powerkvinderne

icon-facebook icon-twitter

Et smukt digt om mørkets og lysets kamp i psykisk vold

En ung kvinde, der gerne vil være anonym, har sendt et digt til Powerkvinderne, som hun har skrevet om mørkets og lysets kamp i psykisk vold. Vi bringer det her sammen med et smukt billeder taget her i efteråret på en tur i skoven

Lyset

Lyset sejre (det verbale mord)

Som et tomt hul fyldt med tjære
Kvæler smerten alt det kære.
Ingen forstår ordenes blødende slag
Så kun i det indre er pladsen til klag'.

Så dybt et hul at intet kan eksistere
En enkelt stemme og man kan ikke mere.
Friheden tages med de skjulte lænker
Et evigt spørgsmål om, hvem der krænker?

Den evige higen efter et lille hjerte
Der gang på gang ender i ulidelig smerte.
Intet er godt nok og kærligheden er ikke fri
Fortjenestens pris er høj og åbenbart svær at gi’.

Sjælens mange huller sætter hjertet i stå
Gennem smerte og sorg, tiden er nu til at gå.
Den eneste vej er igennem, og det er ingen leg
Men lyset finder frem i mørket og rammer dig.

Fortvivl ej, når ingen forstår din smerte
Vejen vil give dig en styrke i dit hjerte.
Tro, håb og kærlighed er nøgleord
Sjælen har overlevet et verbalt mord.

Lyset har sejret og kærligheden har vundet
Mørket har tabt, og du er ikke længere bundet.
Sjælen vil altid guide dig, selv i blinde
Tro på lyset og det vil altid vinde.