Nye tal fra Rigspolitiet viser, at over 50 procent af de spritbilister, som politiet sigter, har kørt med meget høj promille. Hvert år sigter politiet cirka 6.000 personer for spirituskørsel. Blandt dem er mændene i overtal
12. juli 2024
Over halvdelen af de knap 28.000 spritbilister, politiet sigtede for spirituskørsel fra 2018 til 2022, havde en promille på over 1,2. Det viser nye tal fra Rigspolitiet. Samtidig viser tal, at omkring ni ud af 10 spritbilister er mænd.
”Risikoen for at komme i en ulykke er meget højere, når man har så høj promille. Så det udgør en stor risiko for trafikken”, siger chefkonsulent Pernille Ehlers, Rådet for Sikker Trafik til DR.
I 2023 var der 35 dræbte og 166 alvorligt tilskadekomne i spritulykker. Det viser seneste tal fra Rådet for Sikker Trafik. Ud fra tallene er det ikke muligt at se, hvor høj promillen har været i forbindelse med ulykkerne.
Men ifølge Pernille Ehlers er der ved spirituskørsel stor risiko for, at bilister kan skade sig selv og andre i trafikken.
Hvis du har en promille på 1,2, så er du ikke i stand til at køre bil på en forsvarlig måde.
Rigtig farligt at køre med høj promille
”Problemet er, at når du kører bil med så høj promille, så er det rigtig farligt. Risikoen for at køre galt, stiger med promillen. 1,2 promille er højt”, påpeger Kristine Rømer Thomsen, professor ved Center for Rusmiddelforskning overfor DR:
Det er ifølge professoren ikke en enkelt grillaften med en øl, der ligger bag tallene. For hvis man har en promille på 1,2 eller derover, så er det uforsvarligt at køre bil:
”Hvis du har en promille på 1,2, så er du ikke i stand til at køre bil på en forsvarlig måde. Din motorik, din koncentrationsevne og din reaktionsevne er påvirket”, forklarer hun.
”Hvis man kører rundt med så høje promiller, kan det være en indikation på, at der ligger alvorlige alkoholproblemer bag, og som man måske har brug for hjælp til at få løst.”
Ifølge WHO’s diagnoseklassifikationssystem ICD-10 lider en person af alkoholafhængighed, hvis personen inden for et år har haft tre eller flere af følgende reaktioner:
- Trang til alkohol, såkaldt ”craving”, dvs. et tvangsmæssigt ønske om at drikke.
- Svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen af alkohol.
- Abstinenssymptomer (eller indtagelse af alkohol for at ophæve eller undgå disse).
- Toleranceudvikling med behov for stadig større mængder alkohol for at opnå samme effekt.
- Alkohol har en dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug.
- Vedvarende brug trods erkendt skadevirkning.
