powerkvinderne

Skip to content

Psykiatere: Der er psykologiske forskelle på mænd og kvinder

Vi er godt på vej til ligestilling mellem kønnene i det danske samfund, men samtidig ved vi godt, at vi er forskellige, både i social, psykisk og biologisk henseende, skriver to anerkendte psykiatere

Kvinder og mænd er forskellige både i social, psykisk og biologisk henseende. Disse forskelle kommer til udtryk i hverdagen, men særligt tydelige bliver de, når det gælder psykiske sygdomme som skizofreni, depression og angst eller personlighedsforstyrrelser, ADHD og misbrug.

Det skriver psykiaterne Karin Garde og Jes Gerlach i bogen 'Psykiske sygdomme - forskellen mellem mænd og kvinder', som er udgivet på PsykiatriFondens Forlag.

Ifølge forfatterne varierer sygdommenes hyppighed, symtomer og behandling afhængigt af kønnet. Mænd lever i højere grad et hårdere liv, drikker, går til grunde, begår selvmord og dør gennemsnitligt fem år før kvinder, der til gengæld er mere ængstelige, deprimerede, spiseforstyrrede og pilleforbrugende end mænd.

Forskel på mænds og kvinders psyke
Mænds og kvinders natur har været til diskussion i årtusinder, og der har været talrige bud på, hvilke karakterstika og egenskaber, de to køn har.

Ifølge Karin Garde og Jes Gerlach er der betydelige forskelle på den mandlige og den kvindelige psyke. Nogle basale forskelle er til stede ved fødslen, men forskellene påvirkes i betydelig grad af miljø og kultur. Det optog kvindebevægelsen fra 1970'erne at vurdere, hvad der er biologisk bestemt, og hvad er resultat af omgivelsernes indflydelse, når vi ser på mænds og kvinders egenskaber, og denne diskussion er ifølge bogens forfattere langt fra slut. Men besvarelsen af spørgsmålet vanskeliggøres af de begrænsede muligheder, der er for at undersøge, hvordan børn ville udvikle sig, hvis de ikke blev påvirket af voksne forbilleder.

Kønsforskelle mellem aber
Fra eksperimenter med højerestådende aber ved man, at hunabeunger leger flere puslelege og rækker mere ud efter blødt legetøj end hanunger, som til gengæld leger flere tumlelege og rækker ud efter ting, der kan bevæge sig. Begge køn leger dog begge lege.

Tilsvarende har man ifølge Karin Garde og Jes Gerlach set, hvad der optager helt spæde børn, som endnu ikke kan være påvirket synderligt at forældreforventninger:

Pigerne holder blikket længere på billedet af et ansigt, mens drengene fikserer mere på et billede, der bevæger sig. Der er således grund til at tro, at der er 'indbyggede' forskelle, som har med den forskellige hormonpåvirkning i forsterlivet at gøre.

Undersøgelser viser også, at når mænd og kvinder skal finde rundt i landskabet, bruger de forskellige strategier. Mændene vurderer afstand og orienterer sig efter verdenshjørner, mens kvinder husker pejlemærker. Sådanne forhold mener man i dag er biologisk kønsspecifikke - altså uafhængige af opdragelse, miljø og kultur.

Forskelle på drenge og piger
Der er ifølge de to psykiatere velkendte forskelle i drengs og pigers lege, færdigheder og interesser. Det drejer sig blandt andet om drenges optagethed af maskiner og biler, som de undersøger nøje for at finde ud af, hvordan de virker. Og pigers optagethed af dukker og far-mor-barnlege.

Man kan ifølge Karin Garde og Jes Gerlach sige, at det er noget, de lærer af far og mor, men undersøgelser peger på, at disse forskelle sandsynligvis er grundlagt i fosterlivet og har med den forskellige hormonpåvirkning at gøre.

En anden måde at belyse forskellene på er ifølge forfatterne at se på, hvilke egenskaber det har været nødvendigt for mænd og kvinder at have i menneskets udviklingshistorie. De opgaver, de skulle klare for at overleve, er blevet bestemmende for, hvilke egenskaber de to køn hver især udviklede.

Jæger- og samlerkulturen
De tidligeste samfund var jæger- og samlerkulturer. Man antager, at jagt har været mændenes opgave, og derfor var evnen til at orientere sig rumligt og koncentrere sig om én opgave været vigtigt. For kvinderne har evnen til at løse mange opgaver på en gang været nødvendig, hvis hun på samme tid skulle passe ilden og børnene og grave rødder op og tilberede maden. Denne færdighed hedder multitasking og genfindes hos moderne kvinder, ligesom evnen til at fordybe sig i én opgave på bekostning af det sociale liv forekommer hos mange mænd.

Polariseringen melem egenskaberne hos de to køn er i Vesten blevet mindre, og brud på traditionelle kønsroller accepteres i højere grad end før. Det opfattes som værdifuldt, at unge fædre giver sig hen i barnepleje, og det giver ikke længere anledning til større undren, hvis en kvinde bliver professor. Imidlertid er der ifølge Karin Garde og Jes Gerlach stadig rigeligt tilbage af det oprindelige princip: Manden som den overordnede og indehaver af de bedste egenskaber. Som eksempel nævner forfatterne udtrykket 'tøsedreng' som et hyppigt brugt ord, der betegner en latterlig, kujonagtig dreng/mand. Han har nemlig pigeegenskaber. En drengepige er ikke på samme måde latterlig. Hun har jo de rigtige egenskaber, om end hun måske fremstår som kønsløs.

MÆND: