Når kvinder taler meget, kalder vi det en 'hønsegård'. Når mænd gør det, er det en 'hanekamp'. Sprogbilleder afslører, hvem vi lytter til – og hvem vi ikke på samme måde tager alvorligt
6. april 2025
Vi bruger dem helt ubevidst - små metaforer, som farver vores forståelse af mennesker, køn og magt. 'Hønsegård' og 'hanekamp' er to af dem. Mens en hønsegård signalerer kaglen, sladder og småintriger, forbindes hanekamp med styrke, magtopgør og rå positionering.
Hanen galer højt og stolt – "kykkelikyyyyyyy!" – især om morgenen, men også i løbet af dagen for at vise, at han holder vagt og bestemmer i hønsegården. Hanens galen er en kraftfuld lyd, som kan vække os alt for tidligt om morgenen.
Høns har mere sagte og hyggelige lyde. De klukker blødt – "kluk-kluk-kluk". Dog kan en høne efter sigende blive mere højlydt med en nærmest triumferende kaglen, når hun har lagt et æg - "bwak bwak BWAAAK!".
Hønsegård – når kvinder fylder for meget
Udtrykket "det er en ren hønsegård" bruges om situationer, hvor mange taler i munden på hinanden, eller hvor stemningen bliver for følelsesladet og uorganiseret. Det bruges også – og måske især – om kvindedominerede arbejdspladser, som antages at være præget af fnidder, sladder og konflikter.
Metaforen trækker på stereotype forestillinger om kvinder: småsnakkende, pludrende og ufokuserede. Når vi kalder noget for en 'hønsegård', siger vi samtidig, at det er for larmende og for useriøst. Ikke rigtig professionelt. Det er en form for sproglig degradering af kvinders tilstedeværelse og stemme.
Det er ikke kun mænd, der bruger udtrykket. 'hønsegård'. Jeg har tit hørt kvinder benytte det - nogle med ironi, andre med irritation. Problemet er imidlertid, at metaforer som ’hønsegård’ kan fastholde en forestilling om, at kvinder – eller kvindedominerede miljøer – er noget, man skal tage lidt mindre alvorligt.
Hanekamp – når mænd kæmper om pladsen
'Hanekamp', derimod, bruges om konflikter, hvor der er noget stort på spil. Her kæmper parterne om magten og territoriet. Hvor 'hønsegården' signalerer uro og kaotisk kommunikation, signalerer 'hanekampen' styrke, personlig branding, positionering, direkte kommunikation og vilje til sejr.
Haner er som bekendt hankønnede. Og metaforen peger på en anden måde at være til stede på, end når vi taler høns: Mere højlydt, mere direkte, mere dominerende. En hanekamp er en voldsom kamp mellem to haner, der kæmper for dominans. Det starter med, at de galer, puster sig op og kredser om hinanden, før de angriber med næb, kløer og sporer. Kampen kan være brutal og fortsætter, indtil én giver op eller bliver alvorligt såret.
Dermed bliver det en kamp om magt fremfor 'tøsefnidder, som er et udtryk i kategori med 'hønsegård' - et udtryk, som jeg har hørt folkeskolelærere bruge om "pigegruppen".
Sprog er ikke neutralt
Sammenlignet med ordet 'hønsegård', der næsten altid har en negativ og kønnet klang, er 'hanekamp' mere tvetydig. Den beskriver en form for magtkamp, men den er sjældent forbundet med useriøsitet. Det gør den til en mere "respekteret" konfliktform i vores kultur, selv om udtrykket også kan bruges med ironi om kamphaner, der puuuuuster sig op for at føre sig frem - uden nødvendigvis at have noget at have det i.
De to metaforer virker måske uskyldige, men de illustrerer, hvordan gammeldags forestillinger om køn stadig ligger indlejret i vores sprog og metaforer.
Derfor kan vi med fordel erstatte 'hønsegården' og 'hanekampen' med mere moderne udtryk, som ikke fastholder kønsstereotyper. For sprog og billeder former vores virkelighed. Når vi omtaler kvinders stemmer som en form for kaglen, bliver kvinders ord nemmere at ignorere. Det bliver samtidig lettere at overse kvinders faglighed. når hanen galer så højt.
Vi skal give plads til en mangfoldighed af stemmer – ikke ud fra hvem, der galer højest, men ud fra hvem der faktisk har noget vigtigt at sige.
Anne-Mette Barfod er stifter af Powerkvinderne og partner i Genderwise. Lige nu er hun aktuel med bogen 'Overskudskvinder - økonomernes vej til det frie og lige liv', som hun har skrevet sammen med økonomiprofessor Nina Smith om hendes forskning. Anne-Mette har i mange år holdt kurser i personlig branding og gennemslagskraft, assertionstræning og positiv kommunikation - blandt andet for at styrke kvinders gennemslagskraft på jobbet og i mediebilledet.
