Psykopater er selvcentrerede og selvhævdende. De er gode til at læse andre, og de ved præcis, hvordan de skal manipulere dem. Den psykopatiske dukkefører ved lige nøjagtigt, hvad han - eller hun - skal sige og gøre for at manipulere både enkeltpersoner og grupper
Personer med dyssocial personlighedsstruktur går efter at opfylde egne behov på andres bekostning. De er selvcentrerede og selvhævdende. Det er gode til at læse andre, og de ved præcis, hvordan de skal manipulere dem. De har ingen samvittighed, og derfor ødelægger de ofte andre mennesker på deres vej. De undskylder kun deres handlinger, hvis de kan få noget ud af det - og de lyver gerne og tit.
Det skriver Tine Wøbbe i bogen ’De siger, at jeg er psykopat’, som hun har skrevet sammen med Kristina Antivakis. Tine Wøbbe er chef- og retspsykolog på Sct. Hans og en af landets førende eksperter inden for psykopati. Bogen rummer seks personlige fortællinger af mænd og kvinder om at være dyssocial.
Forfatterne påpeger, at psykopater findes i alle samfundslag – i magtfulde chefstillinger, i almindelige job, på offentlig forsørgelse og i fængslerne. Den dyssociale personlighedsstruktur forhindrer som udgangspunkt psykopater i at have stabile relationer. Deres parforhold er ofte eksplosive og på psykopatens præmisser. De føler sig hævet over andre mennesker og fremhæver konstant deres egne fortræffeligheder. Psykopater bruger gerne albuer og beskidte tricks til at indtage chefstolen.
Mange fordele ved at være psykopat
”Der er mange fordele ved at være psykopat. Du har karisma, kan man sige. Du har charme, som du kan slå til og fra, når du sidder over for folk, du måske ikke kender. Du kan imitere følelser, du egentlig ikke har. Det er der ikke mange mennesker, der kan. Ud over skuespillere. Og du frygter ikke noget, det har beskyttet mig i flere situationer.”
Sådan lyder det fra psykopaten Harald, der i bogen fortæller om en barsk opvækst med psykisk og fysisk vold bag en pæn facade:
”Mine forældre var enige om en ting, og det var, at facaden udadtil skulle være pæn. Vi skulle fremstå som en ordentlig familie. Jeg oplevede tit, at de vendte på en tallerken, når der kom gæster. De blev behandlet meget bedre end os, og der blev grinet og talt sammen på en pæn måde.”
Da Harald voksede op, var han god til at manipulere og agere drømmemand:
”Jeg var enhver svigermors drøm: Høj, flot og psykopatisk. Jeg var god til at blive den mand, de gerne ville have”, fortæller Harald i bogen.
”Det er utroligt, at der er så mange mænd, der har svært ved at score kvinder. Jeg har altid synes, at det var let. Det er rart at have en kvinde at tale med, og jeg søger automatisk de empatiske kvinder. De har en stærkere ansigtsmimik, så de er lette af afkode, og så kan jeg i kortvarige glimt godt føle noget.”
Den raffinerede og farlige dukkefører
Ifølge Tine Wøbbe kan man i meget grove træk dele psykopater ind i tre grupper: Svindleren, tyrannen og dukkeføreren. Svindleren snyder folk for at opnå sine egne mål, mens tyrannen styrer mennesker med frygt. Dukkeføreren er en højt begavet psykopat, som er raffineret og farlig.
Dukkeføreren er dygtig til at bruge sine evner og ved lige nøjagtigt, hvad han skal sige og gøre for at manipulere både enkeltpersoner og grupper. Dukkeførere kan læse andres adfærd og styre dem derefter, for eksempel med smiger og ros.
”Den psykopatiske dukkefører tager udgangspunkt i det enkelte menneske, finder dine interesser, dykker ned i dem og dyrker dem, også selvom de ikke interesserer ham selv. Den evne til at skifte mellem forskellige personer og deres individuelle behov er raffineret og gør dukkeføreren farlig, fordi han kan nå meget langt ind i en relation eller en organisation. Det kan være utroligt svært at gennemskue, fordi han er så dygtig til at manipulere”, skriver forfatterne.
Dukkeføreren er også god til gruppedynamikker og til at bruge sin indsigt. Han finder gerne nogle særligt udvalgte og giver dem en position som næstkommanderende. Den psykopatiske dukkefører er rigtig god til at få dig til at føle dig speciel. Dukkeføreren spiller folk ud mod hinanden og læner sig tilbage og skummer fløden. På den måde får dukkeføreren en masse ud af sit spil. Han får lakajer og håndlangere, men mest af alt opnår han magt og ofte også økonomisk gevinst.
Kilde: De siger jeg er psykopat - seks personlige fortællinger om at være dyssocial af Tine Wøbbe og Kristina Antivakis
