I dysfunktionelle familier bliver den, der taler om familiens problemer, ofte udskammet, ignoreret eller udråbt til selv at være problemet. Terapeuten Jerry Wise forklarer, hvorfor ingen tror på familiens sorte får – og hvad du kan gøre for at genfinde styrken i dig selv, hvis du har fået den rolle
Det sorte får er den i familien, der ikke spiller med på de andre familiemedlemmers fortælling. Den, der nægter at tie stille om det, der gør ondt. Som siger højt, at noget føles forkert – og bliver straffet for det. I familier med dysfunktionelle eller narcissistiske mønstre bliver det sorte får gjort til syndebuk. Det medlem af familien, der i virkeligheden ser klart, bliver gjort til problemet.
Ifølge familieterapeut Jerry Wise, som i årtier har hjulpet mennesker med at frigøre sig fra giftige familiestrukturer, er det ikke så underligt, at ingen tror på det sorte får. Det fortæller han i en video på Youtube under overskriften Narcissistic Family: Why Nobody Believes the Scapegoat. I stedet for at blive troet, bliver det sorte får ofte udsat for karaktermord – en bevidst undergravning af et menneskes troværdighed og integritet. Det kan lyde sådan her:
“Du husker forkert”, “Du er alt for følsom”, eller “Du er bare ude på at skabe splid”.
Ved at vende skytset mod den, der taler højt om familiens problemer - den "unormale" - kan familien bevare sin selvforståelse intakt. For dysfunktionelle familier er det ofte vigtigere at opretholde roen og facaden end at tage ansvar for usunde mønstre. Derfor er det også nemmere at nedgøre familiens sorte får end at lade flaskehalsen pege på sig selv.
Tavshed og manipulation som våben
I dysfunktionelle familier bliver virkeligheden ifølge Jerry Wise ofte fordrejet, omskrevet eller forvansket, så den passer bedre til det billede, familien ønsker at fastholde. Samtidig opretholder mange familier en fælles fortælling – et “vi”, som alle skal rette ind efter. Wise kalder det familie-super-selvet – en slags kollektiv tankegang, hvor familiens medlemmer føler og mener det samme. Det sorte får bliver en trussel, fordi det nægter at medvirke i familiefortællingen.
Familiens fortælling kan blive fortalt med manipulation af fakta – men også gennem tavshed, som bliver brugt som magtmiddel for at dømme det sorte får ude. Hvis du er familiens sorte får, kan du derfor komme ud for, at et eller flere familiemedlemmer i perioder vælger ikke at svare på dine beskeder, ignorerer dig i lang tid, blokerer dig på telefonen eller udelukker dig fra begivenheder, hvor resten af familien er samlet.
Der bliver ikke nødvendigvis sagt noget direkte – men fraværet af ord taler højt. Du mærker kulden, afvisningen og isolationens pres. Den form for tavshed bruges til at kontrollere, straffe og sende et signal: "Du er udenfor." Tavsheden er en konsekvens af, at du sætter ord på det, de andre helst vil undgå. Derfor bliver du fremstillet som “vanskelig”, ”ondskabsfuld” eller måske som en “dramaqueen eller -king” – også selvom det, du siger, er sandt. Det er ifølge Jerry Wise et klassisk mønster i narcissistiske familier, hvor magt og loyalitet vægtes højere end ærlighed og trivsel.
Genvind dig selv – på dine egne vilkår
Men hvad kan du gøre, når familien nægter at se dig, høre dig eller tro på dig? Ifølge Jerry Wise begynder al forandring med en vigtig beslutning: At holde op med at søge familiens anerkendelse.
Når du ikke længere lader din families accept af dig definere din værdi, begynder du stille og roligt at vende hjem til dig selv. Du genopdager, at dine egne behov, følelser og grænser er gyldige – uanset hvad hele den pukkelryggede måtte mene. Og du begynder at styrke din indre kerne, skridt for skridt.
Du kan starte med noget helt enkelt og konkret. Det kan være at tage på strandtur med bare tæer i sandet. Du kan plukke vilde blomster i skoven og mærke, hvordan naturen beroliger dit nervesystem. Du kan også skrive dagbog - ikke for at finde svar - men for at høre din egen stemme igen. Vær sammen med mennesker, der får dig til at smile, og giv slip på dem, der får dig til at tvivle på dig selv. Eller ryd op i dit hjem og dit liv. Smid det tøj ud, der ikke længere føles som dig. Skab små lommer af frihed i hverdagen, hvor du ikke skal tilpasse dig andres blikke eller forventninger. Du skylder ikke nogen at spille en rolle, der gør dig mindre, end du er.
At styrke sin indre kerne er ikke noget, man gør på en dag – men det begynder med at give sig selv lov. Lov til at tro på dét, du mærker. Lov til at sige: "Det her er ikke i orden." Og lov til at leve dit liv, som det menneske, du faktisk er – ikke som den rolle, din familie har givet dig. For du er ikke familiens problem. Du er måske den eneste, der ser klart – og tør sige det højt.
