Du skal ikke lade andre mennesker definere, hvem du er som person, uanset om det er i parforholdet, på jobbet, i familien eller i dine venskaber. Andres ord om dig kan nemlig få dig til at føle, at du er forkert. Derfor er det så nødvendigt, at du finder og fastholder din egen sandhed om, hvem du er
Mange af os er blevet puttet ned i kasser, allerede fra vi var små. Vi kan høre familien fortælle, at ’du var sådan en sød, lille, nem én’, eller ’du græd altid’. Nogle gange passer det, men andre gange er det ifølge psykolog Signe Hegestand noget, vi bliver gjort til. Ordene, som vi bliver beskrevet med, skaber nemlig en betydning og bidrager til at fortælle historien om os selv.
”Det er ikke tilfældigt, hvilke ord vi selv og andre mennesker bruger. Vi bruger ordene til at få overblik i vores verden. Den måde, som andre mennesker ser os på, kan være med til at skabe et billede af, hvordan vi ser os selv.”
Den slags storytelling om din person kan lige så godt opstå på jobbet som i privatlivet. I de situationer, hvor der bliver klistret ord på dig, som du ikke har det godt med, kan du komme til at føle, at du er forkert. Derfor skal du finde frem til din egen sandhed om dig.
Selvbilleder
”Min mor har altid kaldt mig ’Skrappe Signe’, og hun har et billede af mig som 2-årig, hvor der står ’Skrappe Signe’. Allerede som lille begyndte jeg at definere mig selv som skrap, fordi jeg fik at vide, at det var det, jeg var. Men her for nylig sagde min kæreste til mig, at jeg slet ikke er skrap, men bare tydelig.”
Det er ifølge Signe Hegestand let at komme til at identificere sig med de prædikater, du får sat på dig:
”Kvinder, der er udsat for psykisk vold, får ofte sat prædikater på sig. Det kan eksempelvis være, at de får at vide, at de er ’følsomme’ eller ’svingende’. I virkeligheden handler disse prædikater slet ikke om deres personlighed, men hvis du igen og igen får at vide, at du er på en bestemt måde, så kan du til sidst komme til at tro på ordene og de labels, andre klistrer på dig.”
Signe Hegestand gør opmærksom på, at du med fordel kan forholde dig til de ord, der bliver sagt om dig. Måske mener du selv, at du er ’følsom’, og i den situation kan du tage ejerskab og sige: ’Jeg er følsom, og derfor vil jeg behandles ordentligt’.
Følelsen af at være forkert
Dysfunktionelle relationer, hvor vi bliver gjort til noget andet, end dem, vi er, findes ifølge Signe Hegestand ikke kun i parforholdet, men i alle typer af relationer - også på arbejdspladsen:
”Det kan være, at du føler, at du bliver kørt ud på et sidespor af din chef, eller at din kollega kalder dig ’sart’, fordi du ikke bryder dig om den jargon, der er på jobbet. Det kan også være, at du har det svært med ledelsesstilen, og ad den vej bliver kritiseret som menneske. Resultatet er, at du måske føler dig ’forkert’ eller ikke ’god nok’. Du tror, at der er noget galt med dig. Det kan føre til både stress og sygemeldinger.”
Ligesom i privatlivet kan der også på jobbet opstå fortællinger om dig, som ikke er sande. Samtidig er magtfordelingen ofte skæv, fordi det er chefen, der har magten. Derfor kan det ifølge Signe Hegestand være svært at stå op for dig selv, hvis du også har ambitioner om at gøre karriere på din arbejdsplads.
”Det er det, vi ser i den dynamik, som kvindelige forskere kan opleve på universiteterne i mandsdominerede miljøer. Her lægger kvinderne øre til nedgørende udsagn på grund af deres køn. Det er en form for mobning, som minder om de mekanikker, vi oplever i et psykisk voldeligt parforhold. De kvindelige forskere bliver defineret og sat i kasser, og det er ifølge en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet en væsentlig årsag til, at kvindelige forskere søger nye græsgange.”
Forlad det, der ikke er godt for dig
Vi skal trives i vores liv og på vores arbejdsplads, og vi skal føle, at vi bliver anerkendt. Arbejdet skal ifølge Signe Hegestand gerne give energi og være meningsfuldt.
”På arbejdspladser er det nødvendigt at se på selve arbejdsmiljøet, i stedet for at betragte enkeltpersoner som ’ikke seje nok’ eller ikke ’robuste nok’ . Det er nødvendigt at se på ledelsesstilen og de værdier, der hersker på jobbet. Hvis parolen lyder, at ’alle vi andre har ikke nogen problemer’, så mangler ledelsen at tage et ansvar”, påpeger Signe Hegestand.
Hendes erfaring er, at det kan være nødvendigt at tage kontakt til tillidsrepræsentanten, hvis du oplever, at du bliver mobbet, men samtidig kan det kræve meget at føre en retssag:
”Ofte vinder du ikke på den lange bane, selv om du måtte vinde din sag rent juridisk. Du bliver i den situation kendt som den, der lagde arm med ledelsen, og det er ikke nødvendigvis rart at vende tilbage til jobbet efter retssagen. Derfor er det nødvendigt at være strategisk og tænke smart. Du kan spørge dig selv: Hvad er prisen for at vinde i retten? Måske skal du ganske enkelt sige din stilling op og finde et andet job, som du kan blive glad for. Du kan sige til dig selv, at det ikke er godt for dig at være der.”
Signe Hegestand mener principielt, at det er en god ide at anmelde dårligt arbejdsmiljø og mobning, men du skal vide, at resultatet nok bliver, at du skal finde sig et nyt sted, og starte forfra.
Hvis du bliver tilsidesat
Vi kan møde folk med grænseoverskridende adfærd også i vores venskaber. Det kan for eksempel være veninden, der altid taler om sig selv. Det bliver hendes liv og hendes fortælling, der kommer i centrum, mens du sidder og tænker på, om hun mon på et tidspunkt spørger ind til dig:
”Hvis du er sammen med mennesker, der fylder meget og taler vidt og bredt om sig selv, kan du sige, at du gerne vil fortælle, hvordan det er for dig, når I er sammen. Så får du mulighed for også at fortælle om dit liv og dig selv – i stedet for at blive defineret eller tilsidesat af et andet menneske.”
Hvis det er en veninde, du har det svært med, kan du ifølge Signe Hegestand prøve at spejle hende lidt:
”Hvis din veninde afbryder, så sig til hende, at du gerne vil have lov til at tale færdig. Ofte afbryder vi ikke andre mennesker af ond vilje, og derfor har veninden også noget at lære: Hun kan måske have gavn af at lære at blive mere lyttende”, siger Hegestand og tilføjer, at du naturligvis ikke kan vide, om din veninde i den situation vil lytte eller bare blive dødfornærmet. Det vigtige er imidlertid også, at du står op for dig selv.
”Jeg har oplevet, at en veninde sagde til mig, at jeg fyldte for meget. Jeg fyldte 60 procent og hun mente, at hun fyldte 40 procent. I den situation kan det komme din veninde til gavn at tale om, hvordan hun også kan komme til at fylde mere. Hvis hun giver sig selv lov til det, kan det påvirke både jeres venskab og andre af hendes relationer positivt. Du kan spørge hende, hvordan hun kan folde sig mere ud? Hvordan hun kan fylde mere? Hvad det er, der gør, at hun holder sig tilbage? Ofte har venindens oplevelser ikke særlig meget med dig at gøre.”
Træn dig selv i at sætte grænser
Psykisk vold, grænseoverskridende adfærd og mobning kan også finde sted i familier og vennegrupper, hvor tonen er rå med sarkasme og dansk humor og ironi. Det kan ifølge Signe Hegestand skabe et dårligt miljø.
”Nogle gange er det en fordel at overveje sine relationer – uanset om det er til venner, familie, kolleger eller partnere. Stil dig selv spørgsmålet: Giver denne relation mig noget positivt, eller dræner den mig for energi, og har jeg brug for at sætte tydeligere grænser?”
Hvis du som menneske har svært ved at sætte grænser, kan du også opleve det i forhold til dine børn:
”Jo tættere relationen er, desto mere sandsynligt er det, at du gentager nogle gamle mønstre, hvor du lader andre mennesker definere dig, sætte labels på dig eller på anden måde overskride dine personlige grænser. Derfor er det særligt i de tætte relationer, at du skal gøre en dyd ud af at holde fast i dig selv og respektere det, du føler.”
