Sådan slipper du fri af et psykisk voldeligt parforhold
Psykisk vold er ødelæggende for selvværdet. Dag for dag, måned og måned og år for år bliver du gradvist nedbrudt og fanget i en nedadgående offerspiral. Derfor skal du finde din indre power ved trin for trin at skabe et nyt, sundere og gladere liv for dig selv
Hvis livet med din partner er en dans på vulkaner, risikerer du at blive psykisk nedbrudt. Kritik, nedgøringer, kulde, trusler og manipulation skal aldrig være hverdagskost. Derfor har du brug for at finde din indre power og opbygge dit selvværd, så du kan slippe fri og skabe et nyt liv for dig selv - og dine børn.
Den amerikanske coach Barrie Davenport rådgiver kvinder og mænd, der er fanget i et psykisk voldeligt forhold. Du får her hendes bedste råd til, hvordan du kan styrke dig selv, så du kan komme til at leve det liv, du fortjener:
- Sæt dine egne behov i første række: Stop med at please og tage hensyn til din partner. Brug din energi på at drage omsorg for dig selv og lad din partner sørge for sig selv - også selv om han eller hun prøver at manipulere og kontrollere dig.
- Sæt tydelige grænser: Fortæl din partner, at du ikke længere vil acceptere, at han eller hun kalder dig de værste ting, er nedladende, ondskabsfuld, tavs som graven etc. Hvis din partner opfører sig dårligt over for dig, skal du gøre opmærksom på, at du ikke vil finde dig i det. Forlad rummet eller tag over og besøg en ven eller veninde.
- Undgå at involvere dig: Hvis din partner forsøger at starte et skænderi, skal du lade være med at gribe bolden, forsvare dig selv eller undskylde for at formilde ham eller hende. Du kan i stedet vælge at tie og gå et andet sted hen.
- Erkend, at du ikke kan ’fixe’ din partner: Du kan ikke få din partner til at forandre sig. Hvis han eller hun skal forandre sig, skal ønsket om forandring komme indefra. Du får det kun værre med dig selv og hele situationen, hvis du igen og igen forsøger at forandre din partner.
Psykisk vold er ifølge Barrie Davenport en form for hjernevask, som langsomt udvisker dit selvværd og din tillid til dig selv og andre. På mange måder er den psykiske vold mere ødelæggende end fysisk vold, fordi volden undergraver dig som person. Den psykiske vold kan derfor give livslange ar og følelsesmæssig smerte.
KØB BØGERNE: