Psykolog: En misbruger udsætter ofte familien for psykisk vold

Når alkoholen går i blodet, er det ikke kun misbrugeren, men også familien, der bliver ramt. Sådan lyder det fra psykolog Janna Sonne, der hjælper kvinder, som er udsat for psykisk vold

Janna Sonne Hansen

Psykolog Janna Sonne hjælper voldsramte og børn af misbrugere

Hvis din partner er ude i et misbrug, kan misbruget være med til skabe og forstærke dårlige stemninger og uoverensstemmelser i hjemmet. Det skaber en utryg stemning, som også rammer børnene. Sådan lyder det fra psykolog Janna Sonne, der hjælper kvinder og børn, som har levet med misbrug og psykisk vold. Hun gør opærksom på, at utrygheden i hjemmet kan gå ud over børnenes tryghed og skolegang:

”Nogle børn af misbrugere føler sig mest trygge ved at blive hjemme så meget som muligt, så de hele tiden bevarer oplevelsen af, at de har kontrol over situationen. Barnet tager ansvar for den misbrugende forælder og tænker eksempelvis: Hvis jeg bliver hjemme, så kan jeg måske forhindre, at far er voldelig eller kritisk over for mor.”

Familiens dybe hemmelighed
Det er stadig et stort tabu at være misbruger i Danmark. Børn i misbrugsfamilier bærer derfor på en dyb hemmelig, som de fleste så vidt muligt undgår at dele med andre:

”Børnene bliver små voksne, der gør alt, hvad der står i deres magt, for at balancere stemningen i hjemmet. Samtidig undgår de at invitere venner med hjem, fordi de aldrig kan føle sig sikre på, om deres far – eller mor – er beruset eller på anden måde påvirket”, fortæller Janna Sonne, som blandt andet hjælper unge, som er vokset op med misbrug via organisationen TUBA.

”Misbruget skaber en uforudsigelighed og utryghed i hjemmet, blandt andet fordi en alkoholiseret forælder kan have store humørsvingninger – både i beruset tilstand og når tømmermændene banker på.”

Utryghed i hjemmet skaber kaos
Hvis hjemmet er utrygt, er det for mange børn ensbetydende med, at hele deres verden er utryg:

”Børn i misbrugsfamilier har en tendens til at tro, at de ikke er ’gode nok’, som de mennesker, de er. De har følelsen af, at de skal præstere maksimalt for at kompensere for, at de tvivler på sig selv”, lyder det fra Janna Sonne. Samtidig lever børnene i konstant alarmberedskab – også fordi misbruget er med til at forstærke det dysfunktionelle i en familie. Hvis en far eksempelvis udsætter moderen og børnene for psykisk vold, bliver overgrebene typisk værre, når der er alkohol involveret.

”Derfor er det så nødvendigt, at den ikke-misbrugerende forælder tager ansvar og sikrer, at børnene så vidt muligt kommer væk fra misbrugeren. Det er ødelæggende både for børn og voksne at leve tæt på et menneske, der drikker eller tager euforiserende stoffer eller piller."

Samvær kan være svært for børn
Det kan være svært at bevise, at far eller mor drikker eller er ude i en anden form for misbrug. I Danmark er man som bekendt uskyldig, indtil det modsatte er bevist, og mange misbrugere benægter både over for sig selv og andre, at de har et problem. Derfor er der mange børn, som har samvær med en forælder, der drikker. Det kan ifølge Janne Sonne være problematisk for barnet:

”Barnets primære funktion bliver at holde livet og timerne ud hos misbrugeren. Barnet er i konstant alarmberedskab, fordi det er så umuligt at forudsige den misbrugende forælders reaktioner. Hvis det er far, der drikker, tager barnet sig samme under samvær, hvorefter filmen knækker, når barnet kommer tilbage til mor. ”

Janna Sonne gør opmærksom på, at barnets efterreaktion er med til at skabe balance i barnets liv, hvorfor det er en sund reaktion på noget usundt. Barnet tillader sig selv at reagere hos den ikke-misbrugende forælder, hvor barnet føler sig tryg.  

Skolevægring som en reaktion
Det er ifølge Janna Sonne meget belastende for børn, hvis den ene forælder er ude i et misbrug. Det skaber en stor uforudsigelighed. Blandt andet kan børn aldrig føle sig trygge, når de sætter sig ind i forælderens bil, fordi de ikke ved, om han eller hun er beruset  og dermed ude af stand til at køre sikkert i trafikken.

”Den store utryghed, som fylder i børnenes liv, kan i sidste ende betyde, at børnene ikke kan overskue deres hverdag. Det kan igen betyde, at børnene reagerer uhensigtsmæssigt. Nogle børn reagerer ved at blive ballademagere, mens andre dukker nakken og forsøger at falde i et med tapetet. Andre igen nægter at gå i skole, fordi de ganske enkelt ikke kan overskue verden”, påpeger Janna Sonne.

Anerkend barnets følelser
”Som mor eller far kan det være en stor udfordring at stå med et barn, der ikke vil i skole eller et barn, som på anden vis reagerer uhensigtsmæssigt. Det vigtigste er, at du som voksen anerkender barnets følelser og finder en god balance mellem at støtte og udfordre barnet”, lyder det fra Janna Sonne, som tilføjer:

”Hvis du som mor har levet sammen med en misbruger, der har udsat både dig og dine børn for psykisk vold, er det en stor mundfuld at stå med alene. Derfor er det så nødvendigt, at både du og dine børn får tid til at bearbejde alle de negative oplevelser, I har haft.”

Ifølge Janna Sonne er det vigtigt, at du som mor søger hjælp, så du undgår, at du selv bliver hylet ud af den:

”Når vi som forældre er overbelastede, er det helt naturligt, at lunten bliver kort. Både du og dine børn har imidlertid brug for tryghed. Derfor skal du fokusere på at skabe en hverdag, hvor I alle kan føle jer trygge.”

Læs mere om psykolog Janna Sonne >>