Mange kvinder lever i et parforhold, hvor de er forelskede i en urealistisk drøm. Hvis blot kvinden bliver ved med at tilsidesætte sine egne behov og giver manden al sin kærlighed, vil partneren en dag forvandle sig fra en kold frø til en drømmeprins
I aviserne kan vi gang på gang læse, at følelseskolde mænd, som sidder i fængsel for alvorlige forbrydelser, får bunkevis af kærestebreve fra kvinder. For de fleste af os virker det dybt uforståeligt, at kvinder kan finde på at indlade sig med en mand, der har begået overgreb mod andre, men der er en forklaring.
”Der er tale kvinder, som har et ekstremt og meget personligt behov for at frelse en mand. De føler, at de kan få betydning og fylde tomheden ud i deres eget liv ved at gøre følelseskolde mænd til hjertevarme riddere på den hvide hest.”
Det vurderer Vitha Weitemeyer, der er psykolog med særligt fokus på kvinder, der elsker deres hjertes udkårne for meget – og sig selv for lidt.
”Den kvindelige brevskriver føler sig som Florence Nightingale. For hende giver det dyb mening at elske og frelse en knudemand, finde ind til hans bløde sider, omvende ham og gøre ham til et kærligt, varmt og nærværende menneske.”
Når kvinder elsker for meget
Ifølge Vitha Weitemeyer findes der mange grader af det, at elske for meget. Det kan være alt fra kvinden, der i det små tilsidesætter sine egne behov i hverdagen og går på kompromis i livet for at please manden, til kvinden, der bliver i et voldeligt og undertrykkende forhold, selv om hun risikerer sit liv.
Det er mere end tyve år siden, at bestselleren ’Kvinder, der elsker for meget’ af Robin Norwood udkom i USA og spredte sig som en steppebrand. Stadig i dag er bogen kendt og efterspurgt i mange lande, og ikke uden grund, for ifølge Vitha Weitemeyer kan mange kvinder spejle sig i bogens cases, der illusterer, hvordan kvinder tilsidesætter sig selv for at please partnere:
”Ofte er det gamle uopfyldte behov for nærhed, opmærksomhed, forståelse og omsorg, der driver en kvinde til at gøre sit yderste for at please manden i sit liv. Kvinden, som elsker for meget, elsker i virkeligheden sig selv for lidt. Hun bliver afhængig af mandens bekræftelse for at kompensere for huller i sit eget selvværd.”
Ifølge Vitha Weitemeyer kan der tit og ofte være tale om kvinder, som på mange andre fronter er stærke, velfungerende, veluddannede og i gode jobs.
”Selv om disse kvinder udefra set virker stærke og står på egne ben, er det en ganske anden historie, der udspiller sig i deres parforhold. Her tilsidesætter kvinden, der elsker for meget, sine egne behov og tillader manden at overtræde sine personlige grænser, hvilket yderligere går ud over hendes selvværd.”
Mor for manden
”Når en kvinde elsker for meget, risikerer hun at blive mor for sin mand. Hun bliver det, jeg kalder ’kontrollerende’”, fastslår Vitha Weitemeyer.
”Jeg oplever, at kontrol i dag er en skyggeside hos utroligt mange kvinder. Det gælder også kvinder, der lever i mere harmoniske parforhold. Vi kvinder vil tit gerne have styr på det hele, og derfor bliver vi kontrollerende over for vores partner. Vi begynder at blande os i, om han drikker for meget, om han tager det rigtige tøj på, eller om han dyrker nok motion. Jeg har ligefrem hørt en kvinde spørge sin mand, om han har ’husket at tisse af’.”
Et parforhold er et samspil mellem to mennesker, og derfor er man ifølge Vitha Weitemeyer altid to om at skabe et dårligt forhold. Det gælder også, når parforholdet kommer ind i en negativ spiral, fordi kvinden elsker for meget, mens manden elsker for lidt - og gradvist trækker sig følelsesmæssigt og ofte også fysisk.
”I sådanne uharmoniske og ulige forhold er der konstante op- og nedture. Kvinden lever for de korte, lykkelige stunder, hvor forholdet giver hende en følelse af rus. Rusen får hende til at glemme at mærke sig selv.
I dagligdagen glemmer hun sine egne behov til fordel for den rus og bekræftelse, hun oplever under parforholdets opture. Med tiden bliver hun mere og mere afhængig af sin mand, som bliver omdrejningspunktet i hendes liv på bekostning af alt – herunder tid og nærvær til børn, familie og venner.”
Den negative spiral
”Problemet er, at en kvinde, der elsker for meget, risikerer at blive suget ind i en negativ og destruktiv spiral. I sin iver efter at please sin mand for at vinde hans opmærksomhed, mister hun kontakten til sine egne behov, og i det små tillader hun manden at overskride sine personlige grænser”, konkluderer Vitha Weitemeyer.
”Siden kan det udvikle sig til, at kvinden underkaster sig mandens forgodtbefindende og bliver udsat først for psykisk og siden måske også for fysisk vold, fordi hun er bange for at sige fra og give udtryk for sine egne behov. Resultatet er, at kvinden kan blive stadig mere skamfuld og ensom samtidig med, at hun begynder at isolere sig. Hun er ikke i stand til at trække de grænser, som en psykisk sundere kvinde ville trække. Hun pleaser i stedet for at sige fra.”
Hvis den negative spiral får lov at udvikle sig, risikerer kvinden at ende i et psykisk voldeligt parforhold, hvor hun hyppigt møder verbale nedgøringer og kritik fra manden.
”Det får hende til at føle sig utilstrækkelig og ikke god nok. Hun kommer til at tvivle på sig selv, og jo mere hun tvivler på sig selv, desto mere kontrol får manden over hende”, vurderer Vitha Weiemeyer og tilføjer, at den psykiske vold kan være lige stå brutal og nedbrydende som den fysiske vold, som 28.000 kvinder hvert år er udsat for i Danmark.
Derfor bliver hun hos frøen
I et forhold, hvor kvinden elsker for meget, og manden elsker for lidt, er der ifølge Vitha Weitemeyer typisk tale om et skadet selvværd hos begge parter:
”Manden har måske haft en problematisk opvækst med fraværende forældre, der ikke har ydet ham den nødvendige omsorg. Det kan være, at hans far har drukket og været voldelig over for moderen, så ingen af dem har haft overskud til at drage omsorg for sønnen og give ham den nødvendighed tryghed, nærhed, kærlighed og omsorg.”
Den form for omsorgssvigt kan Ifølge Vitha Weitemeyer betyde, at drengen allerede i barndommen udvikler psykopatiske træk:
”Psykopatiske træk er typisk grundlagt tidligt i barndommen ved alvorligt omsorgssvigt. Når du som voksen kvinde møder en mand, der undgår nærhed – en mand, som du har svært ved at komme ind på livet af, så kan han meget vel have lidt af omsorgssvigt tidligt i livet. Kvinden, der elsker for meget, afkoder dette ubevidst og føler sig draget af knudemanden. Hun vil gerne være hans frelser. Den eneste, der virkelig kan forstå ham og finde ind til hans bløde sider.”
Ifølge Vitha Weitemeyer er der en ubevidst forståelse imellem dem. Desværre indebærer denne forståelse, at kvinden netop har søgt stabil kærlighed der, hvor det ikke er muligt at få den. Dette på trods af, at denne type forhold ofte er meget passionerede og tilsyneladende lykkelige i forelskelsesfasten.
”Kvinder, der elsker for meget har ofte – ligesom manden i deres liv - oplevet omsorgssvigt i en tidlig alder. Derfor har kvinder, der elsker for meget, ofte huller i selvværdet”, vurderer Vitha Weitemeyer.
”Kvindens forældre har ikke været i stand til at drage omsorg for deres barn. Samtidig bliver piger typisk opdraget til at være søde piger og dermed udfylde en ’pleaser-rolle’. Det ligger i kvinderollen, at vi som kvinder skal være bløde, feminine og sexede og i stand til at drage omsorg for andre.
Flinkeskolen kombineret med huller i selvværdet kan hurtigt have den konsekvens, at kvinden tilsidesætter sig selv for i stedet at opfylde mandens behov - og dermed gøre sig fortjent til hans kærlighed og anerkendelse.”
Når kvinder tiltrækkes af ’bad boys’
Ifølge Vitha Weitemeyer vil de fleste kvinder naturligvis gerne have en sød mand, men rigtig mange af os tiltrækkes alligevel af en ’bad-boy’. Det er den populære musical ’Grease’ fra 1978 et strålende eksempel på. Den pæne, søde og yndige highscool-pige Sandra, spillet af Olivia Newton John, forelsker sig Danny, som er en rigtig ’bad boy’ spillet af en purung John Travolta. Danny har sexappeal, er charmerende, sej, rap i replikken og ’leader of the gang’ i sort læderjakke.
”Filmen er urealistisk i den forstand, at forholdet mellem Sandy og Danny udvikler sig meget atypisk. I et forhold med en pæn pige og en bad boy, risikerer kvinden meget hurtigt at komme til at elske for meget, mens manden mister respekt for hende og trækker sig”, vurderer Vitha Weitemeyer.
”I Grease finder Sandy imidlertid sin kvindepower ved selv at blive en ’bad girl’. Hun vinker farvel til den pæne pige i pastelfarver med nuttet hestehale og trækker i stedet i en fræk, kropsnær heldragt i sort satin, høje stiletter, rød læbestift, bobbet hår og en fræk smøg i kæften.”
Sandys forvandling og det, at hun trækker sine stærke side frem, fortæller Danny, at nu finder hun sig ikke i mere fra hans side. Sandy ved, hvad hun vil have, og hun kræver, at han tager sig sammen og leverer varen.
”Der er en dejlig forløsning i filmen, hvor John Travolta smider sig på knæ i tilbedelse af den stærke kvinde, der nærmest giver elektriske stød. Farvellet til den pæne pige, flinkeskolen, den omsorgsfulde kvinde og goddag til den stærke sild, der synger, at han hellere må til at tage sig sammen, for hun har brug for en mand – og det skal være ham.”
Manden trækker sig tom i blikket
Den forrygende slutning på Grease adskiller sig ifølge Vitha Weitemeyer fra de tilsvarende kærlighedshistorier i den virkelige verden. Normalt ville Sandy yde mere og mere og lægge hovedet mere og mere på skrå for at please Danny. Hun ville blive pænere og pænere, og han ville få stadig sværere ved at anerkende og respektere hende.
”Det, der sker i forhold, hvor kvinder elsker for meget, er typisk, at manden på et tidspunkt trækker sig tilbage. Han arbejder meget, dyrker sport, drikker for meget eller lægger på anden måde afstand til kvinden. Den kølige afstand har den konsekvens, at kvinden gør sig stadig mere umage med at være sød for at ’fortjene’ mandens opmærksomhed.
Med tiden bliver hun frustreret og måske hysterisk. Hun kæmper med alle midler for at få hans opmærksomhed, mens han trækker sig og lader hende være alene – også i dobbeltsengen. Dette på trods af at kvinden gør sit yderste for at agere sexkilling i sin hunger efter at tiltrække og tilfredsstille manden og derved opnå sin rus. Kvindens sexshow sker typisk på bekostning af hendes eget behov for nærhed og omsorg og for et kærligt parforhold.”
Den charmerende ledertype
”Nogle kvinder falder for en mand, der udstråler magt og arrogance og som virker både cool og utilnærmelig. Hun vil gerne finde den bløde, søde side inde i ham frem. Hun tror, at hun kan kysse frøen, og så vil han blive til drømmeprinsen, og derfor lever kvinder, der elsker for meget, ofte på en drøm: Drømmen om at knudemanden vil udvikle sig til en drømmeprins.
Det sker bare ikke”, fastslår Vitha Weitemeyer.
”Naturligvis kan en kvinde og en mand i et sundt parforhold gøre meget for hinanden og for at gøre hinanden til bedre og mere harmoniske og kærlige mennesker. Men hvis manden er tidligt skadet og måske har psykopatiske træk, risikerer kvinden, der elsker for meget, hurtigt at blive taberen i det samspil. Hun tænker, at hvis blot hun bliver lidt mere tålmodig, og hvis blot hun forstår ham lige bedre, så vil han elske hende og give hendes liv mening. På den måde kommer han til at spille hovedrollen i hendes liv. Uden ham er hun intet.”
”Kvinder, der elsker for meget har ifølge Vitha Weitemeyer en grundlæggende frygt for at blive forladt. Denne frygt bliver projiceret over på deres hjertes udkårne. Kvinden er så bange for at stå alene, at hun tilsidesætter sine egne behov for at holde på manden. Forholdet udvikler sig til et spil, hvor kvinden og manden skiftevis befinder sig i rollen som redder, offer og angriber. Et usundt forhold, hvor der hver dag udspiller sig en magtkamp. Alle tre roller er fra kvindens side metoder til at få manden til at ændre sig – og fra mandens side metoder til at styre hende. Det gensidige spil medfører under alle omstændigheder afstand i forholdet.”
Med døden til følge
”Kvinder, der elsker for meget, og som giver for meget køb på deres egen integritet, risikerer at blive medspillere i et usundt parforhold, hvor manden nedgør hende. Det kan ske ved, at han begynder at klistre labels på hende ved at kalde hende ’grim’, ’psykopat’, ’skudt i roen’, 'løgner’, ’tyv’ eller det, der er værre. Når det sker gentagne gange, begynder kvinden at tro på, at hun ikke er noget værd”, siger Vitha Weitemeyer.
”Det kan være, at manden trækker kvinden hen foran spejlet for at vise hende, hvor grim, hun er. I et sådant forhold risikerer kvinden med tiden at gå rundt i evig angst og på listesko for ikke at vække mandens misbilligelse og vrede.
Hun bliver bange for at gøre noget forkert, sætte skoene på det forkerte sted eller glemme at sætte sin kaffekop på plads, når hun har brugt den. Hun er optaget af, hvad han siger, og hun gør hans nedgøring af hende til sandheden om sig selv. På den måde bliver hun afhængig af mandens påskønnelse på samme måde, som mennesker kan være afhængige af stoffer og alkohol. Påskønnelsen bliver et længe ventet fix, en optur, der får den lyserøde drøm om, at frøen kan blive prinsen til at bestå.”
Stribevis af forkerte mænd
Ifølge Vitha Weitemeyer har kvinder, der elsker for meget, en livslang tendens til altid at møde de forkerte mænd. De forelsker sig i en drøm.
Det kan eksempelvis være, at de gang på gang falder for den succesrige mand i forretningslivet, der tør at tage chancer, blive leder og træffe hurtige beslutninger. Udadtil er denne mand supercharmerende, hjælpsom og veltalende, men bag hjemmets fire vægge udspiller der sig et drama.
”Kvinden er forelsket i en drøm, alt imens forholdet udvikler sig i en stadig mere negativ spiral, hvor kvinden mister sig selv, bliver skamfuld, fortrænger problemerne og nægter at se virkeligheden i øjnene”, siger Vitha Weitemeyer.
”Det er denne fornægtelse, som sender kvinder, der elsker for meget på krisecentre, og som de i sidste ende kan dø af, fordi de mister livet i et voldeligt forholds kvælertag.
Kvinden med et sundt selvværd ville aldrig føle sig tiltrukket eller blive hos den følelseskolde machomand. Hun ville hurtigt gennemskue, at han var et skadet menneske og ikke prinsen på den hvide hest.”
