Psykisk vold er et mønster af overgreb

Et bredt flertal i Folketinget ønsker at gøre psykisk vold strafbart. For at det skal lykkes, er det nødvendigt at forstå, at psykisk vold ikke er kendetegnet ved enkelt-episoder, men ved at være et mønster af psykologiske overgreb

Usynlig vold

Af Katrine Skov

Nationalmuseet udgjorde rammerne, da Danner og Røde Kors den 16. marts 2018 slog dørene op til en konference om psykisk vold. Ambitionen med konferencen var at øge forståelsen for, hvad psykisk vold er, og hvad konsekvenserne af volden er for de ramte.

På konferencen diskuterede fagpersoner, organisationer og politikere, hvordan den usynlige vold kan defineres, synliggøres og sidestilles med fysisk vold. Det fælles ønske er at indføre en ny paragraf i straffeloven, der gør det lettere at straffe voldsudøvere, som begår psykiske overgreb på deres partner og børn. Samtidig lød det fra flere sider, at det er vigtigt, at ofrene får hjælp til at komme ud af et psykisk voldeligt forhold og videre med deres liv.

Psykisk vold er invaliderende
Ikke uden grund er psykisk vold blevet kaldt ’den usynlige vold’. Volden rammer den voldsudsatte, uden at han eller hun nødvendigvis er opmærksom på, at den hårde kritik, de nedladende bemærkninger, kolde blikke og afvisninger samlet set er et voldsmønster. Derfor kan psykisk vold blive forvekslet med de op- og nedture, som alle oplever i et parforhold. Forskellen på det sunde parforhold og det forhold, der er kendetegnet ved psykisk vold, er, at den psykiske vold ødelægger selvværdet hos den voldsudsatte og underminerer troen på en fremtid uden den voldelige partner.

Lisbeth Jessen, der er direktør i Danner, er en af fortalerne for, at psykisk vold skal have en særskilt paragraf i straffeloven. På konferencen fortalte hun om Danners erfaringer med voldsudsatte og om de alvorlige konsekvenser, psykisk vold har for kvinderne.

Ifølge Lisbeth Jessen er det meget skadeligt og invaliderende for mennesker at blive udsat for psykisk vold i form af gentagen og systematisk magt og kontrol. Alligevel er det i dag svært at straffe overgrebene. En af problemstillingerne er, at straffeloven - som den fungerer i dag - fokuserer på enkeltepisoder. Det vanskeliggør en kriminalisering af psykisk vold, som er et mønster af overgreb. Det er ifølge Lisbeth Jessen vigtigt, at den psykiske vold sidestilles med den fysiske vold, så myndigheder kan forebygge og retsforfølge psykisk vold.

Lovgivning og erfaringer fra andre lande
Flere lande har allerede kriminaliseret psykisk vold, og Norge har allerede for 12 år siden indført en paragraf i straffeloven om ’Mishandling i nære relationer’. Geir Aas fra Politihøgskolen i Norge delte på konferencen ud af Norges erfaringer. Ifølge Aas er det nødvendigt at skelne mellem episodisk/situationel vold og systematisk vold/intim terror/et voldsregime, når det handler om psykisk vold. I et ’voldsregime’ præger volden hverdagen – også selv om den ikke udøves. Denne form for intim terror rammer ikke kun partneren, men også parrets eventuelle børn, som lever med volden i dagligdagen.

Loven kan medføre op til seks års fængsel til den, som alvorligt eller gentagne gange mishandler andre med trusler, tvang, frihedsberøvelse, vold eller andre krænkelser.

Højesteret i Norge har i løbet af de 12 år, der er gået, siden loven trådte i kraft, forholdt sig til spørgsmålet: Hvad kræves der for, at vilkåret om ’gentagne gange mishandler’ er opfyldt? ’Det centrale er ifølge Geir Aas, i hvilken grad disse danner et mønster, som resulterer i, at den der rammes, må leve under et ’regime’ præget af kontinuerlig utryghed og frygt for vold.’

Det er svært at lovgive
Advokat Helle Hald understregede på konferencen, at der i Danmark er et behov for en ny strafferetsbestemmelse, men at det ikke er helt uproblematisk at indføre denne. Problemet er, at der i dag ikke findes noget, der hedder ’psykisk vold’ i retssystemet.

Det norske begreb ’mishandling’ dur ikke i Danmark, det er simpelthen ikke præcist nok. Udfordringen består derfor i at finde en formulering, som mere præcist definerer og beskriver den adfærd, som skal straffes. Et bud kan ifølge Helle Hald være: Den, der systematisk og over tid udsætter en anden for en form for nedværdigende, ondskabsfuld, hånlig, kontrollerende eller manipulerende behandling straffes med...’

Bevisbyrden er en udfordring
Indvendingerne imod at kriminalisere psykisk vold handler især om, at det er vanskeligt at bevise psykisk vold. Det er direktøren for Danner, Lisbeth Jessen, enig i, men hun mener ikke, at det er en undskyldning for ikke at gøre noget. I sidste ende er det ikke antallet af domme, der er altafgørende. Det er antallet af sager, for hver enkelt sag er med til at gøre den usynlige vold synlig – både for voldsudøveren, den voldsudsatte og omverdenen.

Justitsminister Søren Pape påpegede på konferencen, at vi som samfund ikke hidtil har adresseret psykisk vold på ordentlig vis. Ministerens hensigt er at arbejde for en kriminalisering af den psykiske vold på linje med den fysiske vold. Søren Pape ønsker i den forbindelse at inddrage alle eksperter og organisationer i arbejdet henimod en straffeparagraf, idet omdrejningspunktet er, hvordan psykisk vold defineres – og hvordan myndighederne kan genkende og reagere i forhold til ofre og krænkere.

Samtlige politiske partier er parate til at smøge ærmerne op og arbejde på at få indført lovgivning på området – og der er fuld enighed om, at det er vigtigt at sende et klart signal til voldsudsatte, voldsudøvere, pårørende og myndigheder om, at psykisk vold er mindst lige så skadelig som fysisk vold.

Dokumentarfilmen Vold – i kærligheden navn, instrueret af Christina Rosendahl blev vist på Danners og Røde Kors's konference om psykisk vold den 16. marts 2018. Dokumentaren handler om psykisk vold imod kvinder. Den foregår i Dannerhuset og følger flere beboere. Kvinder beskriver deres liv med psykisk voldelige mænd, som kontrollerer deres liv på mange forskellige måder. Filmen viser også, hvordan personalet i Dannerhuset arbejder med at få kvinder tilbage på sporet igen. Danner yder rådgivning og behandling af oplærte frivillige og fagpersoner med specialiseret viden om vold i nære relationer. De lytter, vejleder og giver kvinderne redskaber til at håndtere den svære situation, de befinder sig i. Danner kan også hjælpe i spørgsmål om økonomi, regler for samvær, opholdstilladelse mv.

LÆS OGSÅ: