Resultaterne af en storstilet, europæisk undersøgelse viser, at når kvinden i et heteroseksuelt parforhold bliver syg, er risikoen for skilsmisse markant højere, end hvis det er manden, der rammes af sygdom
26. marts 2025
Af Anne-Mette Barfod
Foran alteret lover bruden og brudgommen at elske og ære hinanden i medgang og modgang, i sygdom og sundhed, indtil døden skiller dem ad. Virkeligheden er en anden, hvis kvinden bliver syg, for ægteskabet er markant mere skrøbeligt, når det er hende, der får en alvorlig diagnose, end når det er ham.
En ny europæisk undersøgelse viser, at flere mænd simpelthen går deres vej, hvis partneren bliver syg, mens kvinder vælger at blive, hvis manden bliver ramt af sygdom.
Undersøgelsen Partners’ health and silver splits in Europe: A gendered pattern? er offentliggjort i Journal of Marriage and Family i februar 2025. Den omfatter over 25.000 heteroseksuelle par over 50 år i 27 europæiske lande og viser, at ægteskaber, hvor kun hustruen har et dårligt helbred, er 60 procent mere tilbøjelige til at ende i skilsmisse sammenlignet med par, hvor begge partnere er raske. Omvendt dokumenterer undersøgelsen, at når det kun er manden, der har helbredsproblemer, er der ingen signifikant stigning i skilsmisseraten.
Ifølge forskerne er det ikke bare et mønster blandt de "yngre" ældre. Også hos de ældste par – hvor mindst én er over 65 – er tendensen tydelig, især når det handler om depression: Når kvinden er deprimeret, er risikoen for skilsmisse større. Når manden er deprimeret, er ægteskabet ikke i samme fare.
Derfor er det primært kvinder, der bliver forladt
Undersøgelsen konkluderer ikke på årsagerne, men peger på strukturelle og kulturelle forhold som mulige forklaringer på, hvorfor det primært er kvinden, der bliver forladt, når hun bliver syg.
Kønsforskelle i omsorgsroller kan hænge sammen med opfattelsen af, at kvinder er bedre til følelsesmæssig støtte og omsorg. Samtidig er midaldrende og ældre kvinder ofte mere socialiseret til at påtage sig omsorgsrollen end deres mandlige partnere. Selvom mænd også støtter deres syge partnere, tyder forskningen på, at deres støtte oftere er mindre intensiv og i højere grad afhænger af ekstern hjælp. Det betyder, at kvinder oftere bliver hovedansvarlige for plejeopgaver, mens mænd i højere grad kan opleve udfordringer, når de skal overtage denne rolle. Kvinder, der modtager omsorg fra deres ægtefælle, rapporterer desuden oftere mangler i den hjælp, de får, end mænd i samme situation.
Studiet peger på en kønsmæssig asymmetri i ældre pars håndtering af helbredsmæssige belastninger, som kan have betydning for både ældrepolitikken, sundhedssektoren og den fremtidige tilrettelæggelse af støtte til pårørende. Resultaterne understreger også, at sociale normer og kønsroller har betydning for relationers stabilitet, især i situationer med omsorgsbehov. Når helbredet svækkes, bliver balancen i forholdet påvirket – og for nogle fører det til samlivsbrud.
Selvom der er en relativ stigning i risikoen for skilsmisse, når kvinden bliver syg, forbliver den absolutte risiko for skilsmisse blandt ældre par lav.
