Uncategorised

Kampen for frihed: Vi skal stoppe vold mod kvinder

Mange kvinder fastholdes i voldelige relationer på grund af psykisk vold og økonomiske barrierer. I dag på Kvindernes Internationale Kampdag skal vi derfor sætte fokus på at stoppe volden og sikre kvinders frihed og økonomiske uafhængighed

Den 8. marts markerer vi 'Kvindernes Internationale Kampdag', en dag dedikeret til at fremme ligestilling og kvinders rettigheder. På denne dag er det afgørende at sætte fokus på den partnervold, som alt for mange kvinder er udsat for både i Danmark og globalt.

Vi forbinder ofte partnervold med slag og blå mærker, men volden kan antage mange forskellige former. Der kan være tale om psykisk og økonomisk vold, som er ødelæggende for den voldsudsatte uden at efterlade blå mærker. Ved at øge bevidstheden, forbedre støttesystemerne, uddanne myndighedspersoner og fremme ligestilling kan vi arbejde hen imod en bedre verden, hvor kvinder lever fri for vold og undertrykkelse.

Psykisk vold er usynlig magt og kontrol
Psykisk vold fik sin egen paragraf i straffeloven den 1. april 2019. Den psykiske vold kan bestå i subtile, men destruktive former for overgreb. Derfor kan volden være svær at identificere og anerkende både for offeret, pårørende og myndigheder. Konsekvensen er, at der stadig kun er ganske få voldsudøvere, der bliver dømt, selv om psykisk vold ifølge VIVE er den mest udbredte form for partnervold.

Psykisk vold kan blandt andet antage følgende former:

Gaslighting: Systematisk manipulation, der får offeret til at tvivle på sin egen opfattelse af virkeligheden. Voldsudøveren benægter eller fordrejer fakta, hvilket får offeret til at føle sig forvirret, usikker og psykisk nedbrudt.
Nedgøring: Konstant kritik, ydmygelse og latterliggørelse, som langsomt underminerer offerets selvværd. Dette kan ske både privat og offentligt for at reducere offerets selvtillid og gøre hende mere afhængig af voldsudøveren.
Kontrol: Overvågning af offerets telefon, sociale medier, venner og daglige aktiviteter. Voldsudøveren kan nægte offeret adgang til arbejde, uddannelse eller fritidsaktiviteter for at fastholde magten i relationen.
Trusler: Verbale eller non-verbale trusler om vold, skade, selvmord eller andre negative konsekvenser. Disse trusler kan også være rettet mod offerets børn, kæledyr eller familie for at skabe frygt og fastholde kontrol.
Tavshed: Bevidst ignorering eller kulde som straf. Offeret bliver ignoreret eller afvist i perioder, hvilket skaber usikkerhed og afhængighed af voldsudøverens anerkendelse.
Bagtalelse og triangulering: Manipulation, hvor voldsudøveren spreder rygter, vender familie eller venner mod offeret og skaber konflikter mellem mennesker for at isolere hende. Offeret kan opleve, at hendes relationer svækkes, fordi voldsudøveren manipulerer omverdenens opfattelse af hende.

Økonomisk partnervold er en spændetrøje
Ifølge Justitias rapport om økonomisk partnervold og ofres retssikkerhed kan økonomisk vold gøre det svært for kvinder at bryde fri af en voldelig relation. Justitia definerer økonomisk vold som en del af den psykiske vold.

Rapporten viser, at ofre for økonomisk partnervold ikke i tilstrækkelig grad har adgang til deres egne penge. Det kan gøre dem økonomisk afhængige af voldsudøveren og gøre det næsten umuligt at starte et nyt liv udenfor forholdet. Udfordringerne forværres af manglende juridisk beskyttelse og en ofte langsommelig sagsbehandling i systemet.

I en økonomisk voldelig relation kontrollerer voldsudøveren offerets økonomiske muligheder for at opretholde magt og dominans. Volden kan bestå af kontrol over offerets bankkonti og økonomiske beslutninger. Den økonomiske vold kan også være at forhindre offeret i at arbejde eller uddanne sig. Voldsudøveren kan desuden optage lån i offerets navn gennem tvang eller uden samtykke.

Den økonomiske vold kan fortsætte efter et brud, hvor voldsudøveren kan nægte at sælge den fælles bolig, stoppe betalinger til fællesudgifter og trække bodelingen i langdrag. På den måde kan voldsudøveren fastholde den økonomiske kontrol og skabe langvarig økonomisk og psykisk stress.

Når penge er en barriere
En undersøgelse foretaget af Røde Kors og Als Research blandt 862 voldsudsatte kvinder i Danmark afslørede, at økonomisk afhængighed er en væsentlig barriere for mange kvinder, der ønsker at forlade en voldelig partner.

I undersøgelsen svarer 57 procent af kvinderne, at deres boligsituation ”i meget høj grad” eller ”i høj grad” har udgjort en barriere for at forlade en voldelig relation. 49 procent af kvinderne vurderer ”i meget høj grad” eller ”i høj grad”, at deres økonomiske situation har udgjort en barriere for at forlade en voldelig relation. For 60 procent af kvinderne, der har børn, er usikkerheden om børnenes fremtid en væsentlig faktor i forhold til at turde gå og i forhold til at bede kommunen om hjælp.

Disse faktorer understreger behovet for omfattende støtte til voldsudsatte kvinder, herunder økonomisk rådgivning, bolighjælp og juridisk bistand. Lad os derfor i fællesskab bakke op om kvinder - og også mænd - der er udsat for partnervold. Ingen mennesker fortjener at leve i en voldelig relation.

Diversitetsbarometeret 2025: Fortsat en god bid vej til ligestilling

Spritnye tal viser stilstand for kvindelige topchefer i det private, mens den offentlige sektor har opnået balance. Samtidig afslører data, at lønforskelle, pensionsgab og forskelle i barsel, arbejdstid og ledelsesansvar stadig spænder ben for reel ligestilling på arbejdsmarkedet

Direktør for tænketanken Equalis, Gine Maltha Kampmann, og professor i økonomi, Nina Smith, er enige om, at reel ligestilling kræver konkrete handlinger – ikke kun skåltaler.

27. februar 2025

”Vil vi have et ligestillet og diverst dansk arbejdsmarked, bliver vi nødt til at droppe skåltalerne til fordel for konkrete strategier og målrettede handlinger, der står på viden og data”.

Sådan lyder det fra Gine Maltha Kampmann, administrerende direktør i den uafhængige tænketank EQUALIS. I dag offentliggør tænketanken det årlige Diversitetsbarometer – et måleinstrument, der monitorerer ligestillingen på arbejdsmarkedet inden for de fem temaer ’uddannelse og karriere’, ’arbejdsmiljø’, ’arbejdsmarkedstilknytning’, ’ansvar og ledelse’ samt ’indkomst og formue’.

Fire positive udviklinger – ellers uændrede tal
Diversitetsbarometeret 2025 viser fire positive udviklinger siden 2023, hvor det første barometer udkom:

For det første er forskellen mellem mænds og kvinders lønvækst de fem første år efter endt uddannelse faldet fra otte til fire procentpoint.
For det andet er andelen af kvinder i de øverste ledelseslag i den offentlige sektor steget med fire procentpoint siden 2023, og kønsfordelingen er at betragte som lige.
For det tredje tager mænd i gennemsnit fire ugers barsel mere, end de gjorde før EU’s barselsdirektiv trådte i kraft i 2022.
For det fjerde er forskellen på mænds og kvinders nettoformuer faldet fra 67 til 62 pct., en ændring på fem procentpoint.

Alle andre datapunkter i barometeret er stort set uændrede hen over de seneste år:

F.eks. er mænd fortsat overrepræsenterede i ledelsesstillinger i den private sektor, hvor kønsfordelingen på topniveau ikke har rykket sig mere end ét procentpoint siden 2023. Andelen af kvinder på STEM+-uddannelser (f.eks. ingeniører, økonomer og jurister) er steget med ét procentpoint siden 2023. Forskellen i mænds og kvinders gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er faldet med én time. Og mænds pensionsformue er fortsat 29 pct. større end kvinders.

”Selvom vi ser små positive takter, lader konklusionerne i dette års barometer meget tilbage at ønske”, siger professor i økonomi Nina Smith, der er leder af EQUALIS’ advisory board.

”Der er ingen tvivl om, at det kræver en mere målrettet indsats både fra virksomheder og rent politisk, hvis vi skal se en seriøs udvikling mod mere ligestilling i de kommende år”.

Virksomheder forspilder chancen for at fastholde og udvikle talenter
Hos rådgivningsvirksomheden Deloitte, der står bag den metodiske udvikling og databehandling, siger cheføkonom Majbritt Skov:

”Med Diversitetsbarometeret ønsker vi at bidrage med fakta til debatten om kønsligestilling på det danske arbejdsmarked, og her giver det mening at fokusere på de områder, hvor udfordringerne er størst.”

Anbefalingen fra Tænketanken EQUALIS lyder, at danske virksomheder i højere grad skal iværksætte konkrete initiativer for at fremme ligestilling og diversitet – med udgangspunkt i deres viden om egne udfordringer.

”Langt de fleste er enige om, at ligestilling og diversitet er en væsentlig dagsorden. Alligevel forspilder mange virksomheder chancen for at fastholde og udvikle talenter til og i topledelsen. Det billede skal ændres, hvis vi i Danmark skal have alle talenter i spil for at skabe morgendagens innovation”, siger Gine Maltha Kampmann.

Download Ligestillingsbarometeret 2025 her >>

Kilde: Ritzau

Nye rollemodeller for forskning og iværksætteri

Innovationsfonden har udpeget fire nye kvindelige rollemodeller til Innowomen-initiativet, som udvikler innovative løsninger inden for bæredygtighed, sundhed, cybersikkerhed og rumteknologi

26. februar 2025

Danmark har talent, ambitioner og potentiale – men alt for ofte går vi glip af den fulde styrke, fordi kvinder stadig er underrepræsenterede i iværksætteri og forskning. Det ændrer Innovationsfonden på med Innowomen-initiativet, hvor stærke rollemodeller viser vejen for næste generation af kvindelige innovatører.

"Det er for længst slået fast med syvtømmersøm, blandt andet i regeringens iværksætterstrategi, at vi fortsat har et problem med underrepræsentation af kvinder inden for iværksætteri i Danmark, og det samme gælder inden for topforskning", siger Cecilie Brøkner, direktør i Innovationsfonden.

"Det betyder, at vi som samfund går glip af innovation, talent og vækst. Diversitet – og herunder kønsdiversitet – er en af nøglerne til at kunne udvikle innovative løsninger på de komplekse udfordringer, vi står over for som samfund."

Innowomen som rollemodeller
Forhåbningen er, at de fire nyudpegede Innowomen med deres professionelle erfaringer og engagement kan være med til at inspirere andre talentfulde kvinder til at forfølge en iværksætter- eller forskerkarriere.

"Jeg er stolt af, at Innowomen-gruppen nu udvides med yderligere fire rollemodeller, som vil hjælpe med at skubbe på den vigtige dagsorden og bidrage til at inspirere andre kvinder til at forfølge ambitioner inden for forskning og iværksætteri", siger Cecilie Brøkner.

De fire nye Innowomen 2025 er:

Malene Krüger, arkitekt, partner og CEO i arkitektvirksomheden TREDJE NATUR: Malene Krüger er ansvarlig for virksomheden TREDJE NATUR, der løser strategier og projekter med komplekse klimatiske udfordringer i alle skalaer, herunder implementeringen af forskning og innovation i henhold til den grønne omstilling i byggebranchen. Malene Krüger har erfaring og været tilknyttet flere innovationsprojekter; Klimaflisen, Klimafilterbeton samt Circue-projektet, medfinansieret af Innovationsfonden.
Marie Lommer Bagger, sygeplejerske, founder og CEO i MedTech-virksomheden Measurelet: Marie Lommer Bagger er kandidat i sygepleje og iværksætter bag virksomheden Measurelet, der har udviklet et system til at forbedre processen og præcisionen i forbindelse med væskeregnskaber for patienter. Løsningen sparer sygeplejerskeressourcer i sundhedssektoren og øger værdigheden for patienterne.
Desiree Della Monica Ferreira, rumforsker, co-founder af rumteknologi-virksomheden CHEXS: Dr. Desiree Della Monica Ferreira er seniorforsker med en ph.d.-grad i observationsrøntgenastrofysik og leder af afdeling for Astrofysik og Atmosfærefysik ved DTU Space. Dr. Ferreira arbejder i øjeblikket med design og karakterisering af røntgenteleskoper til fremtidige rummissioner – et emne, hun også underviser i ved DTU Space. I 2019 blev Dr. Ferreira rumiværksætter og var med til at stifte CHEXS, en virksomhed, der har til formål at fremme teknologioverførsel fra rumforskning til gavn for samfundet.
Linda Mostrup Pedersen, founder af Happy42: Linda Mostrup Pedersen er en af grundlæggerne af virksomheden Happy42, som blandt andet arbejder med rådgivning og talentudvikling indenfor cybersikkerhed. Hun er initiativtager og lead på tænketanken CyberBridge Forum og en af de centrale aktører bag bl.a. CyberSkills, De Danske Cybermesterskaber og Cyberlandsholdet i samarbejde med AAU, SDU, AU, ITU, CBS og DTU.

Innovationsfonden bringer et portræt af hver af de fire nye Innowomen i løbet af 2025.

Se den samlede Innowomen-gruppe her >>

Innowomen-konceptet er initieret på baggrund af anbefalinger i en rapport af McKinsey og Innovationsfonden fra 2018 om kønsbalancen på det danske arbejdsmarked.

Historie: Nu skal glemte kvinder have en plads i kunsten

Glemte kvinder skal frem i lyset – nyt udvalg skal pege på historiske kvinder, der fortjener en plads i det offentlige rum, mens både borgere og erhvervsliv kan komme med deres bud. Det kan være kvindelige pionerer som Danmarks første kvindelige læge Nielsine Nielsen, iværksætteren Karen Volf og tidligere kirkeminister Bodil Koch

20. februar 2025

Kulturministeriet igangsætter sammen med Aalborg Universitet et arbejde for at finde ud af hvilke centrale kvinder i danmarkshistorien, der helt åbenlyst mangler at blive hædret i det offentlige rum. Udvalget skal også komme med konkrete bud på, hvor der eventuelt kan rejses kunstværker af centrale kvinder i danmarkshistorien.

Historisk set har vi overset mange af de kvinder, der på forskellig vis har bidraget til samfundet:

”Det siger sig selv, at kvinder har været afgørende i opbygningen af vores samfund. Fra lægen Nielsine Nielsen til den entreprenante Karen Volf og vores egen Bodil Koch i Kulturministeriet. Det er derfor helt skævt, at den næste generation lige nu vokser op i bybilleder, hvor der er større chance for at møde et fabeldyr i bronze end en af de mange kvinder, der har formet vores storslåede lands historie", lyder det fra kulturminister Jakob Engel-Schmidt.

"Jeg har derfor bedt gode folk om at pege på hvilke kvinder i danmarkshistorien, de kommende generationer bør møde i det offentlige rum, og hvor de eventuelt vil skulle placeres. Forhåbentlig vil arbejdet sætte gang i både lokalt engagement og handlekraft, for naturligvis skal de enkelte kunstværker også vokse ud af et lokalt ønske og engagement for såvel historien som kunsten. Jeg glæder mig til at høre udvalgets og erhvervslivets bud.”

Tre stærke kvinder, der har gjort en forskel
Nielsine Nielsen (1850-1916) er en af de kvinder, som ifølge kulturministeren har haft afgørende betydning i opbygningen af vores samfund. Hun var en pioner inden for dansk medicin og kvinders rettigheder. Hun blev Danmarks første kvindelige student i 1874 og senere den første kvinde, der blev optaget på universitetet for at studere medicin. På trods af stor modstand fra samtidens mandlige professorer kæmpede hun sig igennem studiet og blev i 1885 Danmarks første kvindelige læge. Hendes indsats banede vejen for, at kvinder kunne få adgang til højere uddannelse og professionelle karrierer. Nielsine Nielsen var også aktiv i kvindebevægelsen og arbejdede for kvinders ret til uddannelse og ligestilling i samfundet. I dag står hun som et symbol på mod, vedholdenhed og kampen for kvinders rettigheder.

Iværksætteren Karen Volf (1864-1946) grundlagde det kendte bageri Karen Volf, der stadig eksisterer i dag. Hun startede sin virksomhed i 1890'erne i Hellerup, hvor hun bagte småkager af høj kvalitet, som hurtigt blev populære. Hendes sans for godt håndværk og forretning gjorde, at hendes virksomhed voksede til en af landets førende producenter af kager og kiks. Karen Volf var en pioner inden for dansk erhvervsliv og beviste, at kvinder kunne drive succesfulde virksomheder i en tid, hvor det var usædvanligt. Hendes navn lever videre, og vi kan stadig den dag i dag finde Karen Volf-småkager på hylderne i supermarkedet.

Bodil Koch (1903-1972) blev i 1950 udnævnt til kirkeminister, som den første kvinde i Danmark nogensinde. Hun sad i flere regeringer frem til 1966 og var en markant politiker. Hun var medlem af Socialdemokratiet og arbejdede for en mere moderne og folkelig kirke. Samtidig var hun en stærk stemme i fredsbevægelsen. Hun talte åbent imod oprustning under den kolde krig og engagerede sig i sociale spørgsmål. Hendes indsats har haft stor betydning for både dansk politik og kirkens rolle i samfundet.

Udvalget får bud fra borgere og erhvervsliv
Udvalget for manglende kvinder i kunsten i det offentlige rum består af museumsdirektør Julie Rokkjær Birch, forfatter og journalist Sara Alfort samt arkitekt og tegnestuedirektør Søren Leth. Medlemmerne er eksperter inden for kunst, historie og byplanlægning, og de vil sekretariatsbetjenes af professor i historie på Aalborg Universitet Poul Duedahl.

Samtidig vil adm. direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen samle en række erhvervsledere, der skal give erhvervslivets ti bud på markante erhvervskvinder, der åbenlyst mangler anerkendelse i det offentlige rum.

I løbet af foråret vil det også være muligt for danskerne at indsende forslag til de kvinder, der mangler i deres lokalområde. Danskernes input vil indgå i udvalgets afrapportering.

Udvalget skal afrapportere sommeren 2025.

De mest skadelige ting narcissistiske mødre - eller fædre - fortæller deres børn

For de fleste er en mor en kilde til kærlighed, støtte og tryghed. Men for børn af narcissistiske mødre kan opvæksten være præget af manipulation, nedgørelse og følelsesmæssig udnyttelse

Narcissistiske mødre har et konstant behov for beundring, en overdrevet selvopfattelse og manglende empati. Det skaber et giftigt miljø, hvor børnene vokser op med en følelse af aldrig at være gode nok. I en artikel på Secret Life of Mom skriver Sarah Biren om, hvordan mødre kan skade deres børn også som voksne, og hvad du kan gøre, hvis du selv har en grænseoverskridende mor - eller far.

Kærlighed som en handelsvare: En narcissistisk mor gør ofte sin kærlighed betinget. Barnet føler, at det skal fortjene kærlighed gennem præstationer, lydighed eller konstant beundring af moderen. Uanset hvor meget barnet prøver, er det aldrig godt nok. Budskaber som "Du er uværdig til min kærlighed" eller "Du skylder mig for alt, jeg har gjort for dig" efterlader barnet med en dyb følelse af utilstrækkelighed og skyld.
Manipulation gennem skyld og skam: Skyld er et effektivt redskab for narcissistiske mødre. De kan sige ting som "Jeg har ofret alt for dig, og du er utaknemmelig" eller "Jeg kan ikke leve uden dig", hvilket skaber en falsk følelse af ansvar for moderens velbefindende. På samme tid kan de bruge skam til at kontrollere barnet, f.eks. ved at sammenligne det negativt med søskende eller andre børn: "Du er ikke lige så dygtig som din søster" eller "Andre synes også, du er doven".
Gaslighting og benægtelse: Narcissistiske mødre nægter ofte at tage ansvar for deres egne handlinger og får barnet til at tvivle på sin egen virkelighedsopfattelse. De siger ting som "Du overdriver", "Du misforstod mig", eller "Du finder bare på det". Dette skaber dyb usikkerhed hos barnet og gør det svært at stole på egne følelser og oplevelser.
Kontrol gennem frygt og trusler: Narcissistiske mødre bruger ofte frygt som et kontrolmiddel. De kan sige "Hvis du ikke gør, som jeg siger, vil jeg cutte dig af", eller "Jeg kan ikke lide din partner", hvilket tvinger barnet til at vælge mellem deres egen lykke og moderens accept. De opstiller ofte ekstreme krav: "Du skal have topkarakterer, ellers er du en fiasko", eller "Hvis du ikke opfører dig perfekt, skuffer du mig".
Nedgørelse og kritik af udseende og præstationer: Fysisk udseende spiller ofte en stor rolle for narcissistiske mødre. De kan enten kritisere barnets krop: "Du er for tyk/tynd/ grim", eller de kan bruge barnets skønhed som en trofæværdi: "Du skal altid se perfekt ud". Barnets succeser bliver enten brugt til at forbedre moderens eget image eller nedgjort bag lukkede døre.
Rivalisering og splittelse i familien: For at bevare sin kontrol puster narcissistiske mødre ofte til konflikter mellem søskende. De kan have et favoritbarn - det gyldne barn - mens en søskende bliver gjort til syndebuk. De sammenligner søskende med sætninger som "Hvorfor kan du ikke være mere som din bror?", hvilket skaber konkurrence og mistillid i familien.
Selvoptagethed og manglende empati: Narcissistiske mødre ser ofte deres børn som en forlængelse af sig selv. Hvis barnet udviser selvstændighed, bliver det mødt med anklager som "Du er egoistisk". Moderens egne problemer fylder altid mest: "Mine problemer er værre end dine", eller "Ingen gider høre på dine følelser". På den måde lærer barnet, at dets egne behov ikke betyder noget.

Sådan kan du håndtere en narcissistisk mor
At vokse op med en narcissistisk mor kan have langvarige konsekvenser, herunder lavt selvværd, angst, skyldfølelse og problemer i nære relationer. At erkende den skadelige dynamik er det første skridt til at bryde fri fra den og skabe et sundere liv – på egne præmisser.

For nogle er det nødvendigt at begrænse kontakten til deres mor for at beskytte sig selv. For andre kan det hjælpe at opsætte faste grænser og undgå at blive draget ind i manipulationen. Terapi kan være en vigtig støtte i at genopbygge selvtillid og finde en ny måde at forholde sig til sin mor på.