Har du været udsat for økonomisk vold - så vil vi gerne høre din historie

Penge kan være et magtmiddel, som psykisk voldelige partnere - og ekspartnere - tager i brug for at opnå styring og kontrol. Den økonomiske vold kan antage mange former, og vi vil gerne samle en liste over, hvilke metoder du og andre er udsat for. Vi garanterer dig 100 procent anonymitet, hvis du sender os en mail og deler dine erfaringer med os

Har din partner taget lån i dit navn, eller har han - eller hun - blot undladt at betale de fælles regninger? Eller har du måske været udsat for, at din partner har skjult penge for dig, mens du har måttet optage hurtige og dyre lån for at forsørge familien? Måske vil din partner ikke betale børnebidrag eller hoste op med de penge, han eller hun skylder dig.

Da vi alle har brug for penge til at leve og forsørge vores børn, er økonomien en effektiv metode til at presse mennesker med. Den metode kan psykisk voldelige partner finde på at tage i anvendelse. Derfor vil vi gerne udvikle en liste over metoder, som erfaringsmæssigt kan blive taget i brug. Formålet er at oplyse om metoderne og dermed være med til at forebygge, at voldsudsatte ender med at befinde sig i en økonomisk spændetrøje.

For mange er det helt ubegribeligt, at en partner kan finde på at skjule penge eller i hemmelighed spare op til sin egen pension, mens familien suger på lappen. Vi har brug for, at historier som disse kommer frem i lyset.

Hvis du vil bidrage med din historie, garanterer vi dig 100 procent anonymitet. Du kan sende din historie helt kortfattet til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.