Penge kan være et magtmiddel, som psykisk voldelige partnere - og ekspartnere - tager i brug for at opnå styring og kontrol. Den økonomiske vold kan antage mange former, og vi har samlet en liste over, hvilke metoder du og andre kan blive udsat for
Et voldeligt forhold handler om magt – uanset om der er tale om fysisk vold, psykisk vold, materiel vold, seksuel vold eller økonomisk vold. Det handler om, at den ene partner forsøger at få herredømmet og dominere den anden partner. Hvis volden er fysisk, er der ikke så meget at tage fejl af, for i den situation vil der typisk være tydelige tegn på volden. Det er ikke tilfældet, når vi taler psykisk eller økonomisk vold. Disse former for vold er ofte usynlige for det blotte øje, og både du og mennesker omkring dig kan blive ført bag lyset af en partner, der forstår at spille russisk roulette med dig og din økonomi.
Økonomien som spændetrøje
For mange kvinder spiller økonomien en afgørende rolle, når de skal træffe beslutningen om at forlade en psykisk voldelig partner. Ifølge psykoterapeut og cand.merc. Christian Carl Christiansen, der er indehaver af firmaet Svære-Nære.dk, bruger mange voldsudøvere helt bevidst økonomien til at styre, kontrollere og stavnsbinde deres partner.
Det er op ad bakke at forlade sin partner og starte et nyt liv for sig selv og børnene, hvis kontoen er i overtræk. Mange voldsudsatte kvinder ser ikke nogen muligheder for at komme væk, fordi partneren styrer hele den fælles økonomi og måske har gjort det i årevis.
”De gamle kønsroller gør sig i høj grad stadig gældende bag hjemmets fire vægge. Ofte er det stadig manden, der styrer familiens økonomi. Når det er tilfældet, kan manden bruge økonomien til at fastholde kvinden i et parforhold, som hun helst gerne vil ud af.”
Ifølge Christian Carl Christiansen kan den økonomiske vold blandt andet bestå i, at den ene partner sætter penge til side til sig selv, forhindrer den voldsudsatte i at passe sin karriere og tjene penge - eller direkte eller indirekte gældsætter partneren.
Svært at vriste sig fri af volden
Mange vil måske tænke ’Hvorfor går hun ikke bare fra ham?’, når de hører, hvordan en mand - eller kvinde - udsætter sine samlever for overgreb. Imidlertid er det lettere sagt end gjort, hvis der er psykisk og økonomisk vold inde i billedet. I den situation kan den voldsudsatte nemlig risikere yderligere benspænd den dag, han eller hun omsider finder kræfter til at søge skilsmisse. Et af disse benspænd kan være økonomien, som kan rumme slemme overraskelser.
Psykologerne Signe Hegestand og Sisse Elkjær har begge i deres professionelle liv mødt mange kvinder, som har haft svært ved at forstå, at deres ekspartner eksempelvis ikke vil betale det lovpligtige børnebidrag. I stedet forsøger han - eller hun - at presse sin ekspartner så hårdt på pengepungen, at det går ud over de fælles børn.
”Det kan virke ubegribeligt, at en far – eller mor – vælger at udsætte sin ekspartner for et så massivt økonomisk pres, at børnene lider under det. Det er imidlertid ikke noget særsyn, når ekspartneren har stærke narcissistiske træk. Narcissisten tænker nemlig først og fremmest på sig selv og på at få hævn over den ekspartner, der valgte at forlade ham eller hende”, lyder det fra Signe Hegestand.
”Hvis du forlader en narcissist, risikerer du at blive udsat for hævn. Narcissisten har nemlig altid brug for at fremstå som en succes – og en succesrig person bliver ikke forladt af dig. Det passer ikke med det grandiose billede, narcissisten har af sig selv”, påpeger Sisse Elkjær.
19 metoder til at bringe dig i knæ økonomisk
Den økonomiske vold kan have mange ansigter, og hvis du har en mistanke om, at du er udsat for økonomisk vold, bringer vi dig her en liste over metoder, som vi har samlet – både fra eksperter, vi samarbejder med, og fra følgere på vores Facebookside, som har taget sig tid til at dele deres personlige historier og erfaringer med dig og os til gengæld for vores løfte og garanti om anonymitet. Navne i forbindelse med personlige historier er derfor ændret:
- Skjult økonomi i parforholdet
Psykolog Signe Hegestand fortæller, at mange narcissister har en skjult økonomi. Selv om ægtefællen har et hævekort, er det ikke ensbetydende med, at han eller hun har overblik over den fælles økonomi. Narcissisten kan have optaget fælleslån i det skjulte, og Hegestand kender også eksempler på narcissistiske partnere, der har sparet op i det skjulte til sig selv, mens ægtefællen er blevet gældsat:
”Ikke sjældent oplever jeg kvinder, som er endt i RKI efter skilsmissen fra en narcissist, fordi de ganske enkelt står mutters alene med en masse gæld, regninger, manglende økonomisk overblik og det fulde ansvar for børnene. Med til denne farlige cocktail hører, at mange af disse kvinder også er stressede og nedbrudte efter i årevis at have levet med psykisk vold og et økonomisk pres.” - Langtidssygemeldinger og fattigdom
Hvis din partner eller ekspartner udsætter dig for et alvorligt økonomisk pres, risikerer du til sidste at knække psykisk, så du bliver langtidssygemeldt og yderligere mister dit fodfæste. Psykolog Sisse Elkjær sidder ofte over for kvinder i sin psykologpraksis, der er ramt af stress som følge af psykisk og økonomisk vold:
”Derfor oplever jeg ofte kvinder, som er langtidssygemeldte med stress, depression, angst og overbelastning. Disse kvinder kan være så medtagede af den psykiske og økonomiske vold, at de til sidst ryger helt ud af dagpengesystemet og på kontanthjælp – hvor de bliver ramt af kontanthjælpsloftet, så de og børnene lever i fattigdom.” - Det økonomiske fundament vakler
Som mennesker har vi brug for en base, og det kræver, at vi har et trygt, økonomisk fundament. Når en narcissistisk forælder forsøger at ramme sin ekspartner på pengepungen, slår det ifølge psykolog Signe Hegestand utroligt hårdt:
”Kan jeg betale mine regninger? Kan jeg overleve? Kan jeg passe ordentligt på mine børn? Det er voldsomme og eksistentielle spørgsmål, og derfor rammer narcissistens økonomiske vold både ekspartneren og børnene som en hammer”, vurderer Signe Hegestand.
”Som ekspartner til en narcissist kan den økonomiske vold være særdeles skadelig og udløse yderligere stressreaktioner. Du kan have fornemmelsen af, at narcissisten ikke stopper, før du er helt udslettet. Du bliver ramt af en altfortærende ild af vrede, fordi narcissistens største skræk helt grundlæggende er at blive forladt. Det skal du bøde for.” - Økonomisk nedtur som afskedsgave
Hvis du er gældsat og forlader en psykisk voldelig partner, risikerer du at få yderligere økonomisk nedtur som afskedsgave:
”Hvis gælden hober sig op, og du ikke er i stand til at betale, så kører møllen. Det er et enormt stresselement, og dit system får ikke den nødvendige ro, så du kan genopbygge dig selv og skabe en tryg hverdag for dig selv og dine børn. Samtidig kæmper du måske en kamp med narcissisten både i retssager og i Statsforvaltningen”, lyder det fra psykolog Sisse Elkjær.
”Den økonomiske nedtur er en meget voldsom afskedsgave, og midt i dette kaos skal du forsøge at skabe tryghed omkring dine børn. Det er en umenneskelig opgave.” - Du bliver forhindret i at tjene penge
Ifølge psykoterapeut og cand.merc. Christian Carl Christiansen kan en økonomisk voldelig partner bevidst forsøge at forhindre dig i at tjene dine egne penge. Det kan ske ved, at han eller hun ødelægger dine job- og karrieremuligheder. Det kan være ved at udøve direkte chikane på jobbet, men også ved at han eller hun forhindrer dig i at passe dit job – eksempelvis ved give dig eneansvaret for alt fra barsel til børnenes sygedage, lægebesøg, indkøb, madlavning, tøjvask m.v. På den måde har du hverken tid eller energi til at passe et fuldtidsjob – og det rammer indtjeningen. - Din partner skjuler penge for dig
En metode til at udsætte dig for økonomisk vold kan ifølge cand.merc. og psykoterapeut Carl Christian Christiansen være, at din partner i det skjulte sætter penge til side til sig selv, så den fælles økonomi bliver drænet. Resultatet er, at din partner får økonomisk overskud, mens du bliver gældsat eller må optage lån for at få hverdagsøkonomien til at hænge sammen. Han gør opmærksom på, at mange voldsudøvere udelukkende tager hensyn til sig selv og deres egne behov for overskud på kontoen, en solid pensionsopsparing eller for at få finansieret et luksusforbrug. - Hemmelige indbetalinger på egen pensionsopsparing
”I mange tilfælde er det helt centralt for voldsudøveren, at hans eller hendes egen økonomi er helt privat og ukendt for den voldsudsatte. På den måde kan krænkerens dyre vaner eller personlige behov dækkes uden den voldsudsattes vidende. Krænkeren kan også hemmeligholde sine reelle indtægter for at undgå at bidrage på lige fod til fællesøkonomien”, fastslår cand. merc. og psykoterapeut Christian Carl Christiansen. Han tilføjer, at voldsudøverens økonomiske evne til at til at bidrage til fællesøkonomien også kan være begrænset af store, hemmelige indbetalinger til pension, individuel opsparing eller til afdrag på gammel gæld:
”Der er naturligvis ikke noget galt ved pensionsindbetaling eller opsparing, men det sker hyppigt, at den voldsudsatte kommer til at dække parrets eller familiens løbende omkostninger, mens krænkeren skaber personlig opsparing eller afvikler personlig gæld.” - Vil ikke sælge det fælles hus
Pia har været skilt i 10 år, men kæmper stadig med økonomien, fordi hendes ekspartner ikke vil gå med til at sælge det fælles hus:
”Jeg har kæmpet i alle årene for at få min ekspartner til at sælge vores hus, som han blev boende i efter skilsmissen, men som han samtidig ikke ønskede at overtage. Jeg har brugt 20.000 kroner på advokater, som i fire år har skrevet frem og tilbage uden at få en aftale i stand med ham. To gange har jeg bedt skifteretten om hjælp til at få afsluttet vores økonomiske forhold. Min ekspartner har ignoreret vores aftaler efterfølgende. For to år siden flyttede han ud af huset og krævede, at jeg skulle betale halvdelen af boligudgifterne samt udgifter til vedligeholdelse. Han har to gange udlejet huset uden min underskrift og modtaget lejeindtægter, som ikke er gået ind på fælles lån. Da han blev uvenner med lejerne af huset, måtte fogedretten gå ind i sagen. En måned før huset røg på tvangsauktion, blev det solgt. Banken har endnu ikke opgjort vores fælles tab. Jeg er ikke kommet videre, og min gæld er i dag omkring 500.000 kroner højere, end da vi blev skilt.” - Fik spærret betalingskortet
Det kan være et økonomisk mareridt at stå uden en krone på lommen og et betalingskort, der er spærret af banken. Det oplevede Susanne, da hendes ekspartner fik succes med at få hendes kort lukket:
”Min ekspartner fik overbevist min bank om, at det var nødvendigt at spærre mit private Visa Dankort. Han fortalte dem, at jeg muligvis ville rydde kontoen (jeg havde cirka 10.000 + en kassekredit på 20.000) og flygte til udlandet. Dette skete lige op til jul - så det blev en lidt "tynd en" for børnene og mig.” - Stoppede helt med at betale fælles regninger
En metode til at presse sin partner økonomisk på er ved at undlade at bidrage til den fælles økonomi og kun tænke på sig selv. Det var Charlotte udsat for:
”Han fraflyttede vores fælles adresse i cirka seks måneder, hvor han ikke bidrog med noget som helst økonomisk. Han havde på det tidspunkt dobbelt lønudbetaling - cirka 45.000 kroner efter skat - mens jeg stod med terminer, forsikringer, tre børn, to biler - hans og min - og alle andre faste udgifter med en helt almindelig løn. Jeg spurgte banken, hvor alle disse penge var blevet af - men det kunne de ikke oplyse mig om, da det var hans personlige konti." - Truede med at erklære firma konkurs
Hvis du er selvstændig erhvervsdrivende, kan det være ekstra hårdt at være udsat for økonomisk vold, da volden rammer dine muligheder for at sikre dig en løbende indtægt. Det måtte Signe sande:
”Min partner fik overbevist banken om, at han skulle godkende samtlige betalinger for min virksomhed, da han var medejer af bygningerne. Jeg skulle derfor møde op til et ugentligt møde i banken. På mødet deltog bankdirektøren, min partner og jeg. Her skulle jeg forelægge alle regninger til betaling for min virksomhed - og så kunne han blokere for betaling. Hvis jeg ikke gjorde, som han sagde, ville han erklære mig konkurs. Det betød, at blandt andet markedsføring blev valgt fra – og det er jo helt skørt.” - Manglende indblik i økonomien
Det kan være utroligt stressende at mangle overblik over sin økonomi. Det var situationen for Lina, der beskriver det sådan her:
”Jeg vidste ikke, det var økonomisk vold, men jeg var sammen med en mand i seks år, som ikke ville være med til at åbne en fælles budgetkonto. Jeg skulle altid betale regninger, og så fik jeg penge af ham, når jeg hver måned havde taget mig sammen til at spørge mindst fire gange. Nogle gange skulle jeg vente i 14 dage. Nogle måneder fik jeg ikke noget. Så min økonomi var uforudsigelig. Han sagde bare, at han ikke havde styr på økonomi og var glemsom, men han var ligeglad med de forslag, jeg kom med. Jeg måtte ikke vide noget om hans økonomi overhovedet. Hvis økonomien ikke hang sammen, var det mit problem. Jeg blev mere og mere stresset.” - Blev presset til at vælge tvangsauktion
Det kan være så voldsomt at vriste sig fri og opnå sin frihed, at denne frihed ikke kan måles i kroner og ører. Det måtte Natasha sande, da hun valgte at lade sit barndomshjem – og den tidligere fælles bolig - gå på tvangsauktion for selv at komme videre i livet:
”Jeg har siddet i retsager i mere end fire år. Jeg oplevede, hvordan vores system ikke kan beskytte en mod overgreb, selv efter en skilsmisse. Jeg kæmpede mit livs kamp. Til sidst måtte jeg erkende, at jeg måtte gennem to tvangsauktioner for at slippe fri af hans greb. Jeg havde i fire år måttet dække alle hans udgifter, og jeg blev nægtet gode låneomlægninger i det hus, vi ejede, for han mente ikke, jeg skulle spare penge. Han betalte intet til det, der var mit barndomshjem og nu også vores børns barndomshjem. Jeg var godkendt af Nordea til at overtage huset. Han nægtede at give mig lov. Til sidst måtte jeg træffe en svær beslutning: Tvangauktion – hvorefter han købte huset til halvdelen af værdien. Jeg mistede alt af værdi, men vandt min frihed.” - Han vil ikke betale til sine børns hverdag
”Han flyttede over til sin elskerinde og nægtede at bidrage til huslejen, som han ellers var forpligtet til. Jeg var arbejdsløs og den hurtigste nødbolig, jeg kunne få af kommunen, skulle jeg vente på i mindst et år. Hvis ikke min familie havde betalt husleje for mig, var børnene og jeg blevet sat på gaden. Han nægtede også at betale børnepenge. Vi var i Statsforvaltningen, og det tog dem over et år at bevillige mig børnepenge. Advokatregningen kostede hele min opsparing. Vi var fattige! Nogle dage var der ikke råd til aftensmad, mens han tog både på skiferie og på sommerferie. Den første jul fik min søn en brugt trøje, jeg havde arvet, og en pæn blyant, jeg købte. De andre fik brugte ting, jeg havde arvet. Det med ikke at betale børnepenge er også en måde at holde sin ekspartner nede på. Det går selvfølgelig også ud over børnene, men det er vist lige meget i den sammenhæng. Nu drømmer jeg om at få råd til at tage børnene med i Tivoli og få råd til tandlægen, mens han tager dem på skitur og sommerferie hvert år, samt eksotiske rejsemål som safari i Afrika.” - Økonomien fastholder mig
En kvinde, der kalder sig ’den stærke overlever’ har følt sig presset til at låne penge til en bil til sin partner. Nu er han ude af hendes liv, men hun hæfter for gælden:
”Kort tid efter han var flyttet ind hos mig, begyndte han at presse på for at købe en anden bil. Efter et vedvarende pres bedyrede han, at han ikke troede på, at jeg ville forholdet, hvis ikke jeg gik med til at låne penge, så han kunne købe en ny og lækker bil. Alt i mig strittede. Jeg vidste med min forstand, at det var dumt, men jeg turde ikke andet. Gid jeg dog bare havde stået op for mig selv. Nu 2,5 år senere - og et halvt år efter vi gik fra hinanden - hæfter jeg stadig for lånene til en bil, han kører rundt i, men som jeg gudskelov har ejerskabet på. Det er mig, der har registreringsattesten og nummer to nøgle i min varetægt et sikkert sted.... men han fortsætter, og han nægter at finde en rimelig ordning. Han forlanger, at jeg skal betale ham 60.000 kroner, så han kan komme videre i sit liv, da han er mega forgældet. Jeg vil ikke give ham mere... han har fået så rigeligt - blandt gratis husly i to år. Så det er der, vi står, uforløste og med et økonomisk og giftigt bånd til hinanden. Jeg er sikker på, at det løser sig på et tidspunkt, på en eller anden måde.” - Jeg har mistet alt, fordi han ikke bidrog til økonomien
Pia er hårdt ramt og har mistet alt, hvad hun ejer, efter at hun har forladt sin partner gennem 14 år:
”Min ekspartner havde kun en bil, en motorcykel, sengetøj og det tøj, han gik og stod i, da vi mødte hinanden. Jeg havde hus og to børn. Han bidrog næsten ikke økonomisk. Jeg kom til at mangle penge, da jeg betalte det meste. Samtidig købte han biler og en båd for sine penge – til sig selv. Jeg kom ud af dette økonomiske helvede i 2017. Jeg var helt slidt op. Nu har han mit hus og alle mine møbler. Han nægter at flytte, så jeg måtte selv rykke ud af huset for at overleve. Han havde al magten, og jeg orkede ikke at kæmpe med ham. Han overtog huslånene og huset, og jeg fik ikke engang de smykker med, som jeg havde arvet efter min mor. Jeg sidder og er ribbet økonomisk. Jeg er deprimeret efter alle disse barske år, men nu får jeg psykologhjælp til at komme videre.” - Han trak alt i langdrag
Efter skilsmissen havde Pernille store udgifter i forbindelse med flytning, indskud til ny bolig, nye møbler og senge til børnene. Derfor måtte hun låne penge i banken, indtil bodelingen gik i orden. Det gjorde den bare ikke, fordi hendes eksmand trak alt i langdrag:
"Han reagerede ikke på henvendelser, overholdt ikke svarfrister, betalte ikke børnebidrag og var ligeglad med, om jeg havde penge til huslejen i vores nye hjem. Han syltede alt, mens der løb renter på min gæld." - Fra et karrierejob til blomsterbinder i Bilka på deltid
Bettina beskriver sin eksmand som en psykopat i jakkesæt. En af de pæne, som man ikke opdager, udsætter en for manipulation, før det er for sent:
"I forholdet sørgede han for at have fuldstændig kontrol med økonomien. 'Det behøvede jeg ikke bekymre mig om, han sad jo alligevel på sit hjemmekontor, så det skulle han nok ordne.' Pludselig havde jeg ikke styr på noget som helst vedrørende økonomien. Vi manglede ikke penge. Vi havde gode jobs og havde råd til to biler, sommerferie sydpå og en skiferie hvert år. Men jeg følte mig fattig eller nærmere ikke noget værd. Jeg var ikke værd at bruge penge på. Og jeg turde ikke købe noget til mig selv. I dag er vi skilt, og jeg er kørt helt ned og kan arbejde max 12 timer om ugen som flexjobber. Nu binder jeg blomster i Bilka til 130 kr i timen uden pensionsordning, og jeg kommer aldrig af med den gæld på 250.000 kr. Jeg kan afdrage 100 kroner om måneden. Jeg ved, at mange har fået større gæld, men jeg kommer alligevel aldrig af med min." - Han havde en hemmelig konto i Schweiz
Nogle mennesker er bedre til at skjule penge end andre. Det gælder eksempelvis Sandras eksmand, som havde hemmelige konti i udlandet og fiktive firmaadresser:
"Min eksmand havde en konto i Schweiz, som han overførte penge til. Derudover lavede han et fiktivt firma med hjemsted i Caribien. Han førte penge ud af landet for at spare i skat. Han havde en sejlbåd i Tyrkiet, som han udlejede, og lejeindtægterne gik til firmaet i Caribien. Han pugede penge sammen til sig selv og skjulte penge for mig. De penge figurerede ingen steder den dag, vi blev skilt. Jeg kom ud af ægteskabet uden en krone på lommen. Mens han havde sparet op, havde jeg rugt alle mine penge på de løbende udgifter til børn og husholdning. Det eneste jeg fik med mig, var puslebordet og tremmesengen."