Til dig, der har det rigtig svært med din mor

Langt de fleste mødre elsker deres børn, men der findes også kvinder, som har psykopatiske eller narcissistiske træk, og disse træk forsvinder ikke, selv om de bliver mødre. Hvis du ofte må knibe dig selv i armen, fordi din mor er så barsk mod dig, er du ifølge terapeut og forfatter Karyl McBride ikke alene

Køb bogen "Bli'r jeg nogensinde god nok - hjælp til døtre af narcissistiske mødre" her >>

”Forholdet til vores mor starter i det øjeblik, vi kommer til verden. Vi trækker vejret for første gang, og i hendes nærvær viser vi de første tegn på afhængighed og menneskelig længsel efter beskyttelse og kærlighed. Vi er som ét kød både i livmoderen og på fødestuen. Denne kvinde, vores mor - alt det hun er og ikke er - har givet os liv. Vores tilknytning til hende fra dette øjeblik og fremover har utroligt stor psykologisk betydning for vores livslange velvære. ”

Sådan skriver terapeut og forfatter Karyl McBride i sin indledning til bogen ”Bli’r jeg nogensinde god nok - hjælp til døtre af narcissistiske mødre” og fortsætter:

”Underligt nok har jeg aldrig selv ønsket at tro, at vores mor har så stor betydning. For det første er jeg selv mor af den feministiske tid, og derfor har jeg ikke brudt mig om tanken om, at mødre og kvinder skulle bære så stort et ansvar - og i sidste ende skylden - hvis tingene skulle gå galt. Der er trods alt også andre faktorer end moderskabet, der er med til at forme et barns liv. For det andet havde jeg ikke selv lyst til at erkende, hvilken ødelæggende indflydelse det har haft på mit eget liv at føle, at jeg ikke har fået omsorg fra min mor. For at indse dette, var jeg nødt til at erkende det.”

Tårerne trillede ned ad kinederne
Under Karyl McBrides mangeårige research omkring mor-datter-forholdet har hun læst talrige bøger:

”Hver gang jeg læste en ny udgivelse, begyndte tårerne ganske uventet at trille ned ad mine kinder. Sagen var, at jeg ikke kunne genkalde mig følelsen af tilknytning, nærhed eller minderne om, hvordan min mors parfume duftede. Jeg kunne ikke huske følelsen af hendes hud, lyden af hendes stemme, der sang i køkkenet, trygheden når hun vuggede mig, holdt om mig og trøstede mig. Og jeg kunne ikke huske den intellektuelle stimulation og glæde, der er ved at få læst højt."

McBride vidste, at dette ikke var naturligt, men hun kunne ikke finde en bog, som forklarede denne mangel.

"Det fik mig til at føle mig sådan lidt skør. Led jeg mon af vrangforestillinger, eller var jeg bare et barn med en dårlig hukommelse? Jeg kunne ikke finde en bog, som forklarede dette fænomen. En bog, der beskrev, at manglen på omsorg fra min mor kunne være en ægte oplevelse. En bog, der fortalte, at der findes mødre, som ikke er moderlige. Jeg kunne heller ikke finde en bog, som diskuterede de modstridende følelser, som døtre har omkring disse mødre: Den frustrerede kærlighed og til tider endda hadet. For det er ikke meningen, at pæne piger skal hade deres mødre. Pæne piger taler slet ikke om disse dårlige følelser. Moderskabet er en hellig institution i de fleste kulturer, og derfor bliver moderskabet generelt ikke diskuteret i et negativt lys. Da jeg besluttede mig for at skrive en bog om mødre, der ikke drager omsorg for deres døtre, og om den smerte disse piger og voksne kvinder oplever, følte jeg, at jeg skulle bryde et tabu.”

En dyb følelse af tab
Når Karyl McBride selv har læst bøger om båndet mellem mødre og døtre, har hun altid mærket en følelse af et dybt tab, og haft en frygt for at være alene med denne smerte:

”Eksperter har skrevet om kompleksiteten i mor-datter-forholdet, hvordan det er fyldt med konflikter og ambivalens, men jeg følte noget andet: Jeg mærkede et tomrum, en mangel på empati og interesse, en mangel på følelsen af at være elsket. I mange år forstod jeg ikke, at jeg havde det sådan, og jeg forsøgte at rationalisere mig frem til, hvordan det kunne hænge sammen. Andre familiemedlemmer og velmenende terapeuter kom med forskellige bortforklaringer", fortæller McBride.

"Som den pæne pige, jeg var, forsøgt jeg at undskylde min mor og påtage mig al skylden selv. Brikkerne begyndte først at falde på plads i mit hoved, da det gik op for mig, at det følelsesmæssige tomrum er et karakteristisk resultat af narcissisme hos moderen. Jo mere jeg fandt frem til omkring narcissisme hos mødre, desto mere gav mine erfaringer, min tristhed og min manglende hukommelse mening.”

Denne indsigt blev nøglen til, at Karyl McBride begyndte at udvikle sin egen fornemmelse af identitet - adskilt fra sin mor - og hun fik også sin mors accept af, at hun skrev bogen om det svære mor-datter-forhold:

”Jeg blev mere samlet som menneske og begynde at tage mere plads til mig selv. Jeg var ikke længere usynlig (heller ikke over for mig selv), og jeg blev ikke nødt til at opfinde mig selv hen ad vejen. Uden forståelse for vores opvækst med en narcissistisk mor driver vi omkring på må og få, begår fejltagelser, føler en dyb uværdighed og saboterer os selv og vores liv.”

Rejsen tilbage til barndommen
For Karyl McBride har det at skrive bogen ”Bli’r jeg nogensinde god nok - hjælp til døtre af narcissistiske mødre” været kulminationen på årelang research og på en sjælerejse:

”Rejsen bragte mig tilbage til dengang, jeg var en lille pige, som vidste, at der var noget galt. En lille pige, der følte, at fraværet af omsorg ikke var normalt, men som ikke vidste hvorfor."

McBride fortæller, at hun har skrevet bogen i håb om, at hun kan hjælpe andre kvinder til at forstå, at det ikke er deres skyld, at de har disse følelser:

"Det betyder ikke, at jeg vil lægge skylden på din mors skuldre. Denne bog er ikke en rejse med projiceret vrede, modvilje eller raseri, men en rejse mod større forståelse. Vi ønsker at få det godt med os selv, og det gør vi med kærlighed og tilgivelse over for os selv og vores mødre.

Jeg tror ikke på det at skabe ofre. Vi er ansvarlige for vores eget liv og for vores egne følelser. For at være sunde må vi først forstå, hvad det var, vi oplevede som døtre af narcissistiske mødre. Derefter kan vi bevæge os fremad og få det bedre med os selv ved at skabe det liv, vi selv ønsker at leve. Hvis vi ikke forstår vores mødre og forstår, hvordan deres narcissisme har påvirket os, får vi det imidlertid aldrig bedre.

Vi har som døtre af narcissistiske mødre lært at undertrykke vores følelser og fornægte dem, men vi bliver nødt til at stå ansigt til ansigt med, at vores oplevelser er sande og erkende og indse, at vores længsel efter vores mors varme og omsorg aldrig bliver imødekommet. Vi bliver nødt til at se i øjnene, at vores håb om, at tingene vil forandre sig, ikke i sig selv vil skabe forandring."

Når familielivet er et skuespil
Ifølge McBride bliver døtre af narcissistiske mødre programmet til at se samspillet i familien i et positivt lys, selv om de i barndommen dybest set godt vidste, at de levede i skyggen:

"Vores familier tog sig normalt godt ud, når man så dem udefra, men selv om vi kunne fornemme, at der var noget galt, fik vi typisk at vide, at ”det er uden betydning”. Denne form for følelsesmæssige omgivelser og uærlighed kan gøre dig skør. Budskabet var: Smil, vær smuk og opfør dig som om alt er godt. Kan du genkende noget her?”

Hver gang Karyl McBride taler med døtre af narcissistiske mødre, er hun forbavset over, hvor mange fællestræk, der er i deres indre følelsesmæssige landskab:

”Vi kan godt have forskellig livsstil og ydre fremtoning, men i vores indre vifter vi med de sammen følelsesmæssige flag. Mit største håb er, at denne bog vil give dig anerkendelse og accept af dine grundlæggende følelser og give dig rum til at føle dig som et helt menneske: Sund og autentisk som den person, du er i dag.”

Tag med på en rejse
Karyl McBride har opdelt bogen i tre dele, som svarer til hendes egen tilgang til psykoterapi. Første del forklarer problemet med narcissistiske mødre. Anden del viser problemets indflydelse, dets mange effekter og hvordan narcissisme hos moderen udspiller sig i døtres livsstil. Tredje del er en vejviser til, hvordan du kan få det godt med dig selv og arbejde med din egen psykologiske helbredelse som datter af en narcissistisk mor:

”Jeg inviterer dig til at følge mig, så du kan lære mere om dig selv og din mor. Det vil ikke altid være en behagelig og let rejse. Du vil opleve fornægtelse, du vil skulle konfrontere svære følelser, du vil være sårbar, og du vil få øjnene op for, at du selv har træk, som du måske ikke bryder dig om. Det er en følelsesmæssig rejse. Til tider vil du more dig. Andre gange vil du føle en stor sorg, mens du forsøger at forstå, hvad det er, du har oplevet, og hvordan du kan læge dine sår. På din vej vil du imidlertid også forandre den følelsesmæssige arv af forvrænget kærlighed, så du kan gøre en varig forskel for dine døtre, sønner og børnebørn. Når du står ansigt til ansigt med de ærlige spejlinger af dine egne livsmønstre, vil du i sidste ende synes bedre om dig selv og blive bedre til at drage omsorg for dine børn. Du vil blive bedre til få dine forhold til andre mennesker til at fungere og samtidig blive bedre på alle andre områder af dit liv.”

Bryd den følelsesmæssige arv
Ifølge McBride er den følelsesmæssige arv som den genetiske arv. Den bliver nedarvet gennem generationer, uden at nogen egentlig bemærker det:

”Dele af den følelsesmæssige arv er indtagende og vidunderlig, men andre dele er hjerteskærende og destruktive. Den ødelæggende arv må stoppes. Vi bliver nødt til at stoppe den. Efter at jeg selv har arbejdet på at komme mig oven på min mors forvrængede kærlighed til mig, kan jeg sige, at jeg har været der - og jeg kan hjælpe dig til også at blive din følelsesmæssige arv kvit.

Jeg byder dig velkommen til at læse videre sammen med mig. Sidde sammen med mig. Tale med mig. Græde med mig. Grine med mig. Sammen vil vi begynde at gribe fat om virkeligheden af din følelsesmæssige arv. Selv hvis ”alt altid har handlet om mor”, så er det din tur nu. Denne bog kommer til at handle om dig - det menneske, som du måske aldrig har opdaget eller måske end ikke vidste eksisterer. ”

Køb bogen "Bli'r jeg nogensinde god nok - hjælp til døtre af narcissistiske mødre" i Power-Shoppen >>

Besøg hjemmesiden www.bliver-jeg-nogensinde-god-nok.dk

LÆS OGSÅ:

NU ER JEG MIN EGEN MOR
Af sanger, musiker & forfatter Majbritte Ulrikkeholm

DU HAR PÅ MANGE MÅDER ALTID IMPONERET MIG
Lisbeth Zonigs brev til sin mor på hendes 70-års fødselsdag

Læs flere artikler: