FORTÆL DIN EGEN HISTORIE: Jeg er midt i det. Efter fire år er jeg her stadig. Afventende. Overvejende i tvivl. Om mig selv og ham, skriver Helene
Af Helene, der har været udsat for psykisk vold
For fire år siden mødte jeg en mand, der var 20 år ældre end mig. Han tog mig med storm, fordi han var anderledes end andre, jeg havde kendt. En rigtig mand med hår på armene, karisma og en evne til at lave alt selv. Selvstændig erhvervsdrivende indenfor det sociale område. Ambitiøs og progressiv og tørlagt alkoholiker.
Han så mig. Og jeg følte mig meget kvindelig i hans selskab.
Han var dog netop kommet ud af et andet forhold. De første par måneder fik han nogle hadefulde udbrud med skrig og skrål, mens han væltede møbler. Denne vrede var rettet mod hans ekskæreste. Jeg valgte at støtte ham og tænkte, at det nok skyldtes savn og sorg. Det kunne jeg godt relatere til. Med tiden gik det da også over.
Hans temperament var der dog stadig. Vi kom tættere på hinanden, men han boede langt væk, og efterhånden som vi lærte hinanden bedre at kende, lagde han op til, jeg skulle flytte ind hos ham. Når jeg gav udtryk for, at mit liv var i byen, hvor jeg også arbejdede og havde mine venner, fik han langsomt vendt problematikken til, at det var mig, der var utilstrækkelig. Ofte fik jeg sms-beskeder om, hvor ensom han var, og at det inddirekte var min skyld.
Det blev en selvfølge, at jeg skulle komme til ham. Mit hjem ville han ikke have noget med at gøre. Det er en lang og indviklet historie med mange episoder, som der ikke er plads til her.
Med tiden accepterede han periodisk, at jeg havde mit liv i byen. Jeg ringede dagligt til ham, når vi ikke var sammen, men ofte blev han sur, når jeg spurgte, hvad han lavede. Jeg fik at vide, jeg var kontrollerende og overvågende. Han sagde, at jeg ikke kunne kræve at få noget at vide om ham, når jeg ikke valgte ham til.
Hemmelighedskræmmeriet betød, at jeg begyndte at blive jaloux, og når vi var ude, følte jeg, at han ikke så mig og i stedet flirtede med andre kvinder. Kvinder er begejstrede for ham. Vi havde mange skænderier, der altid mundede ud i hadske sms'er fra hans side.
En aften ringede han og sagde, at nu var han på bordel, og jeg kunne jo håbe, der ikke var noget interessant. Før dette havde han i raseri ofte truet med at tage på bordel, fordi han følte sig provokeret af min jalousi.
Den nat sov jeg ikke. Jeg ringede til ham næste morgen og tudede. Spurgte ham, hvordan han kunne gøre det og fik svaret, at det bare var for sjov.
Mit selvværd kan ligge på et meget lille sted, og han spiller på de ting, jeg frygter. Blandt andet det, at han skulle finde en anden kvinde. En gang brændte han mig af, fordi han skulle besøge en veninde. Jeg blev jaloux og bad ham forsvinde, da han endelig dukkede op. Resultatet var, at han gav mig en flad øretæve, så jeg endte på gulvet. Øretæven valgte jeg efter nogen tid at tilgive. Han har heller ikke slået mig siden.
Jeg er i det endnu. Lever med, at han er uforudsigelig, og at han laver sene aftaler med kvindelige kolleger og forærer dem gaver.
Jeg lever med, at han kører ud i natten på sin motorcykel, uden at jeg aner, hvor han er.
Jeg lever med, at han er han begyndt at drikke igen. Han truede tidligere med, at han ville begynde at drikke, når vi skændtes. Efter en tur til Indien med en ven, mente han, at han kunne styre sit alkoholforbrug. Indtil videre går det nogenlunde. Men det gør mig utryg.
Han fortæller mig, at jeg er udedikeret og egoistisk, fordi jeg ikke kommer, når han kalder. Han lægger mig på is i ugevis, hvis jeg så meget som antyder, at han gør mig usikker.
Han er utilfreds med, at jeg ikke går med kjole, og at jeg er ryger, og han kalder mig ubegavet og dum, når han holder enetaler om diverse emner, der ikke fanger min interesse.
Hvorfor holder jeg af ham? Måske er det min afhængighed af ham. Men kan mærke, at den snart bliver mindre.
Følelsen af at miste troen på sin egen fornuft og integritet er det værste der findes.
Selvom jeg elsker ham, er vi ikke gode for hinanden.
Helene er anonym, og derfor er navnet ændret. Hvis du også gerne vil dele din historie om psykisk vold med andre, er du velkommen til at sende en
