Frøken Gåsebryst og madame Kartoffelkage nyder at være lækre, indbydende, forførende, syndigt søde, pirrende og fristende flødeskumskager i bagerens udstillingsvindue
13. december 2024
Af Tina Davidsen
"Åhhh, hvor er det skønt at være en flødekage", sagde frøken Gåsebryst til madame Kartoffelkage...
"Tænk sig, her ligger vi trygt bag den blankpolerede glasrude i bagernes fine udstillingsmontre, vores helt eget smykkeskrin og som enhver ved, så er vi udelukkende sat i verden for at se lækre og indbydende ud, så alle de forbipasserende sender os sultne blikke og samler mundvand og bare får lyst til at gå ombord i os".
Ahh, at være en flødekage...
For frøken Gåsebryst, hun elsker at pynte sig og føle sig yndig og dejlig og fin og flot og tuttenuttet og hun ved det godt, alt for sød og syndigt sød og pirrende udfordrende og skælvende skøn for visse af de forbipasserende, som måske kæmper med sukkersyge eller som bare ikke formår at styre deres kagelyst, og som ellers burde, for vommen er lidt for fyldig, hofterne svinger en kende for voldsomt eller bagen er en anelse for bred...
... men er det frøken Gåsebryst's skyld, at folk ikke formår at styre deres lyster, og er det Madame Kartoffelkage, som skal sørge for at skrue lidt ned for charmen ved at ryste det fine silkestrøede lag fristende chokoladestøv af sig, så hun ikke ser så blød og indbydende ud og så den forbipasserende ikke føler en ubændig trang til at stikke tungen ind bag ruden og slikke på hende...
"Nej da, aldrig i livet", siger frøken Gåsebryst, "ikke ti vilde heste ville kunne holde mig fra at pynte mig og gøre mig til og nyde i fulde drag, at jeg er en flødekage og dermed er i min fulde ret til at være nøjagtigt ligeså syndigt sød og pirrende appetitlig og indbydende, som jeg har lyst til!". Hun er opmærksom på sin magt, skønhedens magt, men hun vil have lov til at nyde sin magt og forventer, at den forbipasserende forstår den hemmelige pagt mellem dem om, at hun godt må være syndig og sød og lækker og blød, det er hun skabt til, det er hendes rolle, men det er den forbipasserende's rolle at forgude hende og nyde synet af hende uden at række ind bag montren og røre ved hende, smage på hende eller slikke på hendes glasur. For vil man have hende, så skal man respektere de givne regler og trække et nummer, stille sig i kø og købe hende af bagerdamen, som så putter hende ned i den fineste lille kageæske og binder lyserødt silkebånd om æsken. Frøken Gåsebryst forlader kun sin trygge plads bag montren under ordnede forhold og med manér!
Men ihhh, hvor hun altså nyder dén magt, skønhedens magt, forførelsens magt, fristelsens magt, det farlige spil mellem fristelse og forførelse og farligt forbud mod at gå for langt, nok se, ikke røre.
Hun er en linedanser, frøken Gåsebryst, for hun ligger jo ikke der og pynter sig og bryster sig af sin lækkerhed for at opildne den forbipasserende til at række sine store grabber ind bag montren og stikke sine små klistrede fingre ned i hendes bløde flødeskum, bare fordi, man ikke kan styre sin lyst og sit mundvand, men hun ved også godt, HVOR vanskeligt det kan være for visse forbipasserende at styre netop denne lyst og dette mundvand, derfor sætter hun al sin lid til og håber inderligt, at den forbipasserende vil respektere den hemmelige pagt om at give hende lov til at ligge og se lækker ud inde bag sin montre, at hun frister og virker forførende og pirrende, men at man skal respektere det etablerede kodeks, man skal stille sig i kø og købe hende, hvis man vil have hende...
"Åhhh, hvor er det skønt at være en flødekage", sagde frøken Gåsebryst til Madame Kartoffelkage.
"Det er himmelsk", svarede Madame Kartoffelkage.
"Ja det er minsandten lige før, man føler sig som en kvinde!"
Indlægget har tidligere været bragt i Nordjyske.
