Henriette Eiby Christensen har skrevet en bog om ”Trolde” i mange afskygninger. Det kan være alkoholikere, psykopater, borderlinere, narcissister, manipulatorer eller bare store egoister. Pointen er ikke at diagnosticere, men at give dig som læser et personligt indblik i, hvordan du undgår trolde og slipper fri
Bogen ”Trolde” handler om mennesker, som har andre mennesker i deres vold og om, hvordan man kan gøre sig fri at Troldens jerngreb.
Det er en personlig beretning af Henriette Eiby Christensen, der oprindeligt er uddannet indenfor shipping, men som også har arbejdet som dekoratør, lærer, forfatter og autodidakt coach og foredragsholder. Hun er skilt to gange, mor til tre og har selv levet med en Trold.
Her får du et par uddrag og sammenkog fra bogen til inspiration, hvis du har en Trold i dit eget liv.
Historien om en Trold
Engang for ikke så længe siden, var der en Trold. Udenpå kunne man ikke se, han var en Trold, for han var en høj, flot, stærk fyr med slank talje, brede skuldre og masser af smukt kastanjebrunt hår på hovedet.
Det kunne tage folk meget lang tid at opdage, at han var en Trold – faktisk mange år. Men før eller siden fandt de fleste ud af det.
Han var meget dygtig og kvik. Lidt for dygtig og kvik. Hvordan kan man være det, spørger du? Jo, det er lidt svært at forklare, men at være dygtig og kvik betyder ikke altid, at man er sød og rar og hjælpsom og fornuftig og forstår. At være lidt for kviv og dygtig betyder, at man kan narre andre, snyde dem og få dem til at tro på og gøre ting, som egentlig ikke føles rigtige.
Nogle Trolde er så dygtige, at de kan få andre mennesker til at tro, de selv er dumme og få dem til at stole på, at Trolden har ret, selv om de får ondt i maven af det, Trolden siger, og det føles forkert. Men hvad er det, der gør, at et andet menneske kan tale dig fra dig selvværd og din mavefornemmelse, spørger Henriette Eiby Christensen i sin bog.
Måske er du konfliktsky
Måske er du en lille smule konfliktsky. Måske er du ikke vant til at stå op for dig selv. Hvis du har det sådan, er Trolde farlige, fordi de kan suge din livskraft ud af dig.
Ifølge Henriette Eiby Christensen kan du nemlig ikke forandre en Trold. Du kan kun forandre dig selv - og det kan være svært, hvis du har mistet dig selv og går igennem dagene som en slags zombie, der er til for at gøre ham glad. Trolden kan få dig til at tro, at alt er din skyld. Når Trolden kommer for sent uden nogen undskyldning, er det dig, der er en kontrolfreak.
Og nu er det så, at du skal være stærk:
Du kan gå til psykolog eller massage eller en healer eller få lagt tarotkort eller til lægen eller præsten, skriver Henriette Eiby Christensen. Du kan også tage et kursus eller begynde på en uddannelse. Det er faktisk lige meget, hvad det er, for du har gjort noget. Noget.
Måske er det en start at gøre noget så småt som at stirre på en blomst i ti minutter eller plukke en mælkebøtte.
Trolde puster sig op
Men når du begynder at gøre små ting for dig selv, kan Trolden mærke det. Han bliver usikker og puster sig op og bliver mere uhyggelig og voldsom, og så er der fare for, at du mister dig selv igen.
Trolde kan ikke overskue, at du begynder at forandre dig, at du udvikler dig. Mange Trolde vil helst have, at du og alle deres dage er ens.
Hvis du er heldig, mister du efterhånden respekten for Trolden. Du kan måske ikke gøre dig fri, men du har mistet respekten for ham, og det er også en måde at kunne blive stærkere på.
Ifølge Henriette Eiby Christensen er der flere grunde til, at kvinder bliver længe hos en Trold: De er charmerende og overbevisende, og så længe Trolden har held med at få dig til at tro, at det er dig, den er gal med, så har han fat i dit selvværd. Det betyder, at Trolden har gjort dig usikker på, hvem der har ret, og hvem du er, og så tør du ikke stå op imod Trolden, for du er holdt op med at tro på, at du kan klare dig selv.
Man bliver faktisk et halvt menneske, skriver Henriette Eiby Christensen. Og halve mennesker mangler jo noget – tror vi selv: En halvdel og den mener vi, Trolden har. Derfor er det så svært eller nærmest umuligt at forlade ham.
Stil derfor dig selv spørgsmålet: Hvordan har du det egentlig? Vil du leve sådan resten af dit liv? Er det en måde at leve på, som du ønsker for dine børn – for nogen?
