Det er sjældent en enkelt hændelse, men snarere årtiers svigt, manipulation eller fravær, der får voksne børn til at gå “no contact” med deres forældre. Her er de 10 mest gennemgående årsager – fortalt med udgangspunkt i mere end 150 personlige beretninger
11. april 2025
Af Anne-Mette Barfod
Et voksent barn, der vælger at afbryde kontakten til sine forældre, udfordrer et af de mest sejlivede tabuer i vores kultur: idéen om det ubrydelige familiebånd. Virkeligheden er ofte kompleks, for bag bruddet gemmer sig ofte årtiers smerte, svigt, manipulation og utryghed.
På det sociale medie Reddit har mere end 150 danskere delt deres grunde til at gå “no contact” eller “low contact” med deres forældre. Fortællingerne er voldsomme og gennemsyret af et fælles træk: Behovet for at beskytte sig selv og skabe et sundt voksenliv.
Her får du de 10 mest gennemgående årsager til, at voksne børn siger fra, baseret på en analyse af svarene:
- Psykisk og fysisk vold – også når det kamufleres som "opdragelse": En af de mest udbredte årsager til at voksne børn bryder kontakten er forældres brug af vold – fysisk, psykisk eller begge dele. Det handler ikke kun om blå mærker, men om kontrol, ydmygelse og nedgørelse over tid. Nogle fortæller om slag, andre om konstant råben, nedgørende sprog og følelsesmæssige overgreb. Mange nævner forældre med narcissistiske træk, der aldrig kunne indrømme fejl og altid vendte situationen til, at det var sønnen eller datteren, der var problemet.
- Misbrug – alkohol, stoffer eller spil: Misbrug splitter. Og mange fortæller, hvordan deres barndom var præget af ustabilitet, uforudsigelighed og angst, fordi én eller begge forældre drak, tog stoffer eller spillede. Ofte bliver bruddet forstærket af forælderens benægtelse af problemet og af, at de aldrig tager ansvar for den skade, de har forvoldt.
- Forældre, der vælger deres partner over barnet: Det skaber et dybt sår, når børn føler sig valgt fra til fordel for en ny partner – særligt hvis partneren er voldelig, krænkende eller fjendtlig over for barnet. Mange beskriver, hvordan de blev svigtet igen og igen, og til sidst måtte sige stop. Det gør særligt ondt, når forælderen vælger at blive i relationen og negligerer barnets behov og tryghed.
- Fravær – fysisk og følelsesmæssigt: Nogle børn blev forladt, andre var alene i hjemmet i timevis. Men den mest udbredte fortælling handler om følelsesmæssigt fravær: At vokse op uden at blive set, hørt eller forstået. Som voksne bliver disse børn ofte konfronteret med det gamle mønster, når forældrene heller ikke engagerer sig i deres børnebørn, ikke husker fødselsdage og aldrig tager initiativ.
- Skyld og manipulation: En del forældre spiller offerrollen til perfektion og manipulerer med skyld. Hvis det voksne barn siger fra, bliver det anklaget for at være utaknemmeligt, egoistisk eller dårligt opdraget. Grænser bliver konstant overskredet og vendt til noget barnet skal skamme sig over. Bruddet bliver derfor ikke kun et opgør med forældrene, men også med en identitet bygget på skyld og skam.
- Økonomisk udnyttelse: Flere voksne børn fortæller om forældre, der har taget lån i deres navn, manipuleret sig til penge eller sat dem økonomisk i en klemme. For nogle var bruddet nødvendigt for at beskytte deres egen familie. Særligt smertefuldt er det, når økonomisk udnyttelse ledsages af latterliggørelse eller en total mangel på erkendelse af konsekvenserne.
- Forskelsbehandling og favorisering: Mange voksne børn har oplevet at blive behandlet markant anderledes end deres søskende. De beskriver, hvordan de blev fravalgt, ignoreret eller vurderet hårdere – og hvordan det blev endnu tydeligere, da de fik børn selv. Oplevelsen af at egne børn bliver nedprioriteret ift. andre børnebørn, slår for mange hovedet på sømmet.
- Overgreb og manglende beskyttelse: Nogle beretninger rummer det mest alvorlige: Seksuelle overgreb – og forældrenes manglende vilje til at beskytte eller tro på barnet. I nogle tilfælde bliver barnet boende under samme tag som overgrebsmanden i årevis. At forældre sætter deres partner over barnets sikkerhed opleves som en af de dybeste former for svigt.
- Kontrol og respektløshed i voksenlivet: Ofte sker bruddet ikke i barndommen, men først i voksenlivet. Mange fortæller, at de først for alvor kunne sætte grænser som voksne – og at forældrene ikke respekterede dem. Det handler om ikke at blive taget alvorligt, om konstant at skulle forsvare sine valg – og om et uendeligt drama, som man til sidst vælger ikke at være en del af.
- At beskytte sine egne børn og sig selv: For mange er det ikke kun et personligt opgør – det er et forsøg på at bryde en ond cirkel. Et ønske om at give deres egne børn en bedre og mere tryg barndom, fri for det kaos, de selv voksede op i. At sige farvel til sine forældre bliver i sidste ende et ja til sig selv, sin partner, sine børn og det liv, man forsøger at bygge.
Mange af dem, der bryder kontakten, beskriver en sorg – men også en lettelse. Der er ikke tale om et vredesudbrud, men om et velovervejet opgør. Et ønske om at overleve, helbrede og tage styring over sit eget liv. Bag hvert brud gemmer sig en lang fortælling. Og ofte er beslutningen om at gå "no contact" ikke et udtryk for mangel på kærlighed – men en konsekvens af for lidt kærlighed for længe.
