Forskning: Når myndigheder kalder vold i hjemmet for en 'forældrekonflikt' 

Jo stærkere idealet om delt forældreskab er, desto lettere er det for en voldelig ekspartner at starte en konflikt om børnene og fortsætte volden. Sådan lyder det fra den norske forsker Anja Bredal. Hun opfordrer myndighederne til at blive skarpere på at skelne mellem en 'forældrekonflikt' og 'partnervold'

13. februar 2024

Når en voldsudsat kvinde - eller mand - forlader sin partner, er det ikke ensbetydende med, at volden stopper. Mange voldsudsatte kan skrive under på, at overgrebene fortsætter på flere arenaer - blandt andet i mødet med de sociale myndigheder og Familieretshuset. Her kan sagsbehandlere have svært ved at kende forskel på, hvornår der er tale om 'partnervold', og hvornår der er tale om en reel 'konflikt' mellem forældrene.

I dag forventes mænd at involvere sig i deres børns liv, og mange ønsker delt omsorg efter et brud. Men ifølge den norske forsker Anja Bredal, er der nogle, som udnytter den forventning. I et interview med det norske onlinemagasin om kønsforskning, Kilden, fortæller Bredal om sin forskning i emnet "Vold eller forældrekonflikt?". Sammen med sin kollega, Kari Stefansen, har hun belyst norske myndigheders håndtering af vold mod omsorgspersoner ud fra voldsramte mødres perspektiv: Hvad sker der, når et forhold bryder sammen, hvis der både er vold og børn involveret?

Sagsbehandlere ignorer påstand om vold
Bredal har i sin forskning interviewet 40 kvinder om deres oplevelser, og artiklen "Vold eller forældrekonflikt?" er baseret på et større forskningsmateriale fra et igangværende projekt om vold. Flere af de voldsudsatte kvinder fortalte, at sagsbehandlere ignorerede påstanden om vold, fordi de mente, at det var en påstand i en igangværende "konflikt" mellem forældrene, og ikke direkte relevant for vurderingen af barnets situation.

En kvinde i Bredals materiale havde modtaget sms'er med eksplicitte trusler fra sin mand. Hun indsamlede beskederne og viste dem til sin sagsbehandler i 'barnevernet', som er den sociale myndighed i Norge, der har til opgave at beskytte udsatte børn. På det tidspunkt blev kvindens materialet ikke anset for at være relevant.

"Sagsbehandlerne sagde, at de ikke kunne forholde sig til det, fordi det var en del af forældrenes konflikt. Nogle ser kun volden som en del af en sådan konflikt og er primært optaget af, at moderens omsorgsevne er nedsat", påpeger forskeren i interviewet med Kilden.

Sådanne sager har ifølge Bredal betegnelsen "højkonfliktsager", men hun er kritisk overfor brugen af 'konflikt', når der er vold involveret.

"Jeg er især bekymret over denne magtubalance i sager, der involverer et voldsregime. Et voldsregime er, når volden er vedvarende og gennemsyrer dagligdagen. Det handler ikke kun om fysisk vold, men også om frygten for at udløse voldelige reaktioner."

Bredal forklarer til Kilden, at vold kan være en kombination af at true og kontrollere:

"På mange måder er begrebet "psykisk vold" ikke dækkende. Det handler om kontrol. Det er kvinder, der går på æggeskaller, og har gjort det længe. I sådanne tilfælde kan blikke og små kommentarer fra deres partner være nok til at udløse den samme frygt. Det kan også være udløsende, hvis de skal deltage i møder med barnevernet sammen med deres eksmand."

Den norske forsker understreger, at barnevernet også møder par, som bare er meget uenige og i direkte konflikt med hinanden, og som lader det gå ud over barnet. Men sagsbehandlerne skal skelne mellem disse sager og sager, hvor der er en magtubalance mellem de to som følge af vold, siger hun. 

Kønnede forventninger til forældreskab
Ligeværdigt forældreskab er blevet normen ved samlivsbrud, og der er bred enighed i samfundet om, at ligeværdigt forældreskab er godt for både børn og ligestilling. Derfor er der i Norge - ligesom i Danmark - en forventning om, at forældrene samarbejder om forældremyndigheden efter et samlivsbrud. Det er imidlertid ikke uden problemer.

"Forskning viser, at fædre kan blive ignoreret af barnevernet. Og det tror jeg på, for det betyder, at gode fædre bliver skubbet ud på sidelinjen. De får ikke den samme hjælp, og der bliver ikke taget nok hensyn til dem, når barnevernet vurderer ressourcerne i familien," påpeger forskeren. Hun mener, at myndighederne tilsvarende fejlvurderer sagerne, når det gælder voldelige forældre og siger i interviewet med Kilden:

"Når fædre bruger vold over for deres børn, bliver det ikke altid set som et udtryk for manglende omsorgsevne. Jo stærkere idealet om delt forældreskab bliver, jo lettere er det for disse voldsmænd at fortsætte voldsregimet ved at mobilisere en konflikt om børnene."

Nogle af kvinderne følte, at barnevernet tog voldsudøverens parti i den igangværende konflikt om forældremyndigheden. En typisk taktik er, at en far fremstiller moderen som ustabil, mens han selv virker rolig og rationel. I en af sagerne i Bredals materiale havde faderen fået forældremyndigheden, og barnevernet havde vidnet til hans fordel. De tog ikke hensyn til, hvad moderen fortalte dem om volden i forholdet.

"Der er noget, der hedder de lave forventningers racisme. Måske gælder noget lignende her, de lave forventningers sexisme: at man har lavere forventninger til mænd som fædre, og at man derfor lettere lader sig imponere af dem. Der er nok også en idé om, at nu er det faderens tur. Og så kan man ende med at ville kompensere for en historisk uretfærdighed," mener Bredal.

"Jo stærkere idealet om delt forældreskab bliver, jo lettere bliver det for disse gerningsmænd at fortsætte det voldelige regime ved at mobilisere en konflikt om børnene."

'Konflikt' er ikke et neutralt begreb
Ingunn Rangul Askeland er tidligere forsker ved Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress og arbejder som psykolog ved Alternativ til vold i Norge. Det er et behandlingsprogram for voksne, der udøver vold, og for alle, der har været udsat for vold i familien. 

Askeland er også kritisk over for brugen af "konflikt" som et begreb til at beskrive voldelige relationer. Hun mener, at det er tilslørende:

"Det, man ofte ser i forældremyndighedssager, er, at så snart man ser på det som en forældrekonflikt, så forsvinder voldsperspektivet ud af døren. Man kan ikke bruge sproget, som om der er to ligeværdige parter," siger hun.

Hvis der er vold involveret, vil det også præge dynamikken, når forældrene diskuterer fordelingen af omsorgen for barnet, siger hun. Den voldsramte kan føle, at han eller hun ikke bliver set, og det gør dialogen svær.

"Det handler om at se den voldsudsatte som andet og mere end en omsorgsperson. Det er også en udsat voksen, som har brug for hjælp. For eksempel kan barnevernet konkludere, at offeret er besværligt og urimeligt, og dermed overser de, at det kan handle om offerets forsøg på at beskytte sig selv og barnet." 

Forventningen om delt forældreomsorg er en god ting for dem, det fungerer for, hvor der er en god forældrerelation til at begynde med. Men man er nødt til at kunne have to perspektiver i hovedet på samme tid, siger hun.

"Vi har historier om, at der er mange desperate forældre, ofte kvinder, som står i situationer, hvor de er nødt til at udlevere børn til nogen, der har begået alvorlig vold mod dem, fordi de bliver pålagt et ligeværdigt omsorgsansvar. Hvis de ikke samarbejder, kan de blive beskyldt for samværssabotage. Når vi har sager, hvor der er uenighed om volden, er det vigtigt at bruge tid på at forstå, hvad der ligger bag," siger hun. 

"Vi har mødt mænd, som føler, at den vold, de har været udsat for, ikke nødvendigvis er vigtig i en forældremyndighedssag. Men vi ser et langt større problem i, at kvinder, der har været udsat for til tider grov og omfattende vold, alligevel kan blive pålagt at organisere samvær med en far, der har udsat dem og deres børn for vold", siger Askeland og tilføjer: 

"Omsorgsevnen hos dem, der har brugt vold, er dårligere på gruppeniveau end hos dem, der ikke har. At udøve vold er en alvorlig mangel på forståelse for den anden person. Børnene er de mest sårbare her."

Kilden.no

Powerkurser Rosie

Psykisk vold briller annonce

Positiv kommunikation annonce

Womenomics annonce

Stereotyper annonce

Facebook site . annonce

Pengepsykologi og partnervold annonce

Presseklip annonce