Narcissistiske mønstre kan føre til et sort-hvidt syn på mennesker, hvor du som partner skiftevis bliver set som helt fantastisk eller helt forkert. Det kan skabe en smertefuld, indre konflikt, hvor kærlige øjeblikke blandes med nedgørende adfærd
Af Tina Louise Sørensen, forfatter
13. august 2025
Forestil dig, at du står i supermarkedet. I den ene hånd holder du en plade chokolade, i den anden en pose æbler. Du ved, at æblerne er det sunde valg, men chokoladen frister. Din hjerne vejer fordele og ulemper op: sundhed og fornuft på den ene side – lyst og nydelse på den anden. Den indre uro, du mærker, mens du prøver at beslutte dig, kaldes kognitiv dissonans. Det er en psykologisk betegnelse for den konflikt, vi oplever, når tanker, følelser og oplevelser strider mod hinanden.
I hverdagen løser vi ofte denne konflikt hurtigt – vi vælger, betaler og går videre. Men i nære relationer kan kognitiv dissonans være meget mere kompliceret og smertefuld. Det sker især i forhold præget af psykisk vold, hvor to mekanismer ofte spiller sammen: splitting hos den, der udøver kontrollen, og kognitiv dissonans hos den, der er udsat.
Splitting: Sort-hvid tænkning som forsvar
Splitting er en forsvarsmekanisme, som ofte ses hos mennesker med mange narcissistiske træk, men den kan også forekomme ved andre personlighedsstrukturer og i pressede livssituationer. Mekanismen fungerer ved at opdele mennesker i to kategorier: helt gode eller helt forfærdelige.
Hvis du gør, hvad din partner forventer, bliver du set som “god”. Men hvis du sætter grænser eller ikke lever op til forventningerne, bliver du set som “dårlig”. Denne sort/hvide tænkning hjælper den kontrollerende part med at undgå ubehagelige følelser som skam, usikkerhed eller frygt for at miste kontrol.
Kognitiv dissonans – den udsattes indre kamp
Hos den voldsudsatte skaber splitting en konstant indre konflikt. Hvordan kan den samme person både være kærlig og nedgørende? Hvordan kan gode minder eksistere side om side med krænkende handlinger? Det er her, kognitiv dissonans opstår: Vi forsøger at forene to meget forskellige billeder af partneren – og det slider.
I modsætning til chokolade-æble-valget, hvor ubehaget forsvinder, når vi har besluttet os, bliver kognitiv dissonans i relationer ved med at vende tilbage, fordi den ikke kan “løses” med et enkelt valg. Håbet om, at den kærlige side af partneren vil vinde, kan fastholde os i forholdet, selv om det er skadeligt.
Når det gode og det dårlige ikke kan eksistere samtidig
Splitting gør, at den kontrollerende part ikke kan rumme både det positive og det negative billede af partneren på samme tid. Det negative kommer ofte til at dominere, fordi hjernen – hos alle mennesker – reagerer stærkere på trusler og ubehag end på positive følelser. Det kaldes “negativity bias” og er en generel psykologisk mekanisme, som splitting forstærker.
For den udsatte betyder det, at de gode øjeblikke aldrig helt kan opveje de dårlige. Men netop de gode stunder – ligesom chokoladen i supermarkedet – kan gøre det svært at give slip. Over tid skaber kombinationen af splitting og kognitiv dissonans en disharmoni, der hæmmer både kærlighed, følelsesmæssig vækst og trivsel og efterlader den udsatte i en utryg, forvirrende følelsesmæssig tilstand.
Tina Louise Sørensen er forfatter til bogen Parforhold med en Narcissist – Bag om masken på psykisk vold og narcissistisk misbrug
