Alice Munro: Fra litterær stjerne til familiens mørke skygge

Nobelprisvinder i litteratur, Alice Munro, blev kendt for sine dybtgående skildringer af menneskelige relationer og kvinders liv i små byer. Men bag hendes litterære stjernestatus gemte sig en mørk hemmelighed: Hendes datter afslørede seksuelt misbrug begået af Munros anden mand, Gerald Fremlin. Trods afsløringer og dom i sagen valgte Munro at blive sammen med ham, mens familien forhold sig tavst

9. juli 2024

Den canadiske forfatter, Alice Munro, er anerkendt for sin evne til at skildre komplekse menneskelige relationer og kvinders liv. Hun er født i 1931 i Wingham, Ontario, og debuterede med Dance of the Happy Shades i 1968. Hendes stil er kendetegnet ved klarhed, psykologisk dybde og præcise observationer, og i 2013 modtog hun Nobelprisen i litteratur.

Det var Alice Munro's første mand, James Munro, der købte hende en skrivemaskine. Sammen fik de tre børn. De blev skilt i 1972, og efter skilsmissen giftede hun sig med Gerald Fremlin, der døde i 2013. Monro døde selv i maj 2024 i en alder af 92 år, hvorefter hyldesterne strømmede ind fra hele den litterære verden. Men Munros mange beundrere må nu kæmpe med et mørkere aspekt af hendes liv, som netop er kommet frem i lyset:

Andrea Robin Skinner, Munros yngste datter, som i dag er 58 år gammel - offentliggjort søndag et hjerteskærende essay i Toronto Star. Her afslører Skinner, at hun allerede som 9-årig blev seksuelt misbrugt af sin stedfar, Munros anden mand, Gerald Fremlin. Da hun informerede sin mor om misbruget år senere, vendte den berømte forfatter det blinde øje til og stod ved sin datters overgrebsmand side.

Bryder tavsheden om familien hemmelighed
"Min stedfar misbrugte mig seksuelt, da jeg var barn. Min mor, Alice Munro, valgte at blive hos ham."

Sådan lyder overskriften på det essay, som Andrea Robin Skinner udgav i Toronto Star.

"I skyggen af min mor, et litterært ikon, har min familie og jeg gemt på en hemmelighed i årtier. Det er på tide at fortælle min historie", fortsætter hun.

"I 1976 besøgte jeg min mor, Alice Munro, om sommeren i hendes hjem i Clinton, Ontario. En nat, mens hun var væk, kravlede hendes mand, min stedfar, Gerald Fremlin, op i sengen, hvor jeg lå og sov, og forgreb sig seksuelt på mig. Jeg var ni år gammel. Jeg var et glad barn - aktiv og nysgerrig - som lige havde indset, at jeg ikke kunne blive hyrdehund, hvilket var en stor skuffelse, da jeg elskede både hunde og får. Næste morgen kunne jeg ikke komme ud af sengen. Jeg var vågnet med min første migræne, som i årenes løb udviklede sig til en kronisk, invaliderende tilstand, der fortsætter den dag i dag. Jeg længtes efter at komme hjem, tilbage til Victoria for at være sammen med min far, Jim Munro, min stedmor, Carole, og min stedbror, Andrew."

Andrea Robin Skinner var først i stand til at fortælle sin mor om stedfaderens seksuelle overgreb i et brev, da hun var i 20'erne:

"Kære mor", stod der ifølge The Star i brevet. "Find venligst et sted alene, før du læser dette ... Jeg har holdt på en frygtelig hemmelighed i 16 år, Gerry misbrugte mig seksuelt, da jeg var 9 år gammel. Jeg har hele mit liv været bange for, at du ville bebrejde mig for det, der skete."

Alice Munro valgte at blive sammen med Fremlin
Datteren anmeldte overgrebene til politiet i 2005, og i en alder af 80 år blev Gerald Fremlin anklaget for seksuelle overgreb mod sin steddatter. I anklageskriftet stod der ifølge Today, at overgrebene havde fundet sted mellem den 1. juli 1976 og den 31. august 1976 i byen Clinton i amtet Huron.

Fremlin erklærede sig skyldig og fik ifølge The Star en betinget dom og en prøvetid på to år. Han blev også beordret til ikke at kontakte Skinner, og han måtte heller ikke færdes på legepladser eller i parker. Fremlin døde i 2013, samme år som Munro vandt Nobelprisen i litteratur.

Selvom nobelprisvinderen kendte til både de seksuelle overgreb og dommen, valgte hun at blive sammen med Fremlin.

"Hun sagde, at hun havde fået det at vide for sent, at hun elskede ham for højt, og at det var vores kvindefjendske kultur, der var skyld i, at jeg forventede, at hun skulle fornægte sine egne behov, ofre sig for sine børn og kompensere for mænds fejl", skriver Skinner om sin mor.

"Hun stod fast på, at det, der var sket, var mellem mig og min stedfar intet havde med hende at gøre."

Forsonede sig aldrig med sin mor
Skinners familiemedlemmer kendte til overgrebene, men valgte at tie. Hendes far, Jim Munro, besluttede sig for ikke at konfrontere sin ekskone med overgrebene. Hendes søskende vidste det også, men gjorde ikke noget særligt for at beskytte hende. I stedet herskede der en kollektiv tavshed i familien.

Overgrebene og familiens tavshed har haft en dybtgående indvirkning på Skinners liv. Hun har kæmpet med invaliderende migræne, bulimi og følelsesmæssige problemer. Traumet har påvirket både hendes karriere og personlige relationer.

Selv efter dommen fortsatte familien med at omgås Fremlin, hvilket fremmedgjorde Skinner yderligere. Det anstrengte forhold til moderen førte til en konfrontation i 2002, da Skinner var gravid med tvillinger og insisterede på, at Fremlin ikke måtte være i nærheden af hendes børn.

"Jeg ... ønskede, at denne historie, min historie, skulle blive en del af de historier, folk fortæller om min mor," skriver Andrea Robin Skinner i sit essay.

"Jeg ville aldrig mere se et interview, en biografi eller en begivenhed, som ikke beskæftiger sig med virkeligheden om, hvad der var sket med mig, og med det faktum, at min mor, konfronteret med sandheden om, hvad der var sket, valgte at blive hos og beskytte min overgrebsmand."

Om at tie sandheden ihjel
Skinner blev aldrig forsonet med sin mor, men hun håber, at hun ved at dele sin historie kan bryde den tavshed, der ofte omgærder familier, hvor overgreb finder sted. Hun håber, at hendes beretning vil sætte gang i diskussioner om de mønstre af tavshed og medskyldighed, der findes i familier og i samfund.

Skinner ønsker, at hendes personlige historie skal være en katalysator for forandring og opmuntre andre til at sige fra over for overgreb og søge retfærdighed. Hun mener, at det er vigtigt at erkende sandheden for at kunne bearbejde den og forhindre lignende situationer i fremtiden.

Læs også: