powerkvinderne

Skip to content

Danmarks forpligtelse til - og muligheder for - at straffe psykisk vold

Institut for Menneskerettigheder har udgivet publikationen ’Ret til et liv uden vold’. Vi bringer her et uddrag af teksten om psykisk vold og Danmarks forpligtelse til - og muligheder for - at straffe denne type vold. Du kan downloade publikationen gratis

Istanbulkonventionens artikel 33 om psykisk vold forpligter EU's medlemsstater til at kriminalisere forsætlig adfærd, der medfører alvorlig skade på en persons psykiske integritet gennem tvang eller trusler. Det skriver Instittut for Menneskerettigheder i publikationen 'Ret til et liv uden vold', som vi nedenfor bringer i uddrag.

Psykisk vold kan i praksis være systematisk nedgøring af en person, udøvelse af kontrol eller latent tvang eller gentagne trusler etcetera. Den psykiske vold kan også indgå i et handlingsmønster over tid forbundet med den såkaldte ’voldsspiral’ i vold i nære relationer.

Psykisk vold kan give posttraumatisk stress
Følgerne af psykisk vold forstærkes ofte, fordi adfærden er udøvet af en nærtstående person over længere tid, og skader af psykisk vold kan være langvarige eller endog livsvarige. Psykologer og andre fagfolk, der arbejder med eller behandler voldsramte kvinder, anser psykisk vold som et centralt element i traumatisering, som kvinder kan blive udsat for som følge af partnervold.

Krisecentrene beskriver ofte i krisecentererklæringer til brug for blandt andet statsforvaltningen og politiet følger af psykisk vold som svarende til posttraumatisk stresssyndrom.

Straffen for at udøve psykisk vold
Udøvelse af psykisk vold er ikke anerkendt som en selvstændig strafbar handling eller adfærd i dansk strafferet, men Justitsministeriet anser i notat, at psykisk vold som defineret i Istanbulkonventionens artikel 33 er dækket af straffelovens § 245, stk. 2, om forsætlig tilføjelse af skade på legeme eller helbred, idet helbred også omfatter psykiske traumer.

Endvidere anses straffelovens § 266 om alvorlige trusler en person eller andres på liv, helbred eller velfærd at kunne anvendes. Strafferammen for disse forbrydelser er henholdsvis fængsel indtil 6 år og bøde eller fængsel indtil 2 år.

Mange kvinder er udsat for psykisk vold
Danmark er ifølge en EU-undersøgelse fra 2014 sammen med Letland det land i EU, hvor den højeste procentdel af kvinder (60 %) rapporterede, at de havde været udsat for psykisk vold udøvet af deres nuværende eller tidligere partner. 35 % af de danske kvinder havde været udsat for psykisk vold af en nuværende partner, hvilket er den tredjehøjeste procentandel i alle EU-staterne.

98 % af de kvinder, som kom på danske krisecentre i 2010, havde været udsat for psykisk vold.

Problemer med at straffe psykisk vold
Justitsministeriet har afvist at kriminalisere psykisk vold under henvisning til betydningen af at bevare en definition af vold, hvor den strafbare adfærd er defineret som en konkret, objektiv handling og ikke bygger på ofrets subjektive frygt. Dette udgangspunkt fastholdes af bevismæssige grunde, da beviset af psykisk vold anses at kunne volde store vanskeligheder, såvel som af hensyn til gerningsmandens retssikkerhed.

Danmark har ikke taget forbehold i forhold til artikel 33 i Istanbulkonventionen i forbindelse med ratificeringen. Det lægges således til grund, at de eksisterende strafbestemmelser udgør et tilstrækkeligt værn gældende visse alvorlige former for psykisk vold, for eksempel alvorlige trusler eller forsætlig påførsel af psykiske traumer. Den formelle mulighed for at anvende nævnte bestemmelser i straffeloven i forhold til psykisk vold foreligger. Bestemmelserne ses dog ikke anvendt i denne sammenhæng i publicerede domme fra årene 2012 og 2013.

Straffelovsrådet drøftede en udvidelse af straffelovens voldsparagraffer til også at omfatte psykisk vold i forbindelse med ratifikationen af FN’s Torturkonvention i 1987, men fandt dengang ikke tilstrækkeligt behov for det.

Strafferetsplejeudvalget anerkendte sin betænkning forud for lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning fra 2012 begrebet ”psykisk terror” i forbindelse med stalking. Udvalget fandt, at ”en objektiveret bestemmelse eksempelvis vil ramme tilfælde, der af den forurettede opleves som ”psykisk terror”, for eksempel som følge af at gerningsmanden regelmæssigt tager ophold uden for forurettedes bopæl, men uden at der kræves bevis for, at psykisk skade er tilsigtet eller er en følge af adfærden”.

Kriminalisering af psykisk vold i andre lande
Nogle lande, som Frankrig, Brasilien og Indien m.fl., har kriminaliseret psykisk vold på grundlag af en forståelse af dynamikken og følger af vold i nære relationer.

I Sverige er psykisk vold mod kvinder kriminaliseret som en form for grov mishandling af en kvinde (kvindefredskrænkelse) i den svenske straffelov.

Vanskeligt at bevise psykisk vold
FN’s Ekspertgruppe om god praksis i lovgivning om vold mod kvinder peger imidlertid på, at erfaringer har vist, at definitioner om vold i hjemmet, som inkluderer psykologisk vold, kan være problematiske i praksis, blandt andet fordi psykologisk vold kan være meget vanskelig at bevise.

Rapporten peger på, at det er afgørende, at definitioner, der indeholder psykisk vold, gennemføres på en kønssensitiv måde, og at der inddrages relevant ekspertise, for eksempel i form af psykologer og rådgivere, for at afgøre, om en adfærd udgør psykisk vold. Hvis dette ikke sker, kan kriminalisering af psykisk vold blive et tveægget sværd for den enkelte kvinde i praksis.

Flere frivillige organisationer, som arbejder med voldsudøvere og ofre for vold i nære relationer, anbefalede i høringen forud for lovforslaget om Istanbulkonventionen en selvstændig kriminalisering af psykisk vold, som beskrevet i artikel 33. IMR anbefalede ligeledes i sit høringssvar, at det sikres, at artikel 33 efterleves i dansk ret. Justitsministeriet afviser imidlertid i sine kommentarer til høringssvarene de frivillige organisationers anbefalinger.

Straffelovsrådet og strafferetsplejeudvalget har imidlertid ikke anset det som umuligt at lovgive om psykisk vold, men udelukkende som uønskeligt.

Instituttets sammenfatning og konklusion
Det kan konkluderes, at for at behandle vold i nære relationer, herunder psykisk vold, i overensstemmelse med Istanbulkonventionen må psykisk vold implementeres i dansk ret, som det også er påpeget i IMR’s høringssvar til konventionen.

Psykisk vold er et selvstændigt integritetskrænkende handlingsmønster, blandt andet i form af stalking. Psykisk vold er et integreret element i ’voldsspiralen’, som kan have langvarige skadevirkninger, og som både kvinder og mænd bør nyde strafferetlig beskyttelse mod.

Det vurderes derfor relevant at monitorere, hvorvidt de eksisterende bestemmelser i straffeloven bliver anvendt i tilstrækkeligt omfang af anklagemyndigheden og domstolene, som yder en retsbeskyttelse mod psykisk vold.

Med henblik på at sikre en bedre forståelse af psykisk vold, herunder den nære sammenhæng mellem psykisk vold, stalking og ekstrem social kontrol, hos Justitsministeriet, politiet, anklagemyndigheden og i retsvæsenet er det relevant at beskrive begrundelserne for begrebet i international ret. Endelig er det formålstjenligt at inddrage positive eksempler på velfungerende lovgivningsmodeller og lovgivning i andre lande.

Kilde: Ret til et liv uden vold – udgivet at Institut for Menneskerettigheder

LÆS OGSÅ: