Hvad er den virkelige grund til, at kvinder forelsker sig i en voldelig mand? Og hvad er det, der forhindrer os i at tage benene på nakken, lige så snart vi opdager, at vi har at gøre med både Mr. Hyde og Dr. Jekyll?
Af Annie Kazsina
Hvad er det, som gør det så svært for kvinder at forlade et forhold, som vi et eller andet sted godt ved, er en katastrofe?
Jeg vil gerne dele mine personlige grunde til, at jeg forelskede mig i en voldelig mand. Nogle af de grunde, jeg havde, kan også være dine grunde.
Du falder ikke for en psykisk voldelig mand, fordi du er dum, eller fordi du har en svag karakter eller nogen af de andre årsager, som du måske fortæller dig selv, efter at du er kommet ud af forholdet og ser tilbage. Med tiden får du i stedet øje på de ting, som du ikke var i stand til at indrømme over for dig selv fra starten:
Smerte og hunger efter kærlighed kastede os fra starten i armene på en psykisk voldelig partner. Smerten og sulten førte os direkte ad den lange og hårde vej gennem et følelsesmæssigt udmattende forhold. Alene. Mens vi var i det, fortalte vi os selv, at det, der skete for os på en eller anden måde var vores egen skyld - også selv om det ikke var normalt. Vi fortalte os selv, at det et eller andet sted var i orden, fordi vi dybest set ikke følte, at vi var værd at elske.
Den fremmedgørelse, som vi oplevede, var utvivlsomt rædselsfuld. Og det var ikke vores skyld. Det var ikke os, der udløste den. Vi kunne ikke have gjort noget, som kunne gøre os fortjent til den følelsesmæssigt ondskab, som vi blev udsat for. Vi var - ganske enkelt - på en forkert bølgelængde længe nok til, at en psykisk voldelig partner fandt frem til os. Det var virkelig i bund og grund et samspil af forskellige omstændigheder. Det skete - for dig. Det skete, fordi et menneske - din psykisk voldelige partner - valgte at lade det ske igen og igen.
Her er de 10 vigtigste grunde til, at jeg blev udsat for psykisk vold. Se, om nogle af grundene vækker genklang hos dig:
- Psykisk vold var mit ’verdensbillede’. Det var det, jeg kendte fra min barndom. Jeg havde lært, at min barndoms verden var den samme som virkelighedens verden. Bedre ville det ikke blive.
- Jeg voksede op i en verden, hvor ANDRE MENNESKER havde vigtige meninger. Mit job var ganske enkelt at leve efter deres spilleregler.
- Jeg blev opdraget til at tro, at jeg var uden betydning - enten som det menneske, jeg var eller som familiemedlem. Min rolle var at kompensere, nikke anerkendende og/eller kaste glans over mine forældre.
- Jeg lærte, at jeg ikke naturligt var værd at elske. Faktisk tværtimod. Det, jeg lærte, var, at jeg altid ville vandre i skyggen af negative vurderinger.
- Jeg lærte at loyalitet er en ensrettet vej. Jeg blev nødt til at være loyal, men jeg kunne aldrig selv forvente loyalitet.
- Jeg lærte, at andre mennesker havde ret til at lade deres vrede, frustration og frygtsomhed gå ud over mig.
- Jeg blev trænet i ikke at have behov, krav eller personlige drømme og håb.
- Jeg lærte, at jeg skulle gøre mig fortjent til enhver form for omsorg. At gøre mig fortjent til det, var et livslangt job. (Ingen fagforening ville nogensinde have accepteret betingelserne i den kontrakt).
- Jeg lærte at tro på, at i et stift og uforanderligt hierarki, var det altid mænd, der var i toppen, kvinder var at finde lavere i hierakiet, mens jeg - og børn - havde en endnu lavere placering.
- Jeg lærte at omgive mig med fjendtlige, negative mennesker, som var ude på at behandle mig dårligt og trække mig ned. Uden en mand ville jeg umuligt være i stand til at overleve.
Det var, hvad jeg lærte. Måske lærte du også det.
Det fantastiske er imidlertid: Du har selv valgt ikke at presse det samme mønster ned over hovedet på dine egne børn og de mennesker, der betyder noget for dig. Det betyder i sidste ende, at du ikke har ladet sig styre af alt det, som psykisk voldelige mennesker ellers har programmeret dig til.
Det er temmelig fantastisk. Specielt når du tænker på, hvor sårbar og forsvarsløs, du ofte føler dig.
Derudover har du valgt ikke at bære rundt på alt det skidt, du har lært, for et eller andet sted inderst inde ved du godt, at det netop er ”skidt”.
Alt det skidt er ikke dig, og et eller andet sted ved du det godt.
Glæd dig over det!
