Formand for Børn og Samvær: ”Under læsningen sad jeg med de svedige håndflader, som man får af gysere”

I dag på grundlovsdag og ’Fars dag’ udkommer bogen ’Far i klemme’, der er skrevet af Bruno Skibbild. Den handler om offentlige myndigheders overgreb på skilsmissebørn, og får 5 ud af 6 stjerner af advokat Viggo Bækgaard, formand og talsmand for Landsforeningen Børn og Samvær

Skibbild anmeldelseBruno Skibbild (billedet) har - ligesom mange mødre - kæmpet en ulige og mangeårig kamp med myndighederne for at skabe tryghed for sine børn. Hans bog beskriver en fars kamp, men er i høj grad samtidig en håndsrækning til mødre og børn i klemme

”Bruno Skibbild er cand. mag. i historie og idræt. Han er en af de mange, som på sin egen og børnenes krop har oplevet det ret forfærdelige danske ”retssystem”, og som har så meget personligt overskud, at han har formået at fortælle og perspektivere sin historie.”

Sådan lyder det fra advokat Viggo Bækgaard i en anmeldelse af bogen ’Far i klemme’, der i dag udkommer på Powerpress - den 5. juni, som også er grundlovsdag og ’Fars dag’. Viggo Bækgaard har siden 1999 været formand og talsmand for 'Landsforeningen Børn og Samvær’, som kæmper for at sikre skilsmissebørns retsstilling i samfundet. Ifølge Viggo Bækgaard er Bruno Skibbilds styrke først og fremmest, at han formår at fortælle en sammenhængende, ren gyserhistorie fra det virkelige liv:

”Han har optrådt en del i medierne, herunder særligt i de sociale medier, med sin egen historie. Selv om jeg derfor sådan set kendte slutningen, sad jeg under læsningen med de svedige håndflader, som man får af gysere.”

En troværdig historie
Historien har ifølge Viggo Bækgaard den modige effekt, at troværdigheden styrkes af, at forfatteren fortæller sin egen historie i et 10-års bagudrettet perspektiv uden at fremstille det som fiktion:

”Det modige består bestemt i, at de involverede og ganske vist anonyme deltagere eller statister i historien ville kunne møve sig frem og påstå, at historien er forvansket. Med så stor tidsmæssig afstand tror jeg, at han har fået den personlige vrede neddroslet, selv om den bestemt kan mærkes.”

Viggo Bækgaard skriver i sin anmeldelse, at læseren måske vil tænke, at fortællingen virker vildt urealistisk, idet det da "umuligt kan passe, at myndighederne er så håbløse":

”Forfatteren har i særlig grad været ramt af socialforvaltningens inkompetence. I mindre grad for ham er det Statsforvaltningen og retten, der har været skyld i håbløsheden. Men også dem!”

Formanden for Landsforeningen Børn og Samvær peger på et sted i bogen, hvor Bruno Skibbild skriver, at han har altid troet, at myndighederne i Danmark var til for at varetage borgernes bedste, og Viggo Bækgaards kommentar til dette lyder som følger:

”Du behøver ikke tvivle på, at Bruno er blevet klogere på det punkt.”

En topstyret forvaltning
Som stikord eller teesere hudfletter forfatteren ifølge Viggo Bækgaard det børnesagkyndige selskab, der er en sammenslutning af ”mere eller mindre dygtige børnesagkyndige”.

”Han beskriver også meget rammende Statsforvaltningens ”automatknap”, der i praksis indebærer afgørelser uden at respondere kvalificeret på faktum. Forfatteren ved i dag godt, ”at Statsforvaltningen er topstyret, og at ”når man sammenligner forskellige afgørelser fra Statsforvaltningen, er ordlyden fuldstændig ens””, påpeger formanden for Børn og Samvær.

Et sted funderer forfatteren over, at ”de samme fummelfingre, som var ansvarlige for mine børns lidelser, blev sat til at ”nytænke” deres eget system – det system, som blev vedtaget i Folketinget her i foråret 2018. Ifølge Viggo Bækgaard er det godt set af forfatteren. Det er ifølge Bruno Skibbild en katastrofe, hvilket han giver udtryk for i bogen:

”Det er et demokratisk problem for vores samfund. Ingen ved, hvem der præcist sad i den arbejdsgruppe, så ingen kan blive stillet til ansvar, når det viser sig at være det samme skidt. Det er uansvarligt. Disse embedsmænd er urørlige.”

En virkelig gyser
Viggo Bækgaard har som advokat haft sager på sit bord, der til forveksling minder om Bruno Skibbilds:

”Jeg kan personligt indestå for, at nok er forfatterens beskrivelse hårrejsende, men desværre ikke så usædvanlig endda. Bare inden for det seneste halve år har jeg på mit skrivebord siddet med 2 sager, der i uhyggelig grad ligner embedsmandstyranni og uigennemtænkt magtbrynde i to forskellige socialforvaltninger. I begge sager sidder jeg med en ret sikker formodning om, at embedsmændene optræder mere for at beskytte sig selv end børnene over for karakterafvigere.”

Det er ifølge Viggo Bækgaards anmeldelse heller ikke sjældent, at han på sit advokatkontor sidder med professionelle, der bruger en del af deres arbejdstid på at prædike politisk korrekthed – og hvor svært kan det være - samtidig med, at de på egen krop mærker afmagten over for karakterafvigere. Vel at mærke karakterafvigere, som systemet ikke vil anerkende.”

"Bogen er er et hundrede procent læsværdig"
”Det er skræmmende for et anstændigt rettænkende og systemtro menneske at opleve den sandhed”, skriver Viggo Bækgaard med henvisning til, at Bruno Skibbild mistede sin tro på, at offentlige myndigheder er sat i verden for at beskytte bogerne:

”Forfatterens beskrivelse af det faktiske forløb står som den ubetinget stærkeste del af bogen. Med min viden om den virkelige verden uden for Bruno Skibbilds private sag må jeg sige, at bogen er et hundrede procent læsværdig. Læs den med gys og vid, at sådan er verden i virkeligheden for nogen.”

FAR I KLEMME
De røde skilsmisser - når systemet begår overgreb
ISBN 978-87-970675-0-5
PRIS: 249 kr. vejl.
SIDEANTAL: 275
FORLAG: Powerkvinderne Powerpress

Far i klemme forside 01062018 425