I Storbritannien vil politiet sidestille vold mod piger og kvinder med terrorisme. Det sker efter, at den 33-årige Sarah Evarard i 2021 blev dræbt af en betjent, og efter at den britiske politibetjent David Carrick har indrømmet at have voldtaget flere kvinder
22. maj 2023
Britiske politichefer har udsendt deres første officielle vurdering af vold mod kvinder og piger i Storbritannien. I den forbindelse sidestiller politicheferne sådanne lovovertrædelsers alvor med terrorisme. Et 230 sider langt dokument beskriver de forbrydelser, der udgør de største trusler mod kvinder og piger. Dette dokument er blevet delt med alle medlemmer af ’ National Police Chiefs’ Council (NPCC)’.
I Storbritannien har der over en periode på et halvt år været flere end 1.000 sager om politibetjente- og personales krænkende adfærd mod kvinder. Tallene stammer ifølge Ritzau fra NPCC. De viser, at der i perioden mellem oktober 2021 og marts 2022 var 653 sager om politiets adfærd, der relaterer til vold mod kvinder eller piger. I samme periode blev der desuden indgivet 524 klager fra borgere. Klagerne rummer beskyldninger om blandt andet seksuel chikane, uhæderlig adfærd uden for tjenesten og seksuelle overgreb.
NPCC er begyndt at fremlægge tallene efter flere alvorlige sager indenfor de britiske politis egne rækker. I 2021 blev den 33-årige Sarah Evarard dræbt af en betjent. Samtidig har den britiske politibetjent David Carrick indrømmet at have voldtaget flere kvinder.
Mange britiske kvinder stoler ikke på politiet
"Vold mod kvinder og piger er udbredt, og mange af de kvinder, vi hjælper, fortæller os, at de ikke har tillid til politiet," siger lederen af Women's Aid, Lucy Hadley, til avisen The Guardian. Som eksempel nævner hun kvinder, der lever sammen med en politibetjent og af den årsag ikke tør melde hans vold og overgreb mod hende til det britiske politi. Derfor foreslår Hadley, at der etableres en uafhængig enhed, som kan efterforske sager, hvor ansatte indenfor politiet er under mistanke for overgreb mod piger og kvinder.
Ved at sidestille vold mod kvinder og piger med terrorisme sender de britiske politichefer et klart signal om, at denne form for vold er en alvorlig trussel mod samfundet og kræver lige så meget opmærksomhed og handling som terrorhandlinger. Terrorisme er ofte et emne, der tiltrækker betydelig medieopmærksomhed, og derfor kan denne sidestilling bidrage til at skabe en lignende opmærksomhed om vold mod piger og kvinder.
Volden antager forskellige former
Volden mod piger og kvinder kan generelt bestå i forskellige typer vold og overgreb, herunder fysisk vold, seksuel vold, psykisk vold, økonomisk vold og seksuel chikane. Den kan omfatte alt fra partnervold til voldtægt, seksuel udnyttelse, tvangsægteskaber, kønsbaseret vold i konfliktsituationer, menneskehandel til seksuel udnyttelse og andre former for vold eller overgreb, der påvirker kvinder og piger og andre ofre for disse typer af overgreb.
Ved at placere vold mod piger og kvinder på samme niveau som terrorisme, kan politicheferne samtidig bane vejen for flere ressourcer og politisk handling. Et dokument på 230 sider gør det nemlig ikke alene, eller som Lucy Hadley fra Women's Aid udtrykker det i The Guardian:
"Det er vigtigt, at vold mod kvinder og piger er blevet anerkendt som en strategisk trussel fra politiets side, men Women's Aid vil holde politiet ansvarlig for disse løfter: Vi har brug for konkret handling, ikke kun retorik."
Når politiet ikke er der for kvinderne
Der kan være mange grunde til, at kvinder ikke oplever, at politiet tager deres henvendelser alvorligt. Dette kan omfatte manglende efterforskning, manglende anholdelser eller manglende straffeforfølgning af krænkere. Samtidig kan kvinder have negative oplevelser med politiet, hvor de er blevet mødt med mistro, manglende empati eller dårlig behandling.
Også i Danmark er der voldsudsatte kvinder, som oplever, at de ikke bliver mødt med forståelse, når de søger hjælp hos politiet:
"Hos Powerkvinderne hører vi fra kvinder, der er ulykkelige, fordi de oplever, at politiet ikke tager dem alvorligt, når de har brug for hjælp og beskyttelse. Nogle kvinder oplever, at politiet ikke tager kønsbaresret vold alvorligt eller har fordomme eller bias i deres behandling af sagerne. Dette kan indebære manglende forståelse for de udfordringer, kvinder står over for i forbindelse med vold og overgreb", siger Anne-Mette Barfod, stifter af Powerkvinderne.
Stadig få domme for voldtægt i Danmark
Det danske Politi modtog 2.360 anmeldelser for voldtægt eller voldtægtsforsøg i 2021. Det anslås dog, at omkring 11.800 kvinder årligt bliver udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg. Mange af disse voldtægter anmeldes ikke. Tallene for voldtægt ser i ifølge Det kriminalpræventive Råd ud som følger:
- Gennemsnitligt er 11.800 kvinder årligt blevet udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg i perioden 2018-2020
- 49 % af overgrebene er fuldbyrdet tvangssamleje
- 67 % af voldtægterne eller forsøg på det er sket i et privat hjem
- I 2021 modtog politiet 2.360 anmeldelser for voldtægt eller voldtægtsforsøg. 225 af anmeldelserne handlede om overgreb på børn under 12 år
- I 2020 faldt der 376 domme for voldtægt. Heraf var de 118 domme vedr. børn under 12 år
- 6 % af den danske befolkning – både mænd og kvinder – har på et tidspunkt i løbet af deres liv været udsat for tvungen sex
- 4 % af den danske befolkning – både mænd og kvinder – har på et tidspunkt i løbet af deres liv været udsat for forsøg på tvungen sex
- I et livstidsperspektiv er ca. 16% af ofrene mænd mens 84% af ofrene er kvinder.
I Danmark er der oprettet
