Er der mennesker tæt på dig, som direkte eller indirekte presser dig til at gøre ting, du egentlig ikke har lyst til? Det kan være din chef, din kæreste, dine forældre, dine venner eller dine kolleger. Få værktøjer til at gøre dig fri af den følelsesmæssige spændetrøje og slip din power løs!
"Følelsesmæssig afpresning er en effektiv måde, hvorpå mennesker tæt på os kan manipulere med os, når vi ikke gør, som de ønsker. Følelsesmæssige afpressere ved, hvor højt vi sætter vores forhold til dem. Og de kender vores ømme punkter."
Sådan lyder indledningen til bogen ”Efter alt hvad jeg har gjort for dig” af psykolog Susan Forward. I bogen skriver hun om, hvordan mennesker omkring dig kan bruge din frygt, pligt- og skyldfølelse til at manipulere med dig, så du danser efter deres pibe - i stedet for at følge dit eget hjerte.
Disse 'følelsesmæssige afpressere' er mennesker med hvem, vi har delt vores tilværelse, arbejde, følelser og hemmeligheder. Følelsesmæssig afpresning er måske ikke livstruende, men den berøver os ifølge Susan Forward for en af vores mest dyrebare ejendele: Vores integritet, som er det indre kompas, der fortæller os, hvad der er rigtigt og forkert for os.
Få den anerkendte psykologs bedste tips til, hvordan du slipper fri af den spændetrøje - som følelsesmæssig afpresning er – og slipper din personlige power løs!
Afpresserens indre verden
Følelsesmæssig afpresning er ifølge Susan Forward en effektiv form for manipulation, hvor mennesker, der står os nær, direkte eller indirekte, truer med at straffe os, hvis vi ikke gør, som de ønsker. Det handler om, at den ene får sin vilje på bekostning af den anden.
De blandt vores nærmeste, der bruger følelsesmæssig afpresning, hører sjældent til dem, der vågner op hver morgen og siger: Hvordan kan jeg ødelægge mit offer? Der er snarere tale om mennesker, for hvem afpresning er midlet til at kunne føle sig trygge og have styr på omgivelserne. Uanset hvor selvsikre de forekommer udadtil, handler afpressere på baggrund af stor angst. Men når de knipser med fingrene, og vi hopper og springer, kan de en kort stund føle sig magtfulde. For en følelsesmæssig afpresser er det ligegyldigt, om han respekterer dine følelser, det er ligegyldigt om, han er rimelig. De grundregler, der sikrer at begge parter i et forhold indretter sig efter hinanden, ophæves.
Følelsesmæssig afpresning begynder i det små. Hvis den virker i det små, vil den dukke op igen og igen på et vigtigere område. Når vi giver efter for pres, belønner vi nemlig afpresserens dårlige opførsel - og så er den negative spiral skabt.
Du betaler en høj pris
Det kan være svært at forstå, at et kært menneske nær på os, kan være en følelsesmæssig afpresser. Vi ved, hvordan afpresseren er, når han eller hun viser sig fra sin bedste side, og derfor har vi en tendens til at lade de positive oplevelser overskygge den nagende følelse af, at noget ikke er som det skal være.
Men den pris du betaler, hvis du gentagne gange giver efter for følelsesmæssig afpresning, er ifølge Susan Forward uhyre stor: Afpresserens bemærkninger og adfærd får os til hele tiden at føles os ude af ligevægt, skamfulde og skyldbetyngede. Vi begynder at tvivle på vores evne til at overholde løfter til os selv, og vi mister tiltroen til vores egen gennemslagskraft. Vor selvværdsfølelse nedbrydes. Værst af alt er måske, at vi hver gang, vi giver efter for følelsesmæssig afpresning, mister kontakten med vores integritet: Det indre kompas, der hjælper os med at vælge vore egne værdier og vores egen sandhed. Selv om følelsesmæssig afpresning ikke er grov mishandling, skal du ikke et øjeblik tro, at der ikke står meget på spil. Den kan bringe hele din selvrespekt i fare. Ved at gøre os fri af den følelsesmæssige afpresning, frigiver vi en meget stor mængde energi og livskraft.
Der skal to til tango
Enhver form for følelsesmæssig afpresning ødelægger vores velbefindende. Uden vores egen hjælp kan afpresning imidlertid ikke rodfæste sig - eller sagt med andre ord: Der skal to til tango. Derfor virker følelsesmæssig afpresning kun, når vi lader afpresseren vide, at han eller hun har fundet vores ømme punkter, og at det vil give et sæt i os, hvis de rører ved dem. Afpresserens trumfkort er vores frygt. De hændelser vi var udsat for som børn og de følelser, vi havde i barndommen, lever stadig i os, og de kommer ofte op i os igen, når vi udsættes for uro og stress.
Vores eftergivenhed belønner afpresseren, og hver gang vi belønner et andet menneske for en bestemt handling, uanset om vi er klar over det eller ej, fortæller vi dem, så det på ingen måde er til at misforstå, at de kan gøre det igen. Derfor er det op til dig at bryde den negative spiral og sætte grænser for, hvad du vil acceptere, så du kan genvinde din power og din tro på dig selv. Dit følelsesmæssige velbefindende beror på, at du ser det, du frygter mest i øjnene, og konfronterer dig selv med det: Er det frygten for at blive forladt? Frygten for at blive udråbt til familiens sorte får? Frygten for at miste respekt og kærlighed?
Sådan slipper du fri
For at slippe fri af den følelsesmæssige afpresning, er vi nødt til at rette blikket indad og se på de sider, der - ofte uden af vi er bevidste om det – har fået os til at medvirke til den følelsesmæssige afpresning. At du medvirker til den, betyder ikke at du fremprovokerer den eller forårsager den, men snarere, at du tillader, at den finder sted. De træk, der gør os modtagelige for følelsesmæssig afpresning, er behovet for accept og bekræftelse, frygt for vrede, et behov for fred for enhver pris, en tendens til at påtage sig et for stort ansvar for andres liv eller en markant tilbøjelighed til at tvivle på sig selv.
Hvis du ønsker at tackle en afpresser på en effektiv måde, må du bryde cirklen og træne dig i at bruge nogle helt andre og nye reaktioner og kommunikationsfærdigheder, end dem du plejer at bruge. Du må ændre den føjelige adfærd og byde op til en ny dans på lige fod, hvor der er plads til respekt for jer begge to.
Det kan være skrækindjagende og ensomt at værne om sin integritet og kæmpe for det, du tror på er rigtigt for dig. Vi risikerer at udsætte os for mishag fra de mennesker, vi holder af, og det kan endog bringe et forhold i fare.
Men følelsesmæssig afpresning suger trygheden ud af ethvert forhold. Du mister ganske enkelt tilliden til, at dine inderste tanker og følelser behandles med andet end omsorg.
Derfor er det vigtigt for din selvfølelse, at du holder fast i dig selv og din egen værdi ved at sige til dig selv:
-
- Jeg kæmper for det, jeg tror på
-
- Jeg lader ikke frygt bestemme over mit liv
-
- Jeg tager problemet op med de mennesker, der har presset mig
-
- Jeg definerer, hvem jeg er i stedet for at blive defineret af andre mennesker
-
- Jeg overholder de løfter, jeg giver mig selv
-
- Jeg drager omsorg for mit fysiske og følelsesmæssige helbred
-
- Jeg svigter ikke andre mennesker
-
- Jeg siger sandheden.
I bogen "Efter alt hvad jeg har gjort for dig” får du masser af gode forslag til, hvordan du slipper fri af følelsesmæssig afpresning i alle dens mangfoldighed af former.
