finder deres adfærd utilgivelig. Når jeg siger det, kan jeg sige det med en urkraft, der hverken rummer had eller bitterhed. Jeg bærer med andre ord ikke nag, og jeg ønsker dem alt det bedste, mens jeg står stærkere i mig selv end nogensinde før.

En personlig beslutning
Nogle mennesker finder fred gennem tilgivelse, mens andre ikke gør. I sidste ende er det for mig at se vigtigt at huske, at tilgivelse er en personlig beslutning, og som en af mine kloge døtre sagde til mig: "Ikke at tilgive kan være at stå på sin egen side." Det synes jeg, er så klogt, at jeg har gjort det til overskriften.

For mig er det en kæmpestor befrielse ikke at tilgive det utilgivelige, så tak til alletiders skønne ildsjæl: Dr. Ramani.

Du kan købe hende bog her: It's Not You: Identifying and Healing from Narcissistic People

Anne-Mette Barfod stiftede Powerkvinderne i 2009 med ambitionen om at give kvinder styrke. I Powerkvindernes regi startede hun siden Psykiskvold.dk i 2015 og Pengevold.dk i 2022. Anne-Mette har i mange år holdt kurser og rådgivet i personlig branding, empowerment og gennemslagskraft og om at stå stærkt i sin egen autenticitet.

Økonomisk partnervold rammer frihed, fremtid og økonomi

BLIV KLOGERE PÅ ØKONOMISK VOLD: Her finder du Anne-Mette Barfods artikler, analyser, interviews og cases om økonomisk partnervold fra Powerkvinderne.dk og Pengevold.dk. Anne-Mette Barfod er cand.polit., stifter af Powerkvinderne, forfatter til Danmarks første bog om økonomisk partnervold og arbejder med rådgivning, formidling og viden på området

Foto: Suste Bonnén

Økonomisk partnervold handler ikke om penge i sig selv, men om magt, kontrol og afhængighed. Gennem en årrække har Anne-Mette Barfod skrevet artikler, interviews, debatindlæg og cases om økonomisk vold til Powerkvinderne.dk og siden 2022 også til Pengevold.dk. Her finder du en samlet oversigt over hendes artikler samt links til viden, podcasts, foredrag, rådgivning og bogen Økonomisk partnervold – når penge bliver et psykologisk magtmiddel.

1. Forstå økonomisk partnervold

ØKONOMISK VOLD: NÅR KÆRLIGHED BLIVER ET MAGTSPIL OM PENGE: Økonomisk vold handler ikke kun om kroner og øre. Det handler også om kontrol, afhængighed og magt. Når økonomi bliver brugt som et redskab i en voldelig relation, kan det gradvist begrænse den voldsudsattes frihed og gøre det svært at skabe et selvstændigt liv.
UDSAT FOR ØKONOMISK VOLD: VOLDEN STOPPER IKKE EFTER BRUDDET: Økonomisk partnervold stopper ikke nødvendigvis, når forholdet slutter. For mange fortsætter konsekvenserne i årevis gennem gæld, inkasso, kreditvurderinger, fogedret og økonomiske begrænsninger. Det gør det svært for voldsudsatte at komme videre.
PENGE ER MAGT: Økonomisk vold handler om magt, hævn, styring, manipulation og kontrol. De fleste af os tænker på blå mærker, brækkede ribben og i værste fald drab, når vi hører om partnervold. Men volden kan også bestå af psykisk vold og stalking, og den kan bestå af materielle, seksuelle, digitale og økonomiske overgreb. På den måde kan en voldsudøver bruge forskellige metoder enkeltvis eller i forskellige kombinationer til at styre, true og kontrollere sin partner eller sin ekspartner.
VI HAR ET FÆLLES ANSVAR FOR AT BEKÆMPE ØKONOMISK VOLD: Økonomisk vold er en overset, men anerkendt form for partnervold. Den handler ikke om penge i sig selv, men om magt – når økonomien bruges til at kontrollere, straffe eller fastholde en partner i afhængighed. Det skriver Anne-Mette Barfod, forfatter til bogen 'Økonomisk partnervold - når penge bliver et psykologisk magtmiddel'.
HVAD ER ØKONOMISK VOLD? Økonomisk vold er en form for psykisk vold, hvor økonomien bliver brugt som magtmiddel. Økonomisk vold opstår ofte stille og gradvist. Den kan begynde med, at din partner overtager ansvaret for jeres pengesager, måske med en kommentar om, at du ikke er så god til økonomi. Senere kan det udvikle sig til, at du mister indblik i økonomien, opbygger gæld og mister muligheden for at tjene og råde over dine egne penge. Økonomisk vold stopper ikke nødvendigvis efter et brud og kan efterlade den voldsudsatte med gæld og konsekvenser, der varer i årevis.
ØKONOMISK VOLD ER SOM EN SPÆNDETRØJE: I et voldeligt parforhold er magtbalancen skæv. Den voldelige partner har brug for at styre og kontrollere sin partner, og her kan økonomien bruges som spændetrøje.
DEN ØKONOMISKE PARTNERVOLD ER USYNLIG, MEN DEN RAMMER DEN VOLDSUDSATTES EKSISTENSGRUNDLÆG: Magt er omdrejningspunktet i et voldeligt parforhold, og volden kan antage mange former. Mange forbinder partnervold med fysisk vold, men i de senere år er der kommet større opmærksomhed på, at vold også kan være økonomisk, psykisk, digital, seksuel, materiel – og ofte flere ting på én gang.
OVERSIGT OVER DANSKE OG INTERNATIONALE RAPPORTER OM ØKONOMISK PARTNERVOLD: På Pengevold.dk finder du Powerkvindernes oversigt over både danske og internationale rapporter om økonomisk partnervold.

2. Viden, forskning og samfund

NYT SPECIALE KASTER LYS OVER ØKONOMISK PARTNERVOLD: 10 centrale indsigter - Hvordan ser økonomisk partnervold ud, når sagerne lander hos politiet? Et nyt kandidatspeciale fra Aalborg Universitet giver et sjældent indblik i de mønstre, der kendetegner økonomisk vold, og de udfordringer politiet møder, når den skal opdages, dokumenteres og efterforskes.
DET SIGER FORSKNINGEN OM ØKONOMISK PARTNERVOLD (PENGEVOLD.DK): Økonomisk partnervold kan sætte spor længe efter, at forholdet er slut. En gennemgang af international forskning viser, at volden kan påvirke langt mere end økonomien og få følger for både helbred, familieliv. Vejen tilbage til et trygt liv kan være stejlt op ad bakke.
PARTNERVOLD ER ET SAMFUNDSANSVAR: Vi taler ofte om partnervold, som om den kun udspiller sig mellem to mennesker i et parforhold. I virkeligheden står den voldsudsatte midt i et kompliceret net af mennesker, systemer og organisationer, hvis reaktioner kan være afgørende for, om han eller hun formår at bryde fri af volden - eller fastholdes i den voldelige relation.
ALVORLIGE BELASTNINGER KAN PÅVIRKE HJERNENS ALARMSYSTEM: En stor metaanalyse viser, at alvorlige belastninger hænger sammen med ændret aktivitet i hjernen. Forskerne peger på et mere følsomt alarmsystem som en mulig forklaring på den øgede sårbarhed over for psykiske problemer.
HVER 5. KVINDE I EU HAR VÆRET UDSAT FOR ØKONOMISK VOLD: Omfattende EU-undersøgelse viser, at økonomisk kontrol og afhængighed spiller en langt større rolle i partnervold end hidtil dokumenteret. Resultaterne peger på behov for helhedsorienterede løsninger, der styrker kvinders økonomiske handlefrihed og forebygger vold på tværs af systemer.
NY FORSKNING: PARTNERVOLD ÆNDRER KVINDERS ØKONOMISKE BESLUTNINGER: International forskning viser, at især psykisk vold kan påvirke kvinders økonomiske beslutninger. Volden gør beslutningerne mere kortsigtede, svækker den økonomiske planlægning og mindsker tålmodigheden i økonomiske valg. Når volden aftager, vender den økonomiske handlekraft gradvist tilbage.
PENGEBEKYMRINGER RAMMER TRIVSLEN I MANGE BØRNEFAMILIER: Næsten hver tredje danske børnefamilie oplever, at økonomiske problemer påvirker familiens trivsel. En ny undersøgelse viser, hvordan bekymringer om penge kan hænge sammen med stress, konflikter og mental belastning hos både børn og voksne.
ØKONOMISK PARTNERVOLD FASTHOLDER KVINDER I FARLIGE RELATIONER: Når en voldsudøver styrer og kontrollerer den fælles økonom, kan det fastholde den voldsudsatte i en farlig relation. Ny rapport fra Storbritannien viser, at økonomisk vold indgår i mere end halvdelen af de dødsfald, der undersøges i sager om partnervold.
NY FORSKNING: PARTNERDRAB OPSTÅR SJÆLDENT UD AF DET BLÅ: En rapport fra VIVE viser, at der i tre ud af fire partnerdrabssager var tegn på vold, kontrollerende adfærd eller andre alvorlige faresignaler før drabet. Den nye viden kan styrke mulighederne for at genkende farlige mønstre tidligere.
MERE END HVER ANDEN VOLDSUDSAT LEVER MED ØKONOMISK VOLD: En ny evaluering fra Center for Voldsforebyggelse dokumenterer, at mere end hver anden voldsudsat har været udsat for økonomisk partnervold. Samtidig viser rapporten, at psykisk vold er de mest udbredte form for partnervold, og at hver tredje har oplevet systemsvigt.
RØDE KORS: DÅRLIG ØKONOMI KAN VÆRE EN LÆNKE OM BENET PÅ VOLDSUDSATTE KVINDER: Undersøgelse viser, at gæld, fælles økonomi, fælles hus og oplevelser med økonomisk vold kan være med til at gøre det svært at forlade en voldelig partner og skabe en ny base for børnene. Samtidig kan den voldsudsatte miste støtten fra familie og venner, fordi partneren er kommet imellem dem.
UNDERSØGELSE: VOLDSRAMTE KÆMPER MED STRESS OVER JURIDISKE OG ØKONOMISKE PROBLEMER: Ofre for partnervold har 10 gange højere risiko for at blive ramt af juridiske problemer, end tilfældet er for den gennemsnitlige borger. Det viser en spritny australsk undersøgelse, som også dokumenterer, at økonomiske og juridiske problemer forårsager stress og sygemeldinger blandt voldsudsatte.
PSYKOPATER KOSTER SAMFUNDET DYRT, FORDI MENNESKER BLIVER NEDBRUDT PSYKISK OG ØKONOMISK: En psykopat er i stand til at nedbryde mennesker omkring sig, samtidig med at han eller hun udadtil formår at fremstå både sympatisk, tillidsvækkende og charmerende. Derfor vil du ofte føle dig ensom og helt alene med dine oplevelser - også i mødet med sagsbehandlere, dommere og sundhedspersonale.
UNDERSØGELSE: PARTNERVOLD DRIVER KVINDER TIL AT BEGÅ SELVMORD: Britiske eksperter peger på, at selvmord blandt kvinder udsat for partnervold bliver underrapporteret, og at sammenhængen med volden risikerer at blive overset af politiet.
KONFERENCE OM ØKONOMISK OG PSYKISK VOLD: DA JEG KUNNE GÅ, VILLE JEG IKKE. DA JEG VILLE GÅ, KUNNE JEG IKKE: Psykisk vold begynder i det små, men med tiden mister ofrene selvtillid, netværk og penge. Det satte tænketanken Justitia fokus på med en konference den 16. januar 2024 om psykisk og økonomisk vold.

3. Mønstre, dynamikker og advarselstegn

PENGE, MAGT OG KÆRLIGHED SKABER EN USYNLIG DYNAMIK: Vi taler sjældent om, hvor meget magt der ligger i penge – men økonomisk skævhed i parforhold påvirker både den enkeltes frihed, selvværd og handlekraft. Økonomien kan skabe en alvorlig ubalance, som i værste fald kan bruges som et psykologisk magtmiddel i voldelige relationer.
DET MENTALE LOAD I ET VOLDELIGT HJEM HANDLER OM OVERLEVELSE: I et voldeligt hjem handler det mentale load ikke kun om at huske gymnastiktøj, lægeaftaler og børnefødselsdage. Det handler om at holde sammen på en kaotisk hverdag, hvor den anden forælder skaber massiv utryghed.
NY FORSKNING: SKYLDEN FOR PARTNERVOLD LIGGER HOS UDØVEREN: Det handler ikke om, hvorfor hun ikke går, men om, hvordan han hjernevasker hende til at blive – allerede før volden starter. Ny forskning viser, at gerningsmanden helt bevidst skaber afhængighed gennem kærlighed, manipulation og følelsesmæssig kontrol. Denne indsigt er ifølge forsker afgørende for at forebygge vold, hjælpe ofre og sikre retfærdighed.
UNDERSØGELSE: ALT FOR MANGE LEVER MED VOLD, FORDI DET ER SÅ SVÆRT AT GÅ: Powerkvinderne har spurgt sine følgere på Facebooksiden om psykisk og økonomisk vold, hvorfor det tog så lang tid at forlade en voldelig partner. Mange levede i volden i over et årti. De blev for børnenes skyld, på grund af manipulation, håb, frygt og en langsom nedbrydning af selvværd, handlekraft og økonomi – en kombination, der gør bruddet til et af livets sværeste skridt.
PENGE SOM MAGTMIDDEL: ØKONOMISK VOLD UDSPILLER SIG BÅDE I PRIVATLIVET OG GEOPOLITISK: Penge kan bruges som et psykologisk magtmiddel, der skaber frygt, usikkerhed og bekymring. Det gælder i nære relationer, men mekanismen kan også genfindes i geopolitikken, når økonomisk pres bruges til at påvirke andre aktørers handlemuligheder.
ØKONOMISK PARTNERVOLD: NÅR PENGE BLIVER ET VÅBEN: Kriminalpsykolog Charlotte Kappel advarer om en skjult form for partnervold, der især rammer kvinder i middel- og overklassen. Økonomisk vold handler ikke om penge, men om magt, kontrol, manipulation - og frygten for at miste alt.
JEFFREY EPSTEIN BRUGTE ØKONOMIEN SOM MAGTMIDDEL: Jeffrey Epstein er kendt for omfattende seksuelle overgreb på piger og kvinder. En undersøgelse fra BBC News Investigations viser, hvordan penge, økonomisk afhængighed og kontrol samtidig indgik i det magtsystem, han byggede op omkring sine ofre.
ØKONOMISK VOLD: PENGE ER ALDRIG KUN PENGE I ET VOLDELIGT PARFORHOLD: Forskning i adfærdsøkonomi kan være med til at forklare, hvorfor økonomisk kontrol virker så effektivt. Vedvarende økonomisk usikkerhed kan skabe mentalt tunnelsyn og gøre det sværere at bevare overblik, tænke langsigtet og planlægge et brud.
ØKONOMISK MENTOR: KVINDER HOLDES I ET ØKONOMISK JERNGREB: Penge er magt - det mærker mange kvinder, der lever i et voldeligt forhold. Vold handler ikke kun om fysisk vold, men også om den psykiske, seksuelle og den økonomiske vold. Den voldelige partner skjuler sin egen økonomi for kvinden, kræver 100 procent indsigt i hendes økonomi - og gør hende fortræd.
FANGET I ET ØKONOMISK KVÆLERTAG: Vold i parforholdet handler ikke kun om blå øjne, trusler og chikane, men også om penge. Økonomisk vold er en almindelig metode, som den voldelige partner anvender for at styrke sin egen magtposition.
19 METODER EN PSYKISK VOLDELIG PARTNER KAN BRUGE TIL AT TVINGE DIG I KNÆ ØKONOMISK: Penge kan være et magtmiddel, som psykisk voldelige partnere - og ekspartnere - tager i brug for at opnå styring og kontrol. Den økonomiske vold kan antage mange former, og vi har samlet en liste over, hvilke metoder du og andre kan blive udsat for.
MANGE KVINDER ER FANGET I ØKONOMISK HUSARREST PÅ GRUND AF ØKONOMISK VOLD: Økonomien spiller for mange kvinder en afgørende rolle, når de skal træffe beslutningen om at forlade en psykisk voldelig partner. Ifølge ekspert bruger mange voldsudøvere helt bevidst økonomien til at styre, kontrollere og stavnsbinde deres partner.
SABOTERER DIN PARTNER DIT JOB OG DIN KARRIERE? I et sundt og ligeværdigt parforhold vil din partner glæde sig over, når det går dig godt på jobbet. Sådan er det ikke i et psykisk og økonomisk voldeligt parforhold.
3 GRUNDE TIL, AT PSYKISK VOLD GØR DIG FATTIG: Psykisk vold tærer så meget på dit selvværd, at du mister troen på din egen fremtid. Dine alt for lave forventninger gør dig fattig - både følelsesmæssigt og økonomisk.
NARCISSISTEN ELSKER PENGE HØJERE END DIG: Du drømmer om, at han – eller hun – skal elske dig, men i virkeligheden har du en rival. Din partner elsker nemlig penge højere end dig. Derfor kan han finde på at skrabe penge til side til sig selv bag din ryg, udnytte dig og presse dig økonomisk.
DERFOR BETALER DEN NARCISSISTISKE FORÆLDER IKKE SIT BØRNEBIDRAG: Han kører rundt i en smart sportsvogn. Han poster selfies med sin nye kæreste på Facebook, og han inviterer børnene på luksusferie og giver dem dyre gaver. Problemet er bare, at han ikke betaler sit lovpligtige børnebidrag og presser den anden forælder økonomisk.
ØKONOMI SPILLER STADIG EN ROLLE I VALG AF PARTNER: Når to mennesker siger ja til hinanden, nævnes økonomi sjældent som en afgørende faktor i bryllupstalen. Men selvom kærlighed og tiltrækning står i forgrunden, viser forskning, at penge spiller en vigtig rolle i, hvem vi vælger at være sammen med.
PENGEPSYKOLOGI: HAR DU ET HAD-KÆRLIGHEDSFORHOLD TIL PENGE?: Hvordan har du det med penge? Har du mange på kistebunden, eller kæmper du hver måned for at få skrabet nok sammen til at betale dine regninger? Vores forhold til penge er ofte ubevidst og kan ifølge psykolog Vitha Weitemeyer spores tilbage til vores barndom.
PENSIONSSELSKAB: NYGIFTE SKAL TAGE STILLING TIL DELING AF PENSIONER: Alt for få ægtepar tager stilling til pensionerne, hvis de senere bliver skilt. Danica opfordrer nygifte til at tage samtalen tidligt – et vigtigt perspektiv på økonomisk ligestilling, økonomisk selvstændighed og de langsigtede konsekvenser af økonomiske valg i parforholdet.

4. Banker, gæld, myndigheder og retssystem

KÆRE SKATTEMINISTER - HVAD MED OFRE FOR ØKONOMISK VOLD: Den nye skatteminister vil styrke borgernes retssikkerhed. Men hvordan møder staten mennesker, hvis gæld til det offentlige er en direkte konsekvens af økonomisk partnervold? Ny international forskning og en rapport fra Justitia peger på et område, der kalder på langt større opmærksomhed. Kronik af Anne-Mette Barfod på POV International, 8. juli 2026.
MYNDIGHEDER OG BANKER KAN KOMME TIL AT ARBEJDE FOR VOLDSUDØVEREN: For kvinder, der har været udsat for økonomisk partnervold, stopper kampen ikke, når forholdet slutter. Den fortsætter i mødet med banker og myndigheder som politi, domstole og Gældsstyrelsen – systemer, som kan ende med at muliggøre den magt og kontrol, kvinderne forsøger at slippe fri af.
GÆLD TIL DET OFFENTLIGE: Gældsstyrelsen har oplyst, at vold og negativ social kontrol kan tale for eftergivelse af gæld til det offentlige. Læs Gældsstyrelsens svar og få overblik over mulighederne for blandt andet henstand, mindre afdrag og eftergivelse.
ØKONOMISK PARTNERVOLD KAN FORTSÆTTE GENNEM BODELINGEN: Stifter af Powerkvinderne, Anne-Mette Barfod, har spurgt Domstolsstyrelsen, hvordan skifteretterne håndterer bodelingssager, hvor psykisk eller økonomisk partnervold indgår. Svaret viser, at bodelingssager ikke er særskilt reguleret, når det gælder partnervold, selv om volden kan fortsætte efter bruddet.
GODE RÅD, HVIS DU HAR GÆLD TIL DET OFFENTLIGE: Har din gæld sammenhæng med økonomisk partnervold, kan det have betydning for din sag. Her får du 10 konkrete råd til, hvordan du kan beskrive dit forløb, samle relevant dokumentation og gøre Gældsstyrelsen opmærksom på voldens betydning.
NÅR VOLDEN FLYTTER IND I RETSSYSTEMET: For nogle mennesker slutter den psykiske og økonomiske vold ikke den dag, de går fra deres partner. Tværtimod kan kontrollen fortsætte gennem økonomiske konflikter, samværssager, underretninger og lange juridiske kampe, som kommer til at præge både den voldsudsatte og børnene i årevis.
FAMILIERET PRÆGET AF VICTIM BLAMING OG KØNSSTEREOTYPER: Kunstig intelligens afslører, at britiske dommere møder voldsudsatte med stereotype forestillinger om køn og ofte placerer ansvaret for konflikter hos offeret. AI-projektet herEthical AI har kortlagt bias i sproget fra domme og ankesager.
STORBRITANNIEN BESKYTTER NU BØRN MOD VOLDELIGE FORÆLDRE: Efter årtiers kamp fjerner Storbritannien den lov, der nærmest automatisk har givet begge forældre ret til samvær. Ændringen skal sikre, at familieretten fremover sætter barnets sikkerhed og trivsel over voldelige forældres krav på kontakt.
EU-PARLAMENTET OPFORDRER TIL SÆRLIG DOMSTOL FOR KØNSBASERET VOLD: Europa-Parlamentet opfordrer EU til at styrke retssikkerheden for kvinder og piger og fjerne strukturelle barrierer i retssystemerne. Ifølge EU-parlamentariker Lina Gálvez begrænser både kønsbaseret vold og økonomisk ulighed fortsat kvinders reelle adgang til retfærdighed.
KVINDER PÅ FLUGT FRA EN VOLDELIG PARTNER SKAL IKKE STRAFFES ØKONOMISK: Når en kvinde flygter fra vold, bør hverken myndigheder eller banker trække tæppet væk under hende økonomisk. Danske A-kasser, HK Stat og LOKK viser vejen med forslag om at ændre dagpengesystemet. Det er på tide, at banker, fogedret, skifteret, Gældsstyrelsen, inkassobureauer, advokater og kommuner m.fl. følger trop.
DEN FINANSIELLE SEKTOR KAN GØRE EN FORSKEL: Økonomisk partnervold gør det svært for den voldsudsatte at bryde fri af voldens lænker. Uden penge på lommen, er det vanskeligt at starte et nyt liv. Ifølge World Economic Forum kan og bør banker og finansielle institutioner spille en nøglerolle i både at forebygge, opdage og stoppe økonomisk vold.
SÅDAN BEKÆMPER DEN BRITISKE REGERING ØKONOMISK PARTNERVOLD: Storbritannien er det land i Europa, der er længst fremme med at bekæmpe økonomisk vold i nære relationer. Regeringen har gjort økonomisk vold til et officielt og lovfæstet ansvar for staten og udviklet konkrete redskaber, der skal sikre, at offentlige myndigheder og finansielle institutioner møder voldsudsatte med hjælp i stedet for krav.
STORBRITANNIEN KRIMINALISERER ØKONOMISK OG ANDRE FORMER FOR PARTNERVOLD, SOM FINDER STED EFTER BRUDDET: Økonomisk partnervold kan være ødelæggende både før, under og efter en skilsmisse. Kontrollerende og styrende adfærd i parforholdet er forbudt i Storbritanninen, uanset hvilken form for partnervold, der er tale om, og den 5. april 2023 blev loven udvidet til også at gælde tiden efter, at parforholdet er slut.
GÆLDSSTYRELSENS NYE POLITIK RAMMER OFRE FOR ØKONOMISK PARTNERVOLD: Hvis du har gæld til det offentlige, risikerer du, at Gældsstyrelsen indeholder en stor del af din løn ved at hæve trækprocenten. Konsekvensen er, at mange mennesker fra den ene dag til den anden ikke har råd til at betale deres regninger. Særligt slemt er det, hvis du er endt i gæld som følge af økonomisk partnervold.
BANKERNE ER STORT SET UVIDENDE OM ØKONOMISK PARTNERVOLD: En rundspørge fra 2023 viser, at stort set ingen banker eller pengeinstitutter har viden eller politikker om økonomisk partnervold. Det er problematisk, idet bankrådgivere derved ikke er klædt på til at række voldsofre en hjælpende hånd. I stedet risikerer den enkelte bank ubevidst at styrke voldsudøverens agenda.
STORBRITANNIEN: FINANSIEL OMBUDSMAND HJÆLPER OFRE FOR ØKONOMISK PARTNERVOLD: Økonomisk partnervold kan ramme alle uanset køn, alder, indkomst eller baggrund. Den voldelige partner bruger penge til at styre og kontrollere sit offer. I Storbritannien hjælper en finansiel ombudsmand ofre for økonomisk vold. Herhjemme er der ikke meget hjælp at hente.
ØKONOMISK PARTNERVOLD: NÅR BANKEN TAGER DIN EKSPARTNERS PARTI: Når du skal skilles og bølgerne går højt, gør du klogt i at overveje, om du kan stole på din bankrådgiver. Ifølge finansiel rådgiver risikerer du, at din bank vælger side til fordel for din ekspartner - også selv om du har været kunde i banken i årevis.
RAPPORT FRA JUSTITIA: DÅRLIG RETSSTILLING FOR OFRE FOR ØKONOMISK PARTNERVOLD: Det danske retssystem er ikke gearet til at behandle sager om økonomisk partnervold, og politiet er ikke i tilstrækkelig grad opmærksom på den økonomisk vold. Det viser ny rapport fra Justitia. Rapporten rummer anbefalinger til myndighedernes håndtering af sager om økonomisk vold.
RAPPORT: ØKONOMISK VOLD OVERSES I RETSSYSTEMET: Økonomisk vold er udbredt i voldelige relationer, men mangler en selvstændig juridisk ramme i Danmark. Det fremgår af rapport fra Center for Voldsforebyggelse, som er udgivet i anledning af 10-året for Danmarks ratificering af Istanbulkonventionen.
HVEM HJÆLPER OFRENE FOR ØKONOMISK PARTNERVOLD?: Som samfund har vi i mange år vidst, at fysisk partnervold er ødelæggende, og i de senere år har stadig flere fået øjnene op for, at psykisk vold er mindst lige så skadelig. Men ofrene for økonomisk partnervold bliver fortsat efterladt på perronen i økonomisk ruin.
KVIKLÅNSBANK TRÆKKER OFFER FOR ØKONOMISK VOLD OG IDENTITETSTYVERI I RETTEN : Hvis du er udsat for svindel, identitetstyveri og økonomisk vold, risikerer du at blive holdt ansvarlig. Det er ifølge DR sket for en 34-årig kvinde, der gentagne gange er blevet trukket i retten af en kviklånsbank, siden hun for snart fem år siden blev udsat for NemID-svindel af hendes daværende kæreste.
NY LOV I USA SKAL HJÆLPE OFRE FOR ØKONOMISK PARTNERVOLD FRI AF GÆLD, SOM DERES PARTNER HAR TVUNGET DEM TIL AT OPTAGE: Hvis du er udsat for økonomisk partnervold, risikerer du at blive gældsat mod din vilje. Det kan ske ved, at du bliver tvunget eller presset til at optage lån, eller ved at din partner bag din ryg optager lån i dit navn. En ny lov i den amerikanske stat Conneticut kommer nu ofre for økonomisk vold til hjælp.

5. Cases og personlige fortællinger

ULIGE RELATIONER: ØKONOMISK PARTNERVOLD RAMMER OGSÅ RESSOURCESTÆRKE: Økonomisk partnervold rammer socialt udsatte borgere, men også kvinder og mænd med job, uddannelse og netværk. Det er mennesker, som er vant til at klare sig selv. Mange af dem kontakter aldrig et krisecenter, fordi de ikke ser sig selv som voldsudsatte.
GULDBURET: PSYKISK OG ØKONOMISK VOLD BAG DEN PÆNE FACADE: Han kontrollerede økonomien i en stor villa på en af Hellerups dyreste adresser, mens guldburet lukkede sig om hende. Josefine var fanget i afhængighed i et psykisk og økonomisk voldeligt forhold bag en privilegeret facade.
HAN BRUGER SIN RIGDOM, MAGT OG INDFLYDELSE TIL AT PRESSE MODEREN TIL SINE FEM BØRN ØKONOMISK: Hun er alene med fem børn. Hun har ikke penge til at fejre jul. Hendes mor støtter hendes eksmand, og sagen om fastsættelse af børnebidrag har ligget stille i Familieretshuset i snart 9 måneder. Eksmanden bor i en stor villa ned til vandet med sin nye kæreste og fører sig frem i en dyr sportsvogn.
SKYGGELIVET BAG DEN POLEREDE FACADE: Det er ikke kun i det sociale boligbyggeri, at kvinder - og mænd – er udsat for psykisk partnervold. Overgrebene finder sted i alle samfundslag - også i de smukke, hvide palævillaer med sortglaceret tegltag og udsigt over Øresund.
ØKONOMIEN HOLDER MIG FANGET I ET PSYKISK VOLDELIGT ÆGTESKAB: Susanne har i mange år været gift med en mand, der presser hende hårdt økonomisk. Samtidig er hun utryg ved ham. Hun kan bare ikke finde ud af, hvordan hun nogensinde skal få råd til at komme væk.
ØKONOMISK VOLD ER EN USYNLIG LÆNKE OGSÅ EFTER BRUDDET: Økonomisk partnervold efterlader dybe spor, som rækker langt ud over selve forholdet. Når en partner kontrollerer, begrænser eller udnytter ens adgang til penge, kan det skabe gæld, skam og afhængighed – også længe efter forholdet er slut. Økonomisk vold er ikke et privat problem – det er en samfundsmæssig udfordring, som kræver opmærksomhed og handling.
ØKONOMISK VOLD KAN FØRE TIL BANKANGST: Hvis du er udsat for økonomisk vold, kan en simpel besked fra banken få hjertet til at springe op i halsen. Den økonomiske vold kan trække tæppet væk under dine fødder, så du frygter at mangle penge til basale fornødenheder som mad og husleje. Samtidig risikerer du at blive indkaldt til fogedretten og registreret i RKI.
GÆLD, STRESS OG SØVNLØSE NÆTTER: BEKÆMP ØKONOMISK STALKING: DEBATINDLÆG BRAGT I POLITIKEN: Forfølgelse, overvågning og chikane er ikke de eneste former for stalking. Ofre for økonomisk stalking kan i værste fald ende i gæld og sygdom. Af psykolog Signe M. Hegestand og cand.polit Anne-Mette Barfod.
POSTKASSEN OG E-BOKS GIVER MIG HJERTEBANKEN: ”Jeg har udviklet en seriøs omgang postkasse-fobi, fordi jeg gennem længere tid har fået så mange rudekuverter, breve i e-boks, og mails fra advokater og inkassofirmaer”, skriver Marie, der er sluppet ud af et psykisk og økonomisk voldeligt forhold.
ANNAS EKSMAND TYRANNISEREDE HENDE BÅDE PSYKISK OG ØKONOMISK: Anna levede i næsten 20 år i et ægteskab, hvor hun spinkede og sparede, fordi hun troede, at de manglede penge. Mens kassekreditten blinkede faretruende rødt, stak hendes mand, som er praktiserende læge med egen klinik, penge til side til sig selv, alt imens han anklagede hende for at være skyld i deres pengemangel.
SYGEMELDT MED EN GÆLD PÅ OVER 2.000.000 EFTER ØKONOMISK VOLD: Ninas eksmand har talent for forretninger og for at jonglere med kunder, konti og selskaber. Han har også talent for at bruge penge på alt fra sejlbåde til dyre hoteller, mens hans hustru og børn suger på labben. Efter skilsmissen sidder Nina med en kæmpestor gæld, mens han lever i sus og dus.
ULYKKELIG MOR: 'JEG VED SNART IKKE, HVORDAN JEG SKAL HOLDE HÅBET I LIVE': ”Det har haft store konsekvenser for mig at gå fra min voldelige mand: Jeg har mistet kontakten til mine børn, som mistrives, og jeg har opbygget en uoverskuelig gæld". Det skriver en mor til fire børn, som gerne vil være anonym.

Om Anne-Mette Barfod

OM ANNE-METTE BARFOD, ØKONOM OG STIFTER AF POWERKVINDERNE: Jeg arbejder med psykisk og økonomisk partnervold som spørgsmål om magt, kontrol og mønstre i relationer, økonomi og systemer. Som cand.polit., mønsteranalytiker og strateg rådgiver jeg voldsudsatte og organisationer i at analysere situationer, kortlægge magtforhold og omsætte indsigt til handlekraft. KONTAKT
OM BOGEN 'ØKONOMISK PARTNERVOLD - NÅR PENGE BLIVER ET PSYKOLOGISK MAGTMIDDEL': Bogen 'Økonomisk partnervold - når penge bliver et psykologisk magtmiddel' af Anne-Mette Barfod udkom på forlaget Frydenlund den 28. august 2025. Det er den første bog i Danmark om emnet. Her kan du læse mere om bogen og finde anmeldelser og lektørudtalelse fra bibliotekerne: ANMELDELSER - PRESSEOMTALE - BOGFORUM 2025 - MØDE MED JUSTITSMINISTEREN.
PODCASTS OM ØKONOMISK VOLD: Her kan du lytte til podcast, hvor Anne-Mette Barfod bliver interviewet om sin bog 'Økonomisk vold - når penge bliver et psykologisk magtmiddel'.
VIDEN, FOREDRAG, DEBAT & KURSER: Anne-Mette Barfod, stifter af Pengevold.dk og forfatter til bogen 'Økonomisk partnervold - når penge bliver et psykologisk magtmiddel' holder oplæg, foredrag, kurser og workshops om økonomisk partnervold for voldsudsatte, virksomheder, organisationer, politikere og myndigheder. Alle events bliver designet til målgruppen.
RÅDGIVNING TIL VOLDSUDSATTE OG ORGANISATIONER: Forfatter, økonom og strategisk kommunikationsrådgiver, Anne-Mette Barfod, tilbyder personlig rådgivning til dig, der er udsat for psykisk og økonomisk partnervold - og rådgivning til organisationer og fagprofessionelle, som gerne vil styrke indsatsen mod økonomisk og andre former for partnervold.

10 grunde til at nogle bruger hårde ord for at føle sig stærke

Når nogen taler hårdt, nedgør dig eller reagerer voldsomt, rammer det ofte dybere, end du måske viser udadtil. Men grove ord har sjældent noget med dig at gøre. Adfærden udspringer typisk af indre konflikter, utryghed eller gamle mønstre, som du ikke er ansvarlig for

Har du oplevet, at du ud af det blå er blevet angrebet? Det kan være et stikkende kommentar under et møde, en ironisk bemærkning fra et familiemedlem eller en ven, der pludselig går efter dig i stedet for at tale med dig i ro og mag. Når nogen er hårde i tonen, opstår der ofte en indre tvivl: "Har jeg gjort noget forkert?" Det behøver dog ikke at være tilfældet.

Megen vrede, sarkasme og kritik ikke udspringer af dig — men af den anden persons behov, smerte eller manglende evne til at håndtere egne følelser. Her finder du 10 grunde til, at mennesker kan opføre sig urimeligt, og hvorfor deres adfærd ikke definerer dig.

De bruger dominans som strategi: Nogle mennesker føler sig mest trygge, når de har overtaget. De kan hæve stemmen, bruge sarkasme eller nedgøre dig, fordi det giver dem en følelse af kontrol. Deres hårde tone handler om at holde andre i skak — ikke om, hvem du er.
Deres indre smerte finder en udvej gennem dig: Når mennesker bærer rundt på uro, sorg eller skam, kan du blive den nærmeste ventil. De overreagerer, kritiserer småting eller eksploderer over detaljer, der ikke betyder noget. Det er ikke dig, der er problemet — du står bare tættest på, når det bobler over.
De angriber det, de ikke kan acceptere i sig selv: Hvis du er varm, modig, tydelig eller kreativ, kan det vække noget i mennesker, som kæmper med netop de kvaliteter. I stedet for at arbejde med sig selv, kan de forsøge at trække dig ned. Deres kommentarer afspejler deres indre konflikt, ikke dine styrker.
De mangler følelsesmæssig modenhed: Nogle voksne reagerer følelsesmæssigt som børn. De slår ud med frustration, overskrider grænser eller tror, at en bidende vittighed er det samme som humor. Når følelser bliver kaotiske, bliver du let ramt af deres mangel på selvkontrol.
De kender kun et hårdt sprog: Hvis et menneske er opvokset med kritik, skænderier eller hån, kan de tro, at det er sådan man taler sammen. De mener måske ikke at gøre skade — de har bare aldrig lært et mere respektfuldt sprog. Det forklarer adfærden, men undskylder den ikke.
Du er blevet udpeget som den, der “kan tåle det”: I nogle grupper — særligt i familie- eller arbejdsfællesskaber — bliver én person gjort til den, der skal bære stemningen. Du kan være empatisk, rolig eller konfliktsky, og derfor bliver du fremstillet som den, der “kan klare” udbruddene. Det er uretfærdigt og langt mere udbredt, end man skulle tro.
Dine grænser udfordrer dem: Når du siger fra, stopper opgaver eller ikke længere vil være til rådighed, kan mennesker, der er vant til at få adgang til dig, reagere med irritation eller aggression. Ikke fordi du gør noget forkert, men fordi du forstyrrer et mønster, de tidligere har haft fordel af.
De føler misundelse uden at kunne erkende det: Når du lykkes, udvikler dig eller trives, kan det vække jalousi hos andre. I stedet for at anerkende dig kan de kommentere, minimere eller så tvivl. Det er lettere for dem at forsøge at slukke dit lys end at kigge på deres eget.
Du skiller dig ud: Mennesker har det svært med det, de ikke helt forstår. Hvis din måde at være på skiller sig ud — kreativ, stille, dyb, modig eller bare anderledes — kan andre reagere med afstandtagen eller små stik. Det handler om deres usikkerhed over det ukendte, ikke om dig.
Du virker lettere at ramme end andre: Empatiske, tilgivende og konfliktsky personer ender ofte som mål for hårde ord, fordi de ikke slår igen. Det betyder ikke, at du er svag — det betyder, at du er et trygt sted for andre at slippe deres frustration. Men deres udbrud hører stadig hjemme hos dem.

Kilde: Freejupiter

Kvinders sundhed afhænger af dit kryds på stemmesedlen

Kvinders sundhed er ikke et særhensyn, men en forudsætning for et stærkt samfund og en bæredygtig økonomi. Alligevel tager forskning og behandling ofte udgangspunkt i mænd. Det skriver sygeplejerske og folketingskandidat Vibeke Westh (S)

22. marts 2026

Kvinders sundhed er ikke en niche. Det er et spørgsmål om lige muligheder for at leve et sundt liv. I dag oplever mange kvinder, at de går fra læge til læge uden at få svar, og at diagnoser kommer for sent. Alt for mange lærer at leve med smerter, som burde være blevet taget alvorligt tidligere.

Det skyldes ikke tilfældigheder. Det er et resultat af prioriteringer. I årtier har forskning og behandling ofte taget udgangspunkt i mandekroppen som norm. Det har skabt en systemisk skævhed, hvor kvinders symptomer, sygdomsforløb og behandling ikke altid bliver undersøgt tilstrækkeligt.

Når vi ved, at der er forskelle i både biologi og livsvilkår, giver det ikke mening, at sundhedssystemet ikke i højere grad afspejler denne viden. Ligestilling handler også om adgang til den rette behandling på det rette tidspunkt.

Vi ved stadig for lidt om kvinders kroppe
Sundhed skabes gennem politiske beslutninger, investeringer og strategiske prioriteringer. Derfor er det afgørende, at vi investerer mere i forskning i kvinders sundhed, så behandling og forebyggelse bygger på solid viden om kvinders kroppe og liv.

Der er også behov for et stærkere nært sundhedsvæsen, som kan opdage sygdom tidligere og reagere hurtigere. Tidlig opsporing og målrettet behandling kan forbedre livskvaliteten for den enkelte og samtidig reducere omkostninger for samfundet.

Når vi prioriterer kvinders sundhed, styrker vi både den enkelte kvinde, arbejdsmarkedet, familielivet og samfundets samlede trivsel. Sundhed er en investering i både mennesker og økonomi.

Vi kan ikke tage kvinders rettigheder for givet
Flere steder i verden udfordrer politiske beslutninger kvinders rettigheder. Det viser, at fremskridt kræver vedvarende fokus og ansvarlige prioriteringer. Vi kan ikke tage kvinders rettigheder for givet – vi udvikler og beskytter dem gennem aktive valg.

Når vi stemmer, er vi med til at afgøre, hvilke områder der får opmærksomhed og ressourcer. Kvinders sundhed kræver konkrete beslutninger, klare mål og vedholdende indsats. Det kræver politikere, som prioriterer forskning, forebyggelse og bedre behandling.

Når vi styrker kvinders sundhed, styrker vi også samfundets udvikling. Vi skaber bedre muligheder for den enkelte og et stærkere fundament for næste generation. Det er en investering i et samfund med mere balance, mere viden og større handlekraft.

Læs også: Psykisk vold - den skjulte sundhedskrise, vi stadig overser

Nye tal: Flere kvinder bliver i job frem mod folkepension

En ny analyse fra Lederne viser, at kvinder i stigende grad bliver længere på arbejdsmarkedet – og nu står for hovedparten af fremgangen i beskæftigelsen blandt de 60-66-årige

19. september 2025

Kvinderne haler ind på mændene, når det gælder andelen i beskæftigelse blandt de 60-66-årige.

I 4. kvartal 2014 udgjorde kvinder i denne aldersgruppe 44 procent af de beskæftigede, mens tallet i 2024 er steget til 48 procent.

For mænd er andelen af beskæftigede 60-66-årige steget med 45 procent siden 2014, mens stigningen blandt kvinder har været hele 66 procent.

“Forskellen mellem mænd og kvinders beskæftigelse blandt de 60-66-årige bliver gradvist udjævnet. Kvinderne er med til at sikre, at vi har de hænder og hoveder, der skal til på et presset arbejdsmarked,” siger Kim Møller Laursen, beskæftigelsespolitisk chefkonsulent hos Lederne.

Det sker på baggrund af, at beskæftigelsen i aldersgruppen 60-66 år de seneste ti år er steget med godt 122.000 personer. Heraf står kvinderne for 64.000, svarende til 52 procent af fremgangen.

“Det er bemærkelsesværdigt, at kvinder nu driver mere end halvdelen af beskæftigelsesfremgangen blandt de 60-66-årige. Det viser, at den ældre del af arbejdsstyrken er langt mere kønsbalanceret end tidligere – og at kvinder i højere grad end før vælger at fortsætte arbejdslivet,” siger Kim Møller Laursen.

Et stort potentiale i seniorerne
Ifølge Lederne understreger udviklingen, at arbejdsmarkedet skal blive endnu bedre til at fastholde seniorer – ikke mindst kvinder – i beskæftigelse. Da det stadig er en mindre andel af kvinderne i aldersgruppen 60-66 år, som er i beskæftigelse, end det er tilfældet for de jævnaldrende mænd.

“Vi har længe talt om seniorerne som en ressource, og tallene viser, at vi i høj grad bør rette blikket mod kvinderne. Der ligger et stort potentiale i at sikre fleksible rammer og gode vilkår, så endnu flere kvinder kan og vil blive på arbejdsmarkedet i årene op til pensionen – og helst også i årene efter,” siger Kim Møller Laursen.

Læs analysen her >>

Kilde: Ritzau