Dit parforhold skal give dig livsglæde og ikke få dig til at føle, at du giver køb på dig selv
Vi drømmer alle om at møde den eneste ene, som vi vil leve lykkeligt sammen med til vores dages ende. Det perfekte match er måske mest af alt en drøm, for et parforhold kræver altid kompromisser. Derfor vil de fleste af os opleve, at vores parforhold ikke altid er den dans på roser, som vi drømte om, men alligevel ”godt nok” til at vi vælger at blive sammen med vores partner.
Når vi tænker på vores parforhold som ”godt nok”, skyldes det, at vi sænker vores forventninger og går på kompromis. Det er et udtryk for almindelig sund fornuft for at få parforholdet til at fungere. Samtidig er det imidlertid nødvendigt at kende grænsen og ikke gå for meget på kompromis med sig selv af hensyn til forholdet. Sådan lyder det fra den amerikanske filosof, Mark D. White, der i et indlæg på PsychologyToday.com påpeger, at vi skal passe på med ikke at gå på kompromis, når det gælder vores grundlæggende behov for eksempelvis fysisk og følelsesmæssig nærhed:
”Det er fint at gå på kompromis i små doser, og det er ofte nødvendigt for at få et ellers velfungerende forhold til at fungere. Et eksempel kan være, at du skruer ned for lyden på dit tv, når din partner taler i telefon. Det er ikke nogen stor indsats, og det samme er tilfældet, når du i ny og næ slukker for tv’et for at gøre din partner en tjeneste.” Den slags kompromisser truer ifølge filosoffen ikke vores grundlæggende behov, ønsker og dybeste længsler – som er grundene til, at vi i det hele taget gik ind i forholdet. Det er først, når vi begynder at gå på kompromis med disse essentielle elementer af, hvem vi er som mennesker, at fundamentet for parforholdet begynder at slå revner.”
Mark D. White gør opmærksom på, at et sundt parforhold skal styrke de to partnere i at være de mennesker, de er, så de hver især får opfyldt deres grundlæggende behov. Et mindre sundt parforhold kræver, at en eller begge partnere må gå alt for meget på kompromis med sig selv for at imødekomme den anden partners behov. Den form for kompromis tjener parforholdet, hvilket vender tingene på hovedet. Det er nemlig parforholdet, der skal tjene de to individuelle partnere - og ikke den anden vej rundt.
